Fund af vandhullet i Hoby skaber mystik verden over

Fundet af et stort vandhul ved Hoby-høvdingens landsby fra romersk jernalder har nu skabt international opmærksomhed, fordi ingen har kunnet sige, hvorfor det kæmpestore hul er bygget.

Det fremgår af en artikel i videnskab.dk. Vandhullet, der blev fundet i 2014, mystificerer forskerne. Nogen har med fuldt overlæg fjernet 600 ton jord og derefter sat flethegn op - under vandet. Det skriver Videnskab.dk.

Ofte, når forskere har svært ved at forstå deres resultater, tager de dem med på konferencer, hvor kollegaer fra hele verden kan hjælpe dem med at gennemskue sammenhænge.

Et arkæologisk fund kan for eksempel pludselig give mening, når man finder ud af, at der findes noget helt tilsvarende et andet sted.

Men uanset hvor mange konferencer Peter Steen Henriksen hiver lige netop dette fund med til, bliver han ikke klogere.

- Jeg har endnu ikke hørt et overbevisende bud på, hvad det er blevet brugt til. Jeg har spurgt vidt og bredt, og ingen andre har set noget lignende andre steder, siger arkæobotanikeren, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Måske lyder et vandhul umiddelbart ikke særlig mystisk, men der er flere omstændigheder, som alligevel gør netop dette hul helt særligt. I et nyt studie udgivet i tidsskriftet PLOS One beskriver en tværfaglig forskergruppe, heriblandt Peter Steen Henriksen, hullet og forsøger gennem gammelt dna at blive klogere på dets funktion.

Bopladsen, hvor hullet er fundet, lå i jernalderen på et næs i Nakskov Fjord. og dengang lå fjorden få hundrede meter fra pladsen, som har været hjemsted for en af Danmarks mægtigste jernalderfyrster i århundredet efter Kristi fødsel.

Hoby-fyrsten var en meget vigtig mand med stor magt og tætte forbindelser til Romerriget. En mand, som boede strategisk smart lige ned til fjorden og praktisk talt kunne kigge over til Femern på den anden side af vandet.

Ved hjælp af mikroskoper har forskerne blandt andet kigget på de parasitter, som man har kunnet finde i jorden.

Ud over bændelorm har forskerne fundet tegn på, at Hobyfyrstens slægt har brugt hullet til en eller anden form for affaldsdeponering gennem hele perioden. De finder en del ildbrændte sten og dyreknogler fra blandt andet får og gris, og de finder rester fra spiselige planter og nødder såsom hasselnødder og bær.

- Vi kan se, at de har brugt det til at kaste afføring, viser fundet af to menneskeparasitter. Men om hullet oprindeligt har haft en anden funktion, og de så derefter har tænkt, at nu skulle de ikke bruge den mere, det kan vi ikke vide, siger Katrine Tams, som er hovedforfatter på det nye studie. Jeg har svært ved at forestille sig, at hullet i udgangspunktet er gravet til at agere skraldespand.

- De har stået med vand til livet og gravet i det her mudderagtige snask og bagefter møjsommeligt sat et hegn op i det. Det har været et kæmpe stykke arbejde, så det ville altså være lidt mærkeligt, hvis den primære funktion var at kaste affald i, siger Katrine Tams.

Mysteriet er langt fra løst.