GLÆDE PÅ GYMNASIUM OVER NYE TAL FRA MINISTERIUM

MARIBO: I de seneste ti år er det kun gået én vej for Maribo Gymnasium - og det er frem.

I disse dage hersker en underlig stilhed i bygningerne, der frem til i fredags summede af liv og fest. Nu er 2. hf og 3. stx fløjet fra reden, og de øvrige elever holder sommerferie. Men på rektor Michael Levy Bruus' kontor gløder computerskærmen stadig.

Her har især tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet fået mundvigen trukket opad hos lederen af Maribo Gymnasium.

- Det er jo enormt positive tal. Det ser rigtig fornuftigt ud. De klarer sig godt, smiler rektor på Maribo Gymnasium Michael Levy Bruus.

Blandt andet glæder han sig over, at MG løfter eleverne det, der kan forventes, når sociale faktorer som indkomstgrundlag, forældres uddannelsesbaggrund og områdets sociale sammensætning regnes med.

I den såkaldte løfteevne ligger eksamensresultaterne fra Maribo Gymnasium hos både stx og hf lige der, hvor de skal - i 0.  t den ikke er i plus, som den har været tidligere, skyldes ifølge Michael Levy Bruus, at man hellere ser en årgang med flere, som gennemfører deres uddannelse med nød og næppe, end en årgang med højere karakter, hvor dem med de laveste karakterer er hoppet fra i utide.

- Jeg vil sige, at jeg tror, det er klart bedst for lokalsamfundet, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, siger Michael Levy Bruus.

Dog er løfteevnen på de større skriftlige opgaver på hf og studeretningsprojekterne på stx bedre end forventet - med et plus på 0,4 for stx og 0,6 for hf.

Det er første år, hf i Maribo kan komme med i statistikkerne. Hf i Maribo er et tilbud under Nakskov Gymnasium, hvor eleven så kan vælge fysisk at gå i skole på MG. Det første hf-hold dimitterede fra Maribo Gymnasium i 2018.

Michael Levy Bruus glæder sig over, at gymnasiets elever holder fast efter det første studieår på gymnasiet. Især gymnasiets fastholdelse af de unge hf'ere ligger langt over den tendens, der ses på landsplan, hvor hf'ere i langt højere grad hopper fra uddannelsen inden for det første år.

Men hf'erne i Maribo fuldfører også i langt højere grad deres uddannelse. Hele 80,4 procent af hf'erne får huen med det blå bånd på hovedet - på landsplan er det tal blot 65 procent for hf.

Rektor glæder sig også over, at hverken stx'ere eller hf'ere fra Maribo Gymnasium fjumrer for meget i det, når de går ud af gymnasiet - trods han selv opfordrede til et sabbatår eller to i sin tale til årets dimittender. Markant flere studenter fra Maribo Gymnasium er gået i gang med en videregående uddannelse to år efter, de har danset på torvet med huerne på, end tilfældet er på landsplan.

- Vi italesætter meget tydeligt, at det her er et springbræt videre. Det, de unge får her, er ikke en kompetencegivende uddannelse. Det er noget, de skal bruge, når de skal videre.

Rektor peger også på, at man på hf i Maribo har sat hårdt ind med uddannelses-, erhvervs- og virksomhedspraktik i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelser.

Stx'erne kan komme på brobygningsforløb, og har de en interesse, forsøger gymnasiet at understøtte den interesse gennem kontakt med lokale erhvervsdrivende. Er en elev meget interesseret i at blive jurist, kan han eller hun eksempelvis kobles op på et lokalt advokatfirma, så den lokale kontakt holdes med den unge - også når den unge er rejst til København for at videreuddanne sig.

- Og jeg tror, vi med stx'erne skal til at køre endnu mere ud af erhvervssporet, end vi har gjort tidligere, funderer rektor, der stadig gerne vil forbedre tallene.

Han glæder sig også over, at gymnasiet fodrer elever videre i systemet - til de lokale professionsbacheloruddannelser som pædagog-, sygeplejerske- og læreruddannelsen.

- Det synes vi, er ret fedt. Og det vil vi gerne gøre endnu mere ud af. Vi ser det som et ansvar, vi har - og en styrkelse af vores lokalområde, siger han.

Maribo Gymnasium er et lille gymnasium og har altid haft ry for at være et socialt sted, hvor alle elever og lærere kender hinanden. Og rektor er derfor specielt stolt af, at eleverne på Maribo Gymnasium generelt er glade for at gå i skole - også selv om der her er tale om en årgang, som har været socialt udfordret af corona-lockdowns i store dele af dens uddannelsestid.

- Der ligger noget i skolens selvforståelse og kultur, der gør det. Vi er et lille, nært og tæt miljø, hvor vi kerer os om hinanden. Vi har lærere, der går de ekstra skridt for eleverne. Vores sekretærer og vi i ledelsen er meget opmærksomme på, hvis der er elever, der går rundt og ikke har det godt. Vi prøver at gøre en ekstra indsats for at få den enkelte elev godt igennem, forklarer Michael Levy Bruus.

Især hf'ernes glæde ved skolegangen, der ligger langt over landsgennemsnittet, glæder ham.

- Vi har gjort meget ud af fra starten at blande stx'er og hf'er socialt. Det giver et ligeværd. På mange andre skoler er er et hierarki og en kedelig italesættelse af hf'ere. Det oplever vi ikke mere. Det er noget af det, vi er lykkedes enormt godt med her, og jeg tror, det også afspejler sig i hf'ernes gode karakterer og lave frafald, konstaterer Michael Levy Bruus.

- Jeg er overbevist om, at vi med hf i Maribo har hevet en restgruppe ind, der ellers ikke ville have fået en ungdomsuddannelse. Hf er klart blevet kronen på vores værk. Og det er ikke en idé, der er fostret på mit skrivebord, men hos Peter (rektor på Nakskov Gymnasium og hf Peter J.O. Rasmussen, red.) i Nakskov. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, der har givet det flotte resultat, siger den stolte rektor.