Annonce
Lolland

GLÆDE PÅ GYMNASIUM OVER NYE TAL FRA MINISTERIUM

Michael Levy Bruus havde det tilfredse smil fremme til årets translokation for studenterne. Maribo Gymnasium ligger flot i forhold til landsgennemsnittet. Foto: Claus Hansen
Rektor for Maribo Gymnasium Michael Levy Bruus glæder sig over nye tal, der viser, at gymnasiet mere end løfter opgaven med at uddanne unge på Midt- og Østlolland.

MARIBO: I de seneste ti år er det kun gået én vej for Maribo Gymnasium - og det er frem.

I disse dage hersker en underlig stilhed i bygningerne, der frem til i fredags summede af liv og fest. Nu er 2. hf og 3. stx fløjet fra reden, og de øvrige elever holder sommerferie. Men på rektor Michael Levy Bruus' kontor gløder computerskærmen stadig.

Her har især tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet fået mundvigen trukket opad hos lederen af Maribo Gymnasium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maribo Gymnasium - ligger lunt i svinget

  • Maribo Gymnasiums karaktergennemsnit ved stx (2021): 7,3 (landsgennemsnit 7,7). Forventet karaktergennemsnit ved studentereksamen i forhold til elever med samme socioøkonomiske baggrund: 7,3.

  • For hf lå karaktergennemsnittet på 6,2 for hf (landsgennemsnittet var på 6,3) Forventet gennemsnitskarakter ved hf-eksamen i Maribo: 6,1.

  • På spørgsmålet "Jeg er glad for at gå i skole", gav Maribos stx-elever karakteren 4,0 ud af 5. Landsgennemsnittet var 4,1. Hf'erne gav 4,2 ud af 5. Landsgennemsnittet var 3,9.
  • 5,8 procent af Maribos stx'ere afbrød uddannelsen i første skoleår (landsgennemsnit 7,3 procent).
  • På hf i Maribo afbrød 8,6 procent uddannelsen i første skoleår (landsgennemsnit 15,5 procent).
  • 70,4 procent af studenterårgangen fra Maribo Gymnasiums stx 2018 var i gang med en videregående uddannelse to år efter endt eksamen (på landsplan er det tal blot 65,4 procent).
  • Endnu bedre ser det ud hos hf'erne i Maribo. Her var 75 procent af den første årgang 2018 i gang med en videregående uddannelse to år senere (mod landsgennemsnittet på 48 procent).
  • 80,4 procent af Maribos hf'er gennemførte i 2018 deres ungdomsuddannelse på gymnasiet (fuldførelsesprocenten på landsplan er på 65 procent for hf).
  • 86,7 procent af stx'erne fra Maribo gennemførte det, de havde påbegyndt tre år tidligere (på landsplan er fuldførelsesprocenten på 84 procent).
  • Børne- og Undervisningsministeriet kalder Maribo Gymnasiums placering "på niveau". 
  • Ved årets studentereksamener (2022) lå stx i Maribo atter på karaktergennemsnittet 7,3, mens hf er faldet til 5,7.
Uddannelsesstatistik.dk og Maribo Gymnasium

- Det er jo enormt positive tal. Det ser rigtig fornuftigt ud. De klarer sig godt, smiler rektor på Maribo Gymnasium Michael Levy Bruus.

MG gør det, MG skal

Blandt andet glæder han sig over, at MG løfter eleverne det, der kan forventes, når sociale faktorer som indkomstgrundlag, forældres uddannelsesbaggrund og områdets sociale sammensætning regnes med.

Maribo Gymnasium med vokseværk

  • Maribo Gymnasium havde i august 2021 i alt 339 elever til start på matriklen - fordelt på henholdsvis hf og stx.
  • Nakskov Gymnasium havde i august 2021 257 elever til start på matriklen fordelt på henholdsvis hf og stx.
  • Maribos hf'ere hører under Nakskov, men går altså i skole i Maribo.
Uddannelssesstatistik.dk

I den såkaldte løfteevne ligger eksamensresultaterne fra Maribo Gymnasium hos både stx og hf lige der, hvor de skal - i 0.  t den ikke er i plus, som den har været tidligere, skyldes ifølge Michael Levy Bruus, at man hellere ser en årgang med flere, som gennemfører deres uddannelse med nød og næppe, end en årgang med højere karakter, hvor dem med de laveste karakterer er hoppet fra i utide.

- Jeg vil sige, at jeg tror, det er klart bedst for lokalsamfundet, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, siger Michael Levy Bruus.

Jeg tror, det er klart bedst for lokalsamfundet, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse

Michael Levy Bruus, rektor på Maribo Gymnasium

Dog er løfteevnen på de større skriftlige opgaver på hf og studeretningsprojekterne på stx bedre end forventet - med et plus på 0,4 for stx og 0,6 for hf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flotte tal på hf

Det er første år, hf i Maribo kan komme med i statistikkerne. Hf i Maribo er et tilbud under Nakskov Gymnasium, hvor eleven så kan vælge fysisk at gå i skole på MG. Det første hf-hold dimitterede fra Maribo Gymnasium i 2018.

Michael Levy Bruus glæder sig over, at gymnasiets elever holder fast efter det første studieår på gymnasiet. Især gymnasiets fastholdelse af de unge hf'ere ligger langt over den tendens, der ses på landsplan, hvor hf'ere i langt højere grad hopper fra uddannelsen inden for det første år.

