Annonce
Lolland

Freddy Blak ramt af alvorlig sygdom: Jeg kyssede graven to gange

Freddy Blak har været igennem en hård sygdomsperiode. Privatfoto
- Jeg har haft det rædselsfuldt og har aldrig før haft så ondt, som jeg havde det, fortæller den tidligere politiker Freddy Blak, som var ramt af tarmkræft.

LOLLAND-FALSTER: Freddy Blak blev født i Odense i 1945, men flyttede i sine tyvere til Nakskov, hvor han blandt andet blev udlært maskinarbejder på Nakskov Skibsværft i 1965.

Der gik dog ikke mange år, inden Freddy Blak gik ind på den politiske scene for Socialdemokratiet, hvor han befandt sig, indtil han stoppede den karriere i 2021.

Han nåede i sin karriere blandt andet at sidde i Europa-Parlamentet og regionsrådet og har været formand for Region Sjællands udvalg for Femern Bælt, Greater Copenhagen og Internationalt Samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er måske allermest kendt for at være personen, der døbte Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt Gucci-Helle, og han har i sit liv kæmpet mange kampe på den politiske scene.

Tarmkræft

Men i de seneste måneder har Freddy Blak kæmpet sit livs allerstørste kamp. Nemlig en kamp for at undgå døden. I 2023 blev han for første gang i sit liv ramt af alvorlig sygdom, da han fik konstateret tarmkræft. Ifølge lægerne var det noget, han havde gået med igennem længere tid, inden det blev opdaget.

Så udsigterne var ikke alt for gode, måtte den tidligere politiker konstatere.

- Jeg stod foran både strålebehandling og operation. Og det forløb var for mig - som for mange andre, der har været igennem et lignende forløb - helt forfærdelig. Efter strålingerne og før operationen skulle jeg til scanning, hvor personalet på Næstved Sygehus konstaterede, at jeg havde hele tre blodpropper i lungerne.

- Jeg bliver scannet den 11. december og kommer ud og siger, det er gået godt, men straks kommer der en sygeplejerske hen til mig og siger; "Der holder en ambulance med blå blink derude. Du skal skynde dig ud til den. Du har blodpropper, og du skal af sted omgående", fortæller den tidligere markante politiker til Folketidende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræften havde ikke spredt sig

- Efter nogle dages behandling var jeg så frisk nok til den operation, hvor mine kræftknuder skulle fjernes. Og mandagen efter operationen, hvor jeg stadig lå på Slagelse Sygehus, kom lægen og gav mig en god besked: Både strålebehandlingen og operationen var gået godt. Kræften havde ikke spredt sig, og jeg blev erklæret rask, lyder det lettet fra Freddy Blak.

- Men jeg må sige, at det, jeg har været igennem den seneste tid, har været det værste i mit liv. Jeg har haft det rædselsfuldt og har aldrig før haft så ondt, som jeg havde det, siger Freddy Blak, som fortæller, at det var første gang i hans liv, at han blev ramt af en alvorlig sygdom.

- Jeg må sige, at jeg har været heldig. Jeg har to gange været nede at kysse graven og komme op igen. Lægerne fortalte mig to gange, at jeg lige så let kunne være afgået ved døden. Men jeg er meget glad for, hvordan det er gået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det psykiske har været det værste

- Jeg skal bare lige helt ovenpå igen. Det psykiske har næsten været det værste. Det ene øjeblik har jeg skullet været død, det næste øjeblik får jeg at vide, at jeg er rask. Det har været en rigtig rutsjetur, siger Freddy Blak, der 8. marts bliver 79 år.

Freddy Blak er nu kommet hjem igen i sit hjem i Næstved, hvor han forsøger at komme helt til hægterne igen. Men det skal nok komme, som han siger, fordi han hele vejen har fået uvurderlig hjælp fra både det danske sundhedsvæsen og kommunens hjemmepleje.

- Jeg kan takke de mennesker i sundhedsvæsenet for, at jeg er levende i dag. Det er virkelig gået op for mig, hvor dygtigt et sundhedsvæsen, vi har. Jeg synes, det er verdensklasse, siger Freddy Blak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det glæder han sig mest til

Han har fået stomi, som hjemmeplejen i den første tid hjælper ham med, og også dem lovpriser han og fortæller, at de har tilbudt ham, at han bare skal sige til, hvis der er noget, så kommer de og hjælper ham.

Freddy Blak er naturligt nok meget taknemlig, og nu er han så småt begyndt at glæde sig til en "normal" hverdag.

- Jeg glæder mig til, at jeg psykisk kan koncentrere mig om noget andet end sygdommen. Jeg læser mange bøger, og i fire måneder har jeg ikke kunnet koncentrere mig om at tage dem i hånden og læse, fordi jeg kun har tænkt på sygdom.

- Jeg glæder mig til igen at kunne komme ud at møde mennesker igen og snakke med dem, og hvor det ikke kun er sygdom, der skal snakkes om, slår den tidligere politiker fast.

Jeg glæder mig til igen at kunne komme ud at møde mennesker igen og snakke med dem, og hvor det ikke kun er sygdom, der skal snakkes om.

Freddy Blak
Freddy Blak, som mange mennesker kender ham, i sin lille bod med whisky og portvin på markeder rundt omkring i regionen. Foto: Finn John Carlsson, karrebaeksminde.dk
  • Freddy Blak har været igennem en hård sygdomsperiode. Privatfoto
  • Freddy Blak, som mange mennesker kender ham, i sin lille bod med whisky og portvin på markeder rundt omkring i regionen. Foto: Finn John Carlsson, karrebaeksminde.dk
Annonce
Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik