Annonce
Lolland

- JEG HEDDER STADIG BARE BJARNE

Bjarne Hansen fik placeret Ridderkorset af Dannebrog på venstre side af brystet, som reglerne foreskriver. Kommunaldirektør Thomas Knudsen tog sig af det officielle nålearbejde. Foto: Jan Knudsen
Tidligere direktør i kommune blev tirsdag tildelt Ridderkorset af Dannebrog.

LOLLAND: Skønt tidligere direktør i Lolland Kommune (og Ravnsborg, Holeby samt Nysted kommuner) Bjarne Hansen nu med en vis ret kan kalde sig Ridder Bjarne, er det ikke en titel, han vil bruge, når han som formand for Horslunde Borgerforening kæmper for skolens overlevelse i lokalområdet.

- Nej, nej, jeg hedder stadig bare Bjarne Hansen. Det hed jeg før, det hedder jeg nu, og det hedder jeg også i fremtiden, smilede Bjarne, da Folketidende spurgte ham til det rød-hvide ordenstegn, der tirsdag eftermiddag lå i en rød æske i kommunaldirektør Thomas Knudsens hånd.

Knudsen kom lige frisk fra nålestikket på vaccinecentret i Nakskov, men måtte erkende, at det der med at styre sådan en nål, når den skal sættes på et revers, ikke er så nemt endda.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men på kom ordenstegnet, der er udformet som et kors med ordene "Gud og Kongen".

- Tillykke med det, Hansen, lød det håndfast fra den stikkende kommunaldirektør.

Thomas Knudsen har sammen med borgmester Holger Schou Rasmussen (S) indstillet Bjarne Hansen til Ridderkorset, for at ære Bjarnes arbejde for flere lollandske kommuner i 50 år i streg.

- Bjarne, du får det her af to årsager. For det første ved jeg, det er noget, du vil blive glad for. For det andet, er det noget, du i den grad har fortjent. Du har i den positive forstand af udtrykket været en solid samfundsstøtte i 50 år, sagde Thomas Knudsen ved overrækkelsen.

Gammel statut

De to embedsfolk Knudsen og Hansen kastede sig straks over at nærlæse ordensbestemmelserne, som kom med den lille røde æske.

Med svungne bogstaver redegøres der her for, hvordan og hvornår Ridderkorset af Dannebrog skal bæres.

- Okay, det er lidt ældre jura end det, jeg normalt plejer at kigge på. Det er et "ekstrakt af §30 i Dannebrogsordenens statutter af 1. december 1693", læste Bjarne med sammenknebne øjne bag brillerne.

- Jamen, var det ikke dengang, du var i Nysted Kommune?, grinede Thomas Knudsen, der læste op, at man må bære sin orden til militære højtideligheder, mindehøjtideligheder, jubilæumsfester og ved større familiefester.

- Jeg tror ikke, jeg vil bære den til familiefester. Så vil der nok falde nogle bemærkninger over det, smilede Bjarne, som takkede både kommunaldirektør og borgmester samt selvfølgelig Hendes Majestæt Dronningen for ridderkorset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil sige pænt tak

Bjarne Hansen har i forvejen et par ordener - blandt andet for 40 års tjeneste i det danske hjemmeværn. Men Ridderkorset bliver langt den fornemste, og skal som sådan sidde først for fra højre på venstre bryst, når sildesalaten skal luftes.

- Det er ikke som sådan statutten, der er det vigtigste. For mig er det vigtige, at det officielle Danmark har læst og set, at jeg over en længere periode har haft en arbejdsopgave i det kommunale. Jeg er meget glad for den, og jeg er meget stolt over at have fået den, sagde Bjarne Hansen, der også vil benytte lejligheden til at komme i audiens hos regenten for at takke for tildelingen ... som det sig hør og bør.

For mig er det vigtige, at det officielle Danmark har læst og set, at jeg over en længere periode har haft en arbejdsopgave i det kommunale.

Bjarne Hansen, nuudnævnt Ridder af Dannebrog

- Hvis og når de har en audiens, hvor der er ledigt, vil jeg sige til hende selv eller hendes stedfortræder, at jeg er meget glad for og meget stolt af at have fået det, sagde Bjarne Hansen.

- Jeg er royalist, og tror på de gamle værdier, som har været gældende for min opdragelse til nu. Jeg ved godt, at kongehuset ikke har en formel indflydelse overhovedet. Men jeg synes, det er en vigtig del af vores samfundsmodel, siger Bjarne, der stadig fungerer som konsulent for Lolland Kommune denne måned ud.

Men så er Bjarne Hansen klar til at nyde pensionen og sine mange nye projekter ... nu med "kors og bånd og stjerner" på.

  • MAR Bjarne Hansen ridder af Dannebrog 1
    Bjarne Hansen fik placeret Ridderkorset af Dannebrog på venstre side af brystet, som reglerne foreskriver. Kommunaldirektør Thomas Knudsen tog sig af det officielle nålearbejde. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes