Fra bøn til bloddryppende drama: Egnsteater gør domkirke til teaterscene
Maribo Domkirke er blandt andet et yndet sted at holde koncerter for mange musikere, her er det en julekonvert med Stig Rossen, men det er første gang at den skal bruges som stor teaterkulisse. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Næste år rykker NørregadeTeatret ind i Maribo Domkirke, hvor der er danmarkspremiere på Umberto Ecos historiske mestervæk "Rosens Navn".
I 1980 udgav den italienske forfatter Umberto Eco romanen "Rosens Navn", og med over 50 millioner eksemplarer slog han sit navn fast som en af verdens store forfattere. Da filmatiseringen med Sean Connery og Christian Slater seks år senere begejstrede biografpublikummet var fortællingen udødeliggjort. Nu kommer den for første gang op som teater på dansk jord.
På den måde er "Rosens Navn" faktisk mere aktuel i dag, end da den blev skrevet for 45 år siden, da Europa har udviklet sig i en skidt retning lige siden.
Frank Rubæk
Egnsteatret NørregadeTeatret har sikret sig rettighederne til en helt nyskrevet dramatisering af bogen. Til marts næste år forventer teaterdirektør Frank Rubæk at kunne have danmarkspremiere på forestillingen i helt unikke omgivelser. Stykket vil nemlig blive spillet i Maribo Domkirke.
- Det er en fuldstændig forrygende roman. Jeg har læst den otte gange, og skal i hvert fald læse den ti gange mere. Jeg er så benovet over, hvordan han formår at inddrage steder og hændelser, som de færreste har hørt om, men når man slår det efter, passer det hele, siger Frank Rubæk.
Mere aktuel i dag
Historien i bogen udspiller sig omkring et lille italiensk kloster i 1300-tallet, hvor franciskanermunken Broder William af Baskerville og hans lærling Adso bliver hidkaldt for at bistå opklaringen af et mystisk mord blandt munkene. Snart dør flere, men "Rosens navn" er langt mere end blot en krimi.
Annonce
- Bogen handler om meget mere end krimigåden. Det er også en fortælling som blandt andet handler om datidens magtkampe i kirken og den sociale udvikling, og som taler direkte ind i det Europa, som vi har i dag. Ligesom den sætter fokus på adgangen til bøgerne, og hvad det er vi må læse, sige og gøre. På den måde er "Rosens Navn" faktisk mere aktuel i dag end da den blev skrevet for 45 år siden, da Europa har udviklet sig i en skidt retning lige siden, forklarer Frank Rubæk.
Teaterchef Frank Rubæk ses her i "Spillemand på en tagryg". Det var en aflysning af denne forestilling i 2020, hvor coronaen lukkede alt ned, der har været med til at finansiere "Rosens Navn". Teateret havde et kommunalt tilskud, til at skabe forestillinger uden for den normale teaterbygning, der ikke var blevet brugt. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Når arbejdet med at skrive dramatiseringen går i gang, bliver det Frank Rubæks opgave at finde ud af, præcis hvilke vinkler og historier, som skal med fra den omkring 500 sider tykke bog. Der er behov for prioriteringer, hvis ikke forestillingen skal være over adskillige timer.
- Vi skal gerne have forestillingen ned på to og en halv time, men det bliver en så spændende opgave. Alle der er blevet præsenteret for idéen lyser fuldstændig op, når jeg fortæller om den, siger teaterdirektøren.
Skal ikke ligne loppemarked
Ud over der skal skrives manuskript, skal man også finde ud af, hvordan man lægger så stor en teaterproduktion ind i domkirken. For der vil i et eller andet omfang skulle arbejdes med nogle kulisser, noget lys og lyd. Alt sammen noget som Frank Rubæk gerne vil have op, så det ikke generer den normale brug af kirken alt for meget. Men "Rosens Navn" bliver så stor en produktion, at den ikke bare kan stilles til side hver aften.
- Domkirken skal selvfølgelig ikke ligne et loppemarked, når vi er der, men det skal vi nok også få styr på, lyder det fra Frank Rubæk.
For NørregadeTeatret bliver "Rosens Navn" en forestilling, som Frank Rubæk allerede nu ved vil trække stor opmærksomhed, når den spiller næste år. Der er forventet premiere 12. marts og teaterchefen regner med den skal spille frem til 29. marts.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen