Kilometerlang mur snart færdig: Skal beskytte Lolland

Allan Møller regner med at arbejdet tager cirka en uge at blive færdig med. Foto: Nicklas Linnemann

Digelaget lægger nu sidste nu på kystsikringen, der sammen med diget skal sikre Sydlolland fra oversvømmelse, når den næste stormflod kommer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tusinder af økologiske piletræspinde bliver lige nu gravet ned i stranden syd for Dannemare.

Når der kommer endnu en stormflod, skal pindene sørge for, at diget ikke tager skade, og de bagvedliggende huse ikke skyller væk.

- Det var et frygteligt syn. Diget var på store dele fuldstændig smadret. Nogle steder havde den taget noget af digekronen, så der var store huller, fortæller Allan Møller, chef for Digelaget, om stormfloden i 2023.

Det var en vinter, hvor man godt kunne bide negle.

Allan Møller, Chef for Digelaget

- Kystsikringen kommer til at betyde, at diget bliver mere robust i tilfælde af stormflod. Jeg har en klar forventning om, at skaderne vil blive meget mindre med den nye sikring.

Cirka 1000 meter lang bliver muren af afskåren piletræer. Bundterne bliver gravet ned i sandet og dækkes til. Når stormflod eller voldsomme bølger rammer, møder stormfloden en barriere, der tager kraften ud af den.

Godt og vel én kilometer lang bliver kystsikringen. Foto: Nicklas Linnemann

Sådan fungerer sikringen i teorien. Heldigvis for Digelaget er man også sikre på, at muren reagerer på samme måde i praksis.

Fiskere, landmænd og samfundssind

I 2022 gravede man 90 meter piletræshegn ned ved Store Brunddrag - nøjagtigt ligesom i dag. Da stormfloden ramte i 2023, rykkede kysten sig kun halvanden meter tilbage, mens det hosliggende område uden kystsikring rykkede sig hele ni meter tilbage.

- Vi mener, at det er evidens for, at muren virker, siger digelagchefen.

Vi laver en kystsikring, der ikke generer brugerne af stranden

Allan Møller, Chef for Digelaget

Selvom diget opfyldte sin opgave med at beskytte Sydlolland i 2023, kunne det have set meget værre ud, mener Allan Møller.

- Stormflodssæsonen var lige begyndt, da vi blev ramt, det var en vinter, hvor man godt kunne bide negle.

- Folk rykkede sammen på en måde, hvor man kun kunne blive rørt. Fiskerne hjalp med at fylde big bags, da vi opdagede, at bigballer ikke virkede. Landmænd kørte materialer i hullerne. Der var samfundssind ud over det normale, fortæller digelagchefen.

Digelaget arbejdere sammen med entreprenører fra MSE for at bygge kystsikringen. Foto: Nicklas Linnemann

Strandgaranti på trods

På trods af lollikkernes hjælpsomhed er det nødvendigt at sikre Sydlolland mod lignende katastrofer.

Derfor har Digelaget valgt piletræerne som kystsikring. Muren har også en anden fordel i forhold til andre alternativer.

- Vi laver en kystsikring, der ikke generer brugerne af stranden alt for meget, hvorimod, hvis vi havde lavet en hård sikring, så skulle brugerne til at klatrer over sten for at komme til vandet, siger Allan Møller.

Med piletræsmuren kan strandgæsterne let komme til vandet, uden stort besvær.

Allan Møller glæder sig over samarbejdet med både Lolland Kommune og entreprenørfirmaet MSE, der graver piletræerne ned, efter Digelaget gør området klar.

Teknikken er udviklet af det nordjyske firma, Pilebyg, som bruger træ fra klimaskoven i Vendsyssel.

Hvis man vil se, hvordan byggeriet af kystsikringen ser ud, er man velkommen til at kigge forbi den næste uges tid.

- Besøgende skal holde sig væk fra arbejdsområdet af sikkerhedsmæssige grunde. Men man kan stå oppe på diget og se ned på arbejdet, oplyser Allan Møller.

Hvis vejret holder, regner digelagchefen med, at projektet er færdigt om otte dage.

Piletræerne kommer fra Klimaskovene i Vendsyssel. Foto: Nicklas Linnemann