Men hf'erne i Maribo fuldfører også i langt højere grad deres uddannelse. Hele 80,4 procent af hf'erne får huen med det blå bånd på hovedet - på landsplan er det tal blot 65 procent for hf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fjumrer kun lidt

Rektor glæder sig også over, at hverken stx'ere eller hf'ere fra Maribo Gymnasium fjumrer for meget i det, når de går ud af gymnasiet - trods han selv opfordrede til et sabbatår eller to i sin tale til årets dimittender. Markant flere studenter fra Maribo Gymnasium er gået i gang med en videregående uddannelse to år efter, de har danset på torvet med huerne på, end tilfældet er på landsplan.

- Vi italesætter meget tydeligt, at det her er et springbræt videre. Det, de unge får her, er ikke en kompetencegivende uddannelse. Det er noget, de skal bruge, når de skal videre.

Når de unge fra Maribo Gymnasium kører ud i livet med huen på, har de mod på mere. Så mange af dem begynder hurtigt på en videregående uddannelse. Foto: Jan Knudsen

Rektor peger også på, at man på hf i Maribo har sat hårdt ind med uddannelses-, erhvervs- og virksomhedspraktik i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelser.

Stx'erne kan komme på brobygningsforløb, og har de en interesse, forsøger gymnasiet at understøtte den interesse gennem kontakt med lokale erhvervsdrivende. Er en elev meget interesseret i at blive jurist, kan han eller hun eksempelvis kobles op på et lokalt advokatfirma, så den lokale kontakt holdes med den unge - også når den unge er rejst til København for at videreuddanne sig.

- Og jeg tror, vi med stx'erne skal til at køre endnu mere ud af erhvervssporet, end vi har gjort tidligere, funderer rektor, der stadig gerne vil forbedre tallene.

Han glæder sig også over, at gymnasiet fodrer elever videre i systemet - til de lokale professionsbacheloruddannelser som pædagog-, sygeplejerske- og læreruddannelsen.

- Det synes vi, er ret fedt. Og det vil vi gerne gøre endnu mere ud af. Vi ser det som et ansvar, vi har - og en styrkelse af vores lokalområde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blander stx og hf socialt

Maribo Gymnasium er et lille gymnasium og har altid haft ry for at være et socialt sted, hvor alle elever og lærere kender hinanden. Og rektor er derfor specielt stolt af, at eleverne på Maribo Gymnasium generelt er glade for at gå i skole - også selv om der her er tale om en årgang, som har været socialt udfordret af corona-lockdowns i store dele af dens uddannelsestid.

På Maribo Gymnasium studerer hf'ere og stx'ere sammen og er fælles om alle sociale begivenheder fra første balkandans til introgimle - til sidste balkandans på torvet. Foto: Claus Hansen

- Der ligger noget i skolens selvforståelse og kultur, der gør det. Vi er et lille, nært og tæt miljø, hvor vi kerer os om hinanden. Vi har lærere, der går de ekstra skridt for eleverne. Vores sekretærer og vi i ledelsen er meget opmærksomme på, hvis der er elever, der går rundt og ikke har det godt. Vi prøver at gøre en ekstra indsats for at få den enkelte elev godt igennem, forklarer Michael Levy Bruus.

Især hf'ernes glæde ved skolegangen, der ligger langt over landsgennemsnittet, glæder ham.

- Vi har gjort meget ud af fra starten at blande stx'er og hf'er socialt. Det giver et ligeværd. På mange andre skoler er er et hierarki og en kedelig italesættelse af hf'ere. Det oplever vi ikke mere. Det er noget af det, vi er lykkedes enormt godt med her, og jeg tror, det også afspejler sig i hf'ernes gode karakterer og lave frafald, konstaterer Michael Levy Bruus.

På mange andre skoler er er et hierarki og en kedelig italesættelse af hf'ere. Det oplever vi ikke.

Michael Levy Bruus, rektor på Maribo Gymnasium

- Jeg er overbevist om, at vi med hf i Maribo har hevet en restgruppe ind, der ellers ikke ville have fået en ungdomsuddannelse. Hf er klart blevet kronen på vores værk. Og det er ikke en idé, der er fostret på mit skrivebord, men hos Peter (rektor på Nakskov Gymnasium og hf Peter J.O. Rasmussen, red.) i Nakskov. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, der har givet det flotte resultat, siger den stolte rektor.

  • MAR Translokation på Maribo Gymnasium
    Michael Levy Bruus havde det tilfredse smil fremme til årets translokation for studenterne. Maribo Gymnasium ligger flot i forhold til landsgennemsnittet. Foto: Claus Hansen
  • MAR Studenter på Maribo torv 50
    Når de unge fra Maribo Gymnasium kører ud i livet med huen på, har de mod på mere. Så mange af dem begynder hurtigt på en videregående uddannelse. Foto: Jan Knudsen
  • MAR Translokation på Maribo Gymnasium
    På Maribo Gymnasium studerer hf'ere og stx'ere sammen og er fælles om alle sociale begivenheder fra første balkandans til introgimle - til sidste balkandans på torvet. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Annonce
Annonce
112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

112

Voldsom brand i havn i nat: Tre både udbrændt - to andre måtte køles ned

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

112

Blev vækket af brandbilerne: - Det så grimt ud

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?

112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Købte smadret vandland for millioner: - Vi så det som en god mulighed

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Sport

Fodboldlandsholdets anfører skal finde ny klub

Guldborgsund

Politiet efterlyser 59-årig mand

Indland

Skal fordele 140 millioner til bymidter i små og mellemstore byer

Indland

Er du en af dem? Seks ud af ti efterlyser det