Historiske billeder fra dengang det begyndte "at lugte af penge" i Nakskov

I generationer har sukkerfabrikken været en fast del af Nakskovs liv.

Under roekampagnen har det meste af byen fulgt med i produktionen, hvor gode roerne var - og hvor meget sukker de indeholdt.

- Kampagnen fulgte hele byen med i. Fabrikken var også et termometer for, hvordan det gik i landbruget mere generelt, fortæller Folketidendes mangeårige lokalredaktør Mogens Warrer.

Han har selv på nærmeste hold fulgt livet på sukkerfabrikken i over 50 år.

Lige fra den gang, fabrikken var en stor og mandskabskrævende arbejdsplads. Hvert år blev mange ekstra medarbejdere hyret til den tre-fire måneder lange kampagne. For nogle var sæsonarbejdet en fast del af årets indtjening.

- Arbejdet var dengang langt mere manuelt end i dag. Medarbejdere måtte blandt andet ned i anlæggets grave og skylle roerne frem med brandslanger. Siden blev produktionen stærkt automatiseret, og langt færre ansatte kunne holde den store fabrik kørende, fortæller Mogens Warrer.

Og sukkerfabrikkens betydning rakte også dengang langt ud over dens egne porte. Lokale håndværkere reparerede det slidte anlæg mellem kampagnerne, mens vognmænd tjente penge på transporten af roer og andre opgaver omkring produktionen.

Fabrikken satte også sit helt konkrete præg på byen. Den karakteristiske søde lugt under kampagnen blev af nogle opfattet som en gene, men for andre var den et tegn på aktivitet og indtjening.

- Vi plejede jo at sige, at det lugter af penge, beretter Mogens Warrer.