Efter et voldsomt lynnedslag i august 2021, er Tillitze Kirke ved at få nyt tegltag. Teglene er speciallavede på et teglværk i Nordjylland. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
I august 2021 ramte et kraftigt lynnedslag Tillitze Kirke. Skaderne var omfattende.
TILLITZE: Teglene sprang af, dele af tagkonstruktionen knækkede og el-installationerne brændte af.
De voldsomme skader på Tillitze Kirke skyldtes et voldsomt lynnedslag 6. august 2021.
Lynet slog ned i den øverste af kamtakkerne i kirkens østlige ende, og massevis af tagsten var blevet blæst af taget, ligesom der var slået en stor revne i kirken.
- Det er et under, at kirken ikke brød i brand, siger formand for Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Sognes Menighedsråd, Anne Hopkins.
At det ikke gik værre for den omkring 800 år gamle kirke skyldes formentlig, at det regnede så kraftigt den skæbnesvangre aften, for lynnedslaget var gået i de elektriske systemer og havde sat ild i ledninger på kirkens loft. Men på grund af regnvejret var ilden hurtigt gået ud.
Annonce
Voldsomme naturkræfter rasede og et øredøvende tordenskrald fulgte efter lynnedslaget. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Naturkræfter
Anne Hopkins viser rundt i kirken, hvor voldsomme naturkræfter raserede, og et øredøvende tordenskrald fulgte efter lynnedslaget.
Kirkerummet er færdigt, og nu er der ved at blive lagt nyt tegltag.
Lige siden lynet slog ned, har der været arbejdet på at renovere kirken, så den igen kan tage imod konfirmander og øvrige sognebørn. Bortset fra et bryllup, har Tillitze Kirke ikke fungeret som Guds hus siden august 2021.
Vildt syn
Henrik Hansen fra menighedsrådet besøgte kirken dagen efter lynnedslaget. Det var noget af et syn, der mødte ham.
- Det var vildt at se, hvordan ledningerne var brændt i stykker, fortæller han.
Alle stikkontakter var helt sorte, og trykbølgen var så kraftig, at der gik hul i begge sider af taget.
Den østlige gavn på kirken fik sig et ordentligt tryk, og teglene sprang til jorden.
Takkerne på kirkens østlige gavl fik et ordentlig smæk, da lynet slog ned. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kæmpe opgave
Annonce
Det er ikke bare sådan lige at renovere en kirke, der blev bygget i middelalderen.
Nationalmuseet skal godkende hver en lille detalje. Byggematerialer og byggemetoder skal runde arkitekten og siden Nationalmuseet. Og den slags tager tid.
Anne Hopkins beretter om mange møder og en grundighed, der næppe gælder andre steder end den danske kulturarv.
- Det er en del af vores historie, så det skal laves rigtigt, siger hun.
Det er en del af vores historie, så det skal laves rigtigt.
Anne Hopkins, formand for Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Sognes Menighedsråd
Godt håndværk
Lige nu er kirken pakket ind i en presenning af de helt store, så tømrere og murere kan arbejde i tørvejr.
På stilladset står tømrermester Morten Reitz, der er ved at udskifte lægter i tagkonstruktionen. Foran kirken står en masse paller med nye tegl speciallavet på et teglværk i Nordjylland.
Morten Reitz er imponeret over, hvor godt håndværk, der blev lagt for dagen i 1200-1250.
- Det er sjovt at bygge videre på noget med de oprindelige materialer. Noget rettes op, men ikke efter en snor. Vores arbejde skal være som det blev bygget dengang. Man havde sat'me dygtige håndværkere dengang, siger Morten Reitz.
Man havde satme dygtige håndværkere dengang.
Morten Reitz, tømrermester
Åbner med luciaoptog
Annonce
Når de håndbearbejdede tegl er lagt, og murene rettet op igen, genåbner kirken i Tillitze.
Det ventes at blive fejret med luciaoptog i sognets største kirke tirsdag 13. december.
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Indsatsleder roser nabo efter brand: - En meget skarp handling