Fire i én strand skal skabes ved "Costa del Rødbyhavn"
På naturstranden vil gæsterne eksempelvis kunne dyrke yoga på stranden og kigge på stjerner om aftenen. Visionstegning: EFFEKT/Lolland KommuneEFFEKT / Lolland kommune
Med fokus på fornøjelser, bæredygtighed og smuk natur skal turisterne lokkes til de nye resorts i Rødbyhavn.
- Jeg håber, jeg lever længe nok til at se det færdigt.
De fremmødte tilskuere ved onsdagens borgermøde var stort set begejstrede over de visioner, Lolland kommune og EFFEKT præsenterede for Lollands Sydkyst onsdag aften.
Annonce
Projektet deler Rødbyhavns nye lagunestrand ind i intet mindre end fire strande med hver deres tema og funktion.
De fire strande
Inderstranden ved selve Rødbyhavn havn bliver det område, hvor byen møder gæsterne med fokus på byliv, musikoplevelser, shopping og det autentiske havneliv.
Aktivitetsstranden skal have drøn på med fokus på vandsport, undervisning, strandbarer og andre fornøjeligheder.
Lagunestranden bliver familiebadestrand med fokus på madoplevelser, samvær, wellness og afslapning.
Nnaturstranden længst mod vest giver mulighed for gåture, yoga på stranden og stjernekiggeri om aftenen. Her bliver der ro og tid til eftertanke.
Fra baglandets vådengsarealer, hvor Hages Badehotel blandt andet kommer til at ligge, bliver der lagt grønne kiler med eng- og klit-natur ud til lagunestranden. Disse kiler bliver i en bredde som en fodboldbane.
- Dermed kan man føre naturen ind i området og være med til at udvikle ny natur i disse zoner. Samtidig gør zonerne, at der kommer attraktiv udsigt fra resort-områderne til alle sider, forklarede Kasper Brejnholt Bak fra EFFEKT, der præsenterede visionerne .
Visionen over forlandet viser de byggede resorts som klynger af små huse lige bag forlandets lagunestrand. Visionstegning: EFFEKT/Lolland KommuneEFFEKT / Lolland kommune
I visionen har man brugt de herlighedsværdier, der allerede findes i området. Mod vest vil de nåletræer, der allerede står der, danne rammen om og give karakter til naturstranden, mens klitterne midt på stranden vil kunne skabe bade- og retrætemiljøer. Promenader og rekreative stier skal hjælpe surferne og andre sportsudøvere med at komme ud til aktivitetsstranden med deres udstyr.
Kasper Brejnholt Bak fra EFFEKT fortalte om deres visioner for Lollands Sydkyst. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Med hensyn til de resorts, der skal bygges på platformen eller promenaden, vil der blive stillet krav til udseende og byggematerialer. Hele området vil have et stort fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed.
- Vi vil prøve at holde det så naturligt som muligt, og meget gerne i træ, da det er bæredygtigt, forklarede Kasper Brejnholt Bak.
Lagunestranden bliver familiebadestranden med restauranter og fokus på afslapning samt badning i både sol og vand. Visionstegning: EFFEKT/Lolland KommuneEFFEKT / Lolland kommune
Både han og borgmesteren betonede, at visionsoplægget netop er et oplæg - og altså blot et forslag til, hvordan fremtiden kan se ud på Lollands sydkyst i 2050.
Det er en spændende fremtid, der tegner sig. Og vi vil byde jer med på rejsen
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland kommune
- Det her er en ny moderne tid, hvor vi kan komme tilbage til den udvikling, der prægede Rødbyhavn i tiden, da Fugleflugtslinjen skabte en utrolig stor efterspørgsel efter arbejdskraft, sagde Holger Schou Rasmussen (S).
- Det er en spændende fremtid, der tegner sig. Og vi vil byde jer med på rejsen, sluttede han.
Visionen er, at forlandet skal deles i fire strande: Inderstranden ved Rødbyhavn, fulgt af aktivitetsstranden, hernæst kommer lagunestranden, og naturstranden afslutter det aflange forland, der sammenlignes med en Amager Strandpark i dobbelt størrelse. Visionstegning: EFFEKT/Lolland KommuneEFFEKT / Lolland kommune
Lolland kommunes visionsoplæg for Lollands Sydkyst er et ambitiøst projekt, der skal trække 1,4 millioner turister til øen.EFFEKT / Lolland kommune
Lolland kommunes visionsoplæg for Lollands Sydkyst er et ambitiøst projekt, der skal trække 1,4 millioner turister til øen.EFFEKT / Lolland kommune
Lolland kommunes visionsoplæg for Lollands Sydkyst er et ambitiøst projekt, der skal trække 1,4 millioner turister til øen.EFFEKT / Lolland kommune
Lolland kommunes visionsoplæg for Lollands Sydkyst er et ambitiøst projekt, der skal trække 1,4 millioner turister til øen.EFFEKT / Lolland kommune
Lolland kommunes visionsoplæg for Lollands Sydkyst er et ambitiøst projekt, der skal trække 1,4 millioner turister til øen.EFFEKT / Lolland kommune
Lolland kommunes visionsoplæg for Lollands Sydkyst er et ambitiøst projekt, der skal trække 1,4 millioner turister til øen.EFFEKT / Lolland kommune
Seneste artikler
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Mand stjal barnevogn
Ekstra fokus på de ældre i varmen
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen