Kæmpe glæde: Her bliver der festfyrværkeri

Sankthans bliver med fyrværkeri. Arkivfoto: Anders Knudsen

På Lolland bliver der funklende sankthansfest, efter særlig tilladelse er givet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Først var de sikre, så blev de i tvivl, og nu er der glæde hos aktivitetsudvalget i Maribo Handel.

Lolland-Falster Brandvæsen har torsdag nemlig afleveret en glædelig nyhed til udvalget:

Det er tilladt at fyre fyrværkeri af sankthansaften.

- Det er rigtig dejligt, siger Birger Christensen, som er formand for aktivitetsudvalget.

Sammen med fire samarbejdspartnere arrangerer handelsstandsforeningen i år fyrværkeri sankthansaften i Maribo.

Anden lovgivning

Efter brandvæsnet mandag meddelte, at der ikke er afbrændingsforbud på Lolland og Falster, mente arrangørerne nemlig, at fyrværkeri var tilladt.

- Vi troede, at vi var på den sikre side, siger formanden.

Sådan er det ikke.

Det er nemlig reglerne om fyrværkeri og ikke afbrændingsloven, der afgør, om det er muligt at tilladt at fyre fyrværkeri af.

Sankthans i Maribo

  • Klokken 22.10 holder byrådsmedlem Martin Boesen (S) båltale på plænen ved Hotel Maribo Søpark.
  • Klokken 22.30 er der ildregatta på Klostersøen.
  • Fakkeltoget er aflyst i år.
  • I stedet tænder ildregattaens roere sankthansbålet ved Maribo Roklub.
  • Klokken 23.00 er der fyrværkeri over Klostersøen.