Flere personer i slagsmål i Nakskov: Mand sparket i maven

En mand blev anholdt i Nakskovs natteliv. Arkivfoto: Bo Børresen

Der opstod uro i Nakskovs natteliv natten til søndag, og en 24-årig ung mand konstateres sparket i maven.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var ikke kun i Marielysts natteliv, der var uheldig opførsel i weekenden.

Længere mod vest i Nakskov var der nemlig også flere personer, der ikke kunne opføre sig ordentligt, og der udbrød derfor masseslagsmål foran Sportsbaren på Søndergade 10 i byen.

Det fortæller politikommissær Bo von Würden til Folketidende.

- Vi får en anmeldelse klokken 04.46 om, at flere personer er i slagsmål. Der er opstået nogle uoverensstemmelser foran Sportsbaren, og da patruljen kommer frem, kan de konstatere, at en 24-årig mand fra byen er blevet sparket i maven.

20 minutter senere finder politiet dog den formodede gerningsmand

- Der bliver efterfølgende foretaget en anholdelse af en 23-årig mand, som er uden fast bopæl. Han blev løsladt senere på dagen, men er fortsat sigtet i sagen, oplyser politikommissæren.

Missede du historien om balladen i Marielysts natteliv, så kan du læse historien her