Et papkasse skabte bombfrygt i Nakskov. Politiet kunne dog sørge for tryghed på ny.
Bekymrede nakskovitter kontaktede i går eftermiddag politiet af bekymring, idet der foran Sparekassen Lollands hovedkontor i Nygade i Nakskov var efterladt en papkasse.
To betjente kom til stedet og kikkede ned i kassen, der viste sig at indeholde to Holmegaard-lamper.
De var ved en fejl sat foran Sparekassen, men skulle have været afleveret hos naboen Imerco.
Papkassen blev korrekt afleveret til isenkræmmer Møller, hvorefter nakskovitterne igen trygt kunne færdes i Nygade.