Annonce
Køreprøver

KØRELÆRER SER RØDT, NÅR HAN SER GRØNT

Jørgen Christensen har været kørelærer i snart 40 år, men nu er arbejdsglæden ved at forsvinde på grund af nøl i Færdselsstyrelsen, som er ansvarlig for køreprøver. Foto: Anders Knudsen
Lokal kørelærer er godt gal i skralden over de lange ventetider på køreprøver, der opleves på Sydsjælland, Falster og Lolland.

NAKSKOV: Jørgen Christensen sidder og kigger koncentreret på sin computerskærm. Det er onsdag eftermiddag, klokken er 16.39, om et minut frigives denne uges køreprøver på Sydsjælland, Lolland og Falster, og så er det bare om at være frisk på tasterne.

Men, da klokken bliver 16.40, går der ganske kort tid, og så melder skærmen "alt udsolgt". Jørgen har endnu engang ikke formået at få booket blot en eneste køreprøve til sine mange elever, som venter.

- Det er dælme da godt, at jeg ikke kan blive mere gråhåret. Ellers var jeg nok blevet det af det her, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Jørgen skal dælme være hurtig på tasterne, hvis han skal nå at få bare en enkelt køreprøve til en enkelt elev. Foto: Anders Knudsen
Sekundet efter melder booking siden "Alt udsolgt" for denne uge. Jørgen må atter gå tomhændet ud til de elever, som ellers er klar til at aflægge køreprøve. Frustrationen er til at tage og føle på i rummet. Foto: Anders Knudsen

Det, der gør harmen endnu større på det lille kontor i Vejlegade, er, at når Jørgen Christensen slår over på de jyske politikredse i bookingsystemet. For så er der masser af grønne, ledige tider til køreprøver.

I Jylland behøver ingen sidde klar ved tasterne for at kæmpe om enkelte køreprøvetider. Her er der nærmest frit valg på alle hylder. Og når Jørgen ser så meget grønt i Jylland, så ser han rødt.

Sludder for en sladder

Jørgen har talt med mange kollegaer på Lolland, Falster og Sydsjælland, og frustrationerne er efterhånden ved at være tommetykke. Problemerne har varet i syv år, også dengang politiet stod for køreprøverne.

1 oktober sidste år overtog Færdselsstyrelsen køreprøvesystemet og lovede bod og bedring - men ifølge Jørgen er der intet sket.

Jørgen underviser sine elever i alle færdselstavlerne. Men hos Færdselsstyrelsen møder han kun "Fuldt stop", og det irriterer ham grænseløst. Foto: Anders Knudsen

Derfor har Jørgen skrevet et harmdirrende brev til transportminister Trine Bramsen, og han har også fået et svar, som han betegner som "en sludder for en sladder".

- Hun svarer, som de også gør hos Færdselsstyrelsen. De skylder skylden på Covid-19. Men det er det overhovedet ikke. Så skulle Jylland altså have været helt corona-fri eller hvad? For der er der jo ingen problemer. Det har ikke en skid med det at gøre. Det har noget at gøre med dårlig ledelse hos Færdselsstyrelsen, slår Jørgen fast, der mange gange har forsøgt at få først politiet og siden Færdselsstyrelsen i tale.

- Der sker ikke en skid. Når vi henvender os til Færdselsstyrelsen, får vi autosvar, og så sker der ikke mere, siger Jørgen.

Der sker ikke en skid. Når vi henvender os til Færdselsstyrelsen, får vi autosvar, og så sker der ikke mere

Jørgen Christensen, kørelærer, Jørgens Køreskole, Nakskov

- Havde det her været et privatdrevet, som bilsynene eksempelvis er nu, så havde ledelsen jo set, at man har en masse køresagkyndige, der sidder og laver ikke noget i Jylland, mens man mangler i Østdanmark. Det var da ikke gået i en privat virksomhed. Så havde man sendt dem herover, hvor der er et behov.

- Det giver jo ingen mening, at der er så mange ledige tider derovre, når vi ikke kan få noget lavet. Send dog nogle af de sagkyndige, der går ledige rundt i Jylland, herover for at løse det akutte problem, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Københavnerne hamstrer

Transportministeren svarer også Jørgen, at der nu afvikles flere køreprøver end på samme tidspunkt sidste år. Men det kan Jørgen ikke bruge til noget, når tiderne forsvinder som dug for solen i løbet af sekunder.

- De prøvesagkyndige siger til os, at der faktisk ikke mangler personale på Sydsjælland og Lolland-Falster. Men det gør de i København, siger Jørgen.

Den store mangel på køreprøvetider i København, får kørelærerne derinde til at booke tider her i området.

- Det er valgfrit, hvor du må gå op til køreprøve her i landet. Så vi oplever rigtig mange kørelærere fra København, der sidder klar og booker alle tiderne. Derinde har de kæmpe køreskoler, hvor de kan sætte mange klar ved computeren, og så booker de en hel sværm på Lolland, Falster og Sydsjælland, som de så fordeler mellem deres elever bagefter, fortæller Jørgen.

I København har de kæmpe køreskoler, hvor de kan sætte mange klar ved computeren, og så booker de en hel sværm på Lolland

Jørgen Christensen, kørelærer, Jørgens Køreskole

Han så gerne, at man kun måtte booke køreprøver i sin egen politikreds, til problemerne med køreprøvemangel er overstået.

- Nogle gange er jeg jo den eneste kørelærer fra Lolland-Falster, der er til stede, når der er køreprøver her i Nakskov. Resten er kørelærere fra Københavnsområdet. Og det er det samme i Maribo, Nykøbing og Vordingborg. Det er uartigt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mister indtjening

Problemerne gør, at Jørgen har oprettet to hold mindre i år, end han ellers ville gøre. For også hos ham opstår der flaskehalse. De elever, der venter på at kunne komme op til køreprøve, skal have deres kørefærdigheder holdt ved lige.

- Jeg kan jo ikke oprette dem, når jeg ikke kan få lov at gøre dem færdige. Jeg fik én prøve i sidste uge - men har ellers ikke fået en prøve i to måneder.

- Lige nu har jeg 54 elever skrevet ind, og jeg starter et hold på 15 nye i næste uge. Men, når der kan gå op til et år, før de kan komme til køreprøve og få deres kørekort, så er det jo simpelthen så synd for eleverne, siger Jørgen, der også ender i den situation, at når han endelig får booket en enkelt køreprøve, så skal han vælge mellem sine elever.

Overtog opgaverne fra politiet

  • Færdselsstyrelsen overtog opgaven med at afvikle køreprøver den 1. oktober 2021, hvor opgaven overgik fra politiet. 
  • De første køreprøver, som Færdselsstyrelsen afviklede, blev booket på bookingportalen Koreprovebooking.dk, den 17. september 2021.
  • I stedet for politiet bliver det nu Færdselsstyrelsens prøvesagkyndige, som står for at afvikle køreprøver.
Færdselsstyrelsen

På det hold, Jørgen startede 1 september sidste år, er der stadig to elever, som ikke har fået deres kørekort, fordi de ikke kan komme op til køreprøve, fortæller han.

Jørgen vurderer, at køreprøvekaoset koster ham mellem 200.000 og 400.000 kroner om året.

- Og en ting er, at vi mister penge på de hold, vi ikke får oprettet. Men når vi nu skal booke køreprøvetider onsdag eftermiddag mellem klokken 15 og 18... hvornår tror du så lige, det allertravleste tidspunkt for en kørelærer er? Det er da om eftermiddagen, når eleverne har fri fra skole og arbejde. Dér skal jeg så aflyse en køretime for at sidde på kontoret og spilde min tid på bare at få en enkelt prøve... hvis jeg er heldig.

Heller ikke her er der ens forhold. For i Jylland kan kørelærerne sætte sig og booke tider hele tiden.

- I Jylland kan de godt få lov til at booke på andre tidspunkter, men ikke her. Jeg spilder 2000 kroner om måneden i indtjening bare på det, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pres på Christiansborg

Problemerne skygger for arbejdsglæden hos både Jørgen og hans mange kolleger.

- Nu har jeg jo været kørelærer i snart 40 år, og jeg har ellers synes, at det var et dejligt job. Men de sidste par år har alt det her bøvl fjernet glæden. Jeg overlever da nok. Men hvis jeg var en helt nystartet kørelærer, der skulle betale biler ud og løbende udgifter, og derfor pinedød skal have nogle elever igennem, så ville det da godt nok være svært at holde butikken kørende. Jeg har talt med mange kolleger her i området, og de har det ligesom mig, siger Jørgen.

Jørgen kunne godt tænke sig, at de lokale folketingspolitikere vil lægge pres på Christiansborg, så der kan komme en løsning. Og han har inviteret folketingspolitikeren Kasper Roug (S) på besøg. Men han gør sig ikke de store forhåbninger om, at problemet bliver løst.

- Det her har stået på i årevis, og jeg kan høre på mine kollegaer, at de taler om at holde op, fordi de ikke gider det her mere. Vi er alle kørt helt derud, hvor vi bare giver op og siger: "Det hjælper jo ikke noget", sukker han opgivende.

Læs også artiklen: "Færdselsstyrelsen erkender problemer: - Men vi er godt på vej til at løse det"

  • Nak Jørgens køreskole 05
    Jørgen Christensen har været kørelærer i snart 40 år, men nu er arbejdsglæden ved at forsvinde på grund af nøl i Færdselsstyrelsen, som er ansvarlig for køreprøver. Foto: Anders Knudsen
  • Nak Jørgens køreskole 08
    Jørgen skal dælme være hurtig på tasterne, hvis han skal nå at få bare en enkelt køreprøve til en enkelt elev. Foto: Anders Knudsen
  • Nak Jørgens køreskole 06
    Sekundet efter melder booking siden "Alt udsolgