Fra blå blink til det sidste farvel: - Der er ikke plads til fejl, når folk siger farvel for evigt

Der er pres på denne formiddag i Rødby. En hasteopgave er kommet ind, og for Brian Rasmussen er tiden lidt knap. Han skal have fat i en kollega, i myndighederne og snart bliver han nødt til at sætte kursen mod Næstved. Alligevel er stemmen upåvirket. Som han sidder bag skrivebordet, spreder han ro i rummet.

I knapt tre år har han arbejdet som bedemand, og i dag er han ansigtet ud ad til hos Begravelses Service i Rødby, der også rummer den bedemandsforretning, som Lone og Frits Søvndal ejede og drev igennem mange år. Vejen til jobbet har dog været lang og kringlet for Brian Rasmussen, der oprindeligt er uddannet som trælastarbejder.

- Jeg har også kørt lastbil i mange år, været udstationeret i både Grønland og udlandet som soldat, og har igennem knapt 20 år arbejdet indenfor redningstjenesten, blandt andet som ambulanceredder.

Liv med blå blink

Jobbet med de blå blink er et af de lange stræk i arbejdslivet, og på sin vis holder det stadig ved. For Brian Rasmussen er stadig tilkaldebrandmand hos Falck, og har en plads i beredskabskommisionen i Lolland-Falster Brandvæsen som repræsentant for frivilliggruppen på Lolland siden.

Efter han stoppede med at køre ambulance, tog han en psykoterapeutisk uddannelse, og har efterfølgende både været projektansat på Svanevig Hospice, arbejdet på Kofoedsminde og kørt gummiged på Femern-projektet.

En dag ringede hans tidligere kollega i virksomheden, Pernille, til Brian Rasmussen. De to har kendt hinanden siden de var børn, og har begge rødder på Sydlolland. Pernille kommer oprindeligt fra Rødby og Brian fra Rødbyhavn.

- Hun spurgte faktisk ikke, men kom og sagde til mig: Du skal da være bedemand. Den gik jeg og tyggede lidt på, og endte også med at skrive en ansøgning til firmaet, kom til samtale og fik jobbet.

Karriereskifte på plads

Da Brian Rasmussen far i samme perioder bliver syg og dør, melder han dog ud, at det er ikke tiden til at kaste sig ud i det nye job. Efter en periode bliver han atter kontaktet af Pernille Dalsgaard, og denne gang siger han ja.

- Jeg har været her lige siden, og der er ingen tvivl om, at det var det helt rette karriereskifte.

Når han fortæller om sit job, bliver han ofte mødt med, at det må være svært og meget specielt. Sådan føler han det dog ikke selv.

- Svært er det ikke. Selvfølgelig er der en masse lovgivning, som vi skal have styr på, men jeg giver hellere de få ret, der kalder arbejdet for ærefuldt, forklarer han.

Rådgiver fremfor bedemand

Faktisk bruger man i virksomheden Begravelses Service sjældent betegnelsen bedemand. I stedet for bliver de ansatte kaldt for rådgivere, og her føler Brian Rasmussen, at han kan bruge meget af det, som han har med sig fra tidligere i livet.

- Jeg er helt tryg ved at sætte mig ind i et rum, der kan være fyldt med konflikter, og fyldt med sorg og smerte. Den ballast jeg har fra bl.a. redningstjenesten har givet mig et vigtigt og stærkt fundament. Her har jeg stået blandt pårørende og mennesker, der kan være i chok eller krise.

Nogle gange gør oplevelserne ekstra indtryk, også for en bedemand, når pludselig sorgen er en uvelkommen gæst. For det er ikke kun ældre og syge mennesker som dør. Der er også yngre og børn, og venner eller bekendte til bedemanden.

Arbejde fyldt med smukhed

Alligevel har Rødbys bedemand en helt anden måde at se sit job på.

- Hver dag er jeg omgivet af smukhed. Smukke kirker, smukke blomster og smukke ceremonier og ikke mindst ofte et indblik i afdødes levede liv. Selvfølgelig er det sorgfuldt for familien at miste et menneske, som den har elsket og holdt meget af, men ved at gøre den sidste rejse til noget specielt, får de æret den, som de har elsket.

I dag fortryder Brian Rasmussen ikke et eneste sekund, at han lod sig overtale til at sende en ansøgning til virksomheden. Jobbet var lige nøjagtigt det, som han ikke vidste, at han manglede i sit liv.

- Den del af mit arbejde som handler om at være der for andre mennesker, lytte til familiernes ønsker og lytte til den sorg og smerte, som de har, føler jeg nærmest som mit kald.

Har fundet sin passion

Nogle gange kan det være svært at lægge arbejdet fra sig, også selv om dagen egentlig er gået. For Brian Rasmussen ønsker ikke at gå på kompromis med det han gør. Han har et skud i bøssen, og der er ikke plads til fejl.

Helst vil han ikke huskes for sit arbejde, for så betyder det, at det er lavet ordentligt. Husker folk bedemanden, er det oftest fordi noget er gået galt, og at begå fejl omkring begravelser er et af de sværeste tidspunkter at træde ved siden af. Derfor giver han sig også det ekstra i arbejdet.

Brian Rasmussen bliver stille et øjeblik. Han skal lige smage på de næste ord.

- Jo, jeg tror godt, at jeg tør sige det, siger han med sin dybe, rolige stemme.

- Det her er første gang i mit arbejdsliv, hvor jeg mærker noget, der nærmest er en passion for det, jeg laver.

Tiden er gået, for aftalen i Næstved kan ikke vente. Og selv en rolig bedemand kan have en presset kalender.