Formand erkender: - Det her er selvfølgelig udtryk for et forringet serviceniveau

Da et flertal i Lolland Kommunes byråd skrev under på næste års budget, stod det klart.

Lisbeth Fuglesang Andersens to børn kommer om onsdagen i Klub Skovbo, hvor det er forbeholdt unge under 30.

Et svirp med sparekniven fjerner dog den mulighed.

I Klub Skovbo kunne borgere med psykiske, fysiske eller sociale funktionsnedsættelser skabe et netværk. Snart må de finde dette netværk andre steder.

Og moren frygter, at lukningen vil gå hårdt ud over hendes 23-årige datter og 21-årige søns trivsel. Derfor er hun både vred og ked af det.

Forstår bekymringen

Lisbeth Fuglesang Andersen er blandt andet bekymret for, at hendes børn "ender med at sidde hjemme med den samme flok venner, og at de ikke kommer ud og møder andre unge."

Den bekymring kan Vibeke Grave (S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, godt forstå. Formanden erkender da også, at det havde været bedre, hvis Lolland Kommune ikke skulle lukke Klub Skovbo.

Men budgettet skulle gå op.

- Det er udsprunget af, at vi står og mangler penge på budgettet. Og vi er nødt til at spare. Det, der gjorde, at det blev Klub Skovbo, var, at borgerne har alternative tilbud, forklarer Vibeke Grave.

Det frivillige arbejde

Vibeke Grave forklarer, at Lolland Kommune vil forsøge at lave en frivillighedspolitik, hvor kommunen, som formanden siger, "binder nogle ting mere sammen".

- Nogle af de borgere, som nu bliver ramt i Skovbo, skulle gerne kunne se sig selv i nogle andre aktiviteter. Det bliver en del af det, vi skal prøve at gøre i den kommende periode.

I skal arbejde og have fokus på en ny frivillighedspolitik, men vil det ikke være bedre, hvis det var kommunalt ansatte i stedet for frivillige kræfter?

- Det må vi se, om det vil være. Jeg tror ikke, at det kommunale kan erstatte det frivillige, men jeg tror heller ikke, at det frivillige kan erstatte det kommunale. Det her er selvfølgelig udtryk for et forringet serviceniveau. Det kan ikke siges anderledes. Og hvis der er nogen andre, der går ind, er det flot, men jeg ved ikke, om det kan erstatte det. Det er ikke sikkert, det kan en-til-en.

En anden bekymring, Lisbeth Fuglesang Andersen har, er, at det i yderste konsekvens kommer til at koste Lolland Kommune mange penge, fordi brugerne knækker sammen psykisk og får brug for mere hjælp.

- Det siger de også på børneområdet, når vi går ind og laver ændringer, og det er rigtigt. Jo mere forebyggelse, jo bedre. Det er jeg ikke i tvivl om. Men der er heller ikke tvivl om, at når man er en fattig kommune, er det måske der, hvor det bliver sværere at gøre.

- Vi har den daglige drift, nogle skal-opgaver, vi skal udfylde hver dag, og et budget, der skal hænge sammen. Det at forebygge, at noget bliver sværere, er altid dilemmaet. Derfor kan jeg ikke svare på det. Det er der da en fare for. Det må jeg indrømme.

Lisbeth er rystet og frygter for sine børns trivsel: - De knækker sammen psykisk