Annonce
Lolland

FLEKSBOLIGER KAN BLIVE LOLLANDS REDNING

De hyggelige små gader i de lollandske byer, som her i Nakskov, og de små landlige bondehus-idyller tiltrækker fleksboligejere i hobetal til Lolland. Arkivfoto: Jan Knudsen
Et hold forskere fra Aalborg Universitet skal undersøge udviklingen i fritidsboliger efter corona. Her har de zoomet ind på Lolland, der skiller sig markant ud.

LOLLAND: - Vores tese er, at når der er et øget salg af fleksboliger i et område som Lolland, så ser man en forbedring. Boligerne bliver sat i stand, haverne bliver plejet ... i stedet for at de forfalder og bliver revet ned.

- Det skal blive interessant at se, om den tese holder ... eller om der er nogen borgere i Lolland Kommune, som har en anden holdning til fleksboliger.

Sådan siger seniorforsker Jesper Ole Jensen om det projekt, han og en gruppe andre forskere fra Aalborg Universitet netop har påbegyndt med støtte fra Realdania.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skiller sig ud

Projektets formål er at se på forskellige boligformers udvikling efter corona-årene. Teorien er, at der skete en flytning fra storbyerne, hvor folk bor tæt sammen i nyse-hoste-smitte-afstand, til udkantsområderne, hvor de fik mere plads, luft, ro, natur - og en billig fleksbolig.

Netop på fleksboligmarkedet skiller Lolland Kommune sig markant ud. Lolland er den kommune i Danmark, hvor der er næstflest fleksboliger med 667 af slagsen. Vordingborg har 731.

- Vi har snakket med forskellige kommuner - blandt andet Ring Skjern, Gribskov og Guldborgsund. Det mest interessante fandt vi på Lolland.

- De andre kommuner var meget domineret af sommerhuse. Og i sommerhusene ser vi et andet billede end på fleksboligerne. Her er salget og brugen gået tilbage til normalen efter corona. Men på Lolland så vi nogle meget spændende problemstillinger, vi nu vil dykke ned i, siger seniorforskeren.

Fleksboligtilladelser givet i Lolland Kommune i 2022

I 2022 blev der meddelt følgende fleksboligtilladelser i Lolland kommune 

  • Landzone: 68
  • Byer med 200-999 indbyggere (omfatter Errindlev, Horslunde, Bandholm, Stokkemarke, Dannemare og Langø): 18
  • Byer med 1000-1999 indbyggere (omfatter Søllested, Holeby og Rødby): 12
  • Byer fra 3000 indbyggere (Maribo og Nakskov): 18 (12 i Nakskov, seks i Maribo)

I alt blev der givet 116 fleksboligtilladelser i 2022. Lolland Kommune har 667 fleksboliger i det hele. 

Lolland Kommune og AAU
Artiklen fortsætter efter annoncen

Forfald eller tomgang

I Folketidende har fleksboligerne og deres ejere også skabt debat. Og det er noget af det, der vækker forskernes interesse.

- På Lolland ser vi på spørgsmålet om fleksboliger i byerne kontra dem på landet. Er der forskel? Nogle steder har man en negativ opfattelse af, hvad fleksboliger gør for området, andre steder en mere positiv. Det er det, vi vil prøve at blive lidt klogere på, siger Jesper Ole Jensen.

- Der er et interessant dilemma i, at hvis man ikke sælger husene til fleksboliger i yderområderne, så står de tomme og forfalder. Men bliver de solgt til fleksboliger, bebos de kun i ferier og weekender og står tomme resten af tiden. Og hvad er så værst?

- Kan coronaen rent faktisk have givet de her områder et boost på grund af fleksboligerne, eller er det bare tilbage til normalen nu? Det er det, vi skal undersøge, forklarer forskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kreative københavnere

Forskerholdet vil også undersøge, om fleksboligerne hjælper med at tiltrække tilflyttere i form af fleksboligejere, der forelsker sig i Lolland Kommune og så bosætter sig permanent.

- I en undersøgelse kan vi se, at 20 procent af fleksboligerne konverteres til helårsboliger. Det er da et højt tal, synes vi, siger Jesper Ole Jensen.

20 procent af fleksboligerne konverteres til helårsboliger. Det er da et højt tal, synes vi.

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

Sikkert er det, at fleksboligmarkedet i Lolland og Guldborgsund kommuner eksploderede under coronaen. I 2020 oplevede Lolland og Guldborgsund kommuner en stigning i antallet af solgte fleksboliger på 55 procent i forhold til året før.

- Det er interessant for os at se: Hvad sker der så nu? Hvor mange beholder deres fleksbolig? Har det fået øjnene op hos nogle fra Københavnsområdet, som har opdaget, at "Hey, det der med bolig på Lolland, det er egentlig ret fedt"?

- Prisen på et fleksbolig-hus er jo det halve af at købe et sommerhus på Lolland. Det kan godt tiltrække nye borgere, der måske ikke har fede bankkonti med sig ... men en mere kunstnerisk og kreativ kapital fra Københavns kulturelle miljøer, siger forskeren, der selv er overrasket over fleksboligernes bygningsmæssige kvaliteter.

Prisen på et fleksbolig-hus er jo det halve af at købe et sommerhus på Lolland.

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

- Jeg har arbejdet med nedrivningshuse på Lolland før, og det er jo ikke de smukkeste huse. Men nu kan jeg se, at der virkelig er nogle smukke boliger i området. Og det er jo også det, fleksboligejerne formentlig falder for, siger Jesper Ole Jensen.

Forskerne skal til sommer besøge Lolland, hvor de samarbejder med Lolland Kommune. De regner med at have projektet færdigt i slutningen af 2023 eller i starten af 2024.

Om de i mellemtiden bliver så forelskede i Sydhavsøerne, at de selv bliver en del af de statistikker, de undersøger, skal tiden vise.

  • NAK flexboliger i Nakskov 3
    De hyggelige små gader i de lollandske byer, som her i Nakskov, og de små landlige bondehus-idyller tiltrækker fleksboligejere i hobetal til Lolland. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud