Annonce
Erhverv

Kan ikke sælge grunde: - Det er gået i stå

Lige nu har ejendomsmægler Klaus Andersen fra EDC Møller Jensen i Maribo solgt en af de 22 parcelhusgrunde på Havesangervej/Gransangervej i Maribo, mens to er reserveret. Arkivfoto: Jan Knudsen
De stigende renter og høje byggepriser har sat sit præg på salget af byggegrunde på Lolland.

LOLLAND: Salget af byggegrunde er nærmest gået i stå. Prisstigninger på byggematerialer og højere renter får potentielle købere til at holde igen.

- Det er gået i stå. Det er ikke kun i Lolland Kommune, men en landstendens. Renterne og byggepriserne er stadig høje. Fra ejendomsmæglerne hører vi, at der er interesse for byggegrunde, men at folk er tilbageholdende, siger Birgitte Rønnow, sektorchef for strategi og udvikling i Lolland Kommune.

Det er gået i stå.

Birgitte Rønnow, sektorchef for strategi og udvikling i Lolland Kommune

Udviklingen har ramt kommunens nyeste udstykninger af parcelhusgrunde, hvor alle 10 byggegrunde på Skovforten i Nakskov stadig står ledige, mens der i udstykningen Havesangervej/Gransangervej i Maribo er solgt en grund og reserveret to ud af 22 parcelhusgrunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk sprang fra

Da byggegrundene blev sat til salg på Skovforten i januar 2022, blev seks af grundene ellers reserveret hurtigt, og det samme gjorde otte parcelhusgrunde på Havesangervej/Gransangervej, da de blev sat til salg i november 2021.

- Vi oplevede det samme, som man gjorde i Nakskov, hvor der kom otte-ti stykker og satte sig på en masse grunde, da de var klar. Så gik de i gang med at snakke med banker og byggefirmaer, men vi var kommet for sent i markedet, så alle i Nakskov sprang fra på grund af økonomi, og det samme skete i Maribo på nær en enkelt, siger ejendomsmægler Klaus Andersen fra EDC Møller Jensen i Maribo, der står for salget af grundene i udstykningen i Maribo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal være realistisk

Krigen i Ukraine skubbede til det hele. Inflationen tog fat, og blandt andet eksploderede gaspriserne, hvilket gav prisstigninger på mursten og tagsten, der bliver produceret ved hjælp af netop gas.

- For tre år siden kunne du gennemføre et superfint projekt for 2,8-3,0 millioner kroner. I dag koster det 3,3-3,6 millioner kroner for et standardhus på 140 kvadratmeter, siger Klaus Andersen.

Han oplever derfor, at køberne af byggegrunde lige nu er folk, som er økonomisk velpolstrede og ikke har et finansieringsbehov.

- Lysten og interessen for at bygge nyt er ikke vanvittigt svækket. Men man er også nødt til at være realistisk, og det er svært for de fleste kunder både at æde en stigning i renten og byggeprisen. Der kommer vi lidt til kort i øjeblikket, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på seniorboliger

Lolland Kommune har også enkeltstående byggegrunde til salg, og kommunen er ifølge Birgitte Rønnow begyndt at lægge byggegrundene ud på boliga.dk.

- De boliger, vi har vurderet, har et aktuelt potentiale som byggegrund lægger vi ud på Boliga.dk for at gøre det lettere for potentielle købere at få et overblik over, hvad der er til salg, siger Birgitte Rønnow.

En optælling på boliga.dk viser, at der lige nu er 123 ledige byggegrunde til salg i Lolland Kommune.

Selvom der er beskeden efterspørgsel på byggegrunde lige nu, er der ifølge Birgitte Rønnow til gengæld stor efterspørgsel på seniorbofællesskaber.

- Der er mange, som gerne vil flytte fra deres store hus til en mindre seniorlejebolig, og der er seniorbofællesskabet Mariboligerne på Søndre Boulevard i Maribo nu klar, og så har vi et seniorbofællesskab på vej på Tornsangervej i Maribo, hvor Skanlux til efteråret opfører 56 seniorboliger. Derudover er der ved Tårsvej/Engtoften i Nakskov et seniorbofællesskab undervejs, siger Birgitte Rønnow.

  • byggegrunde
    Lige nu har ejendomsmægler Klaus Andersen fra EDC Møller Jensen i Maribo solgt en af de 22 parcelhusgrunde på Havesangervej/Gransangervej i Maribo, mens to er reserveret. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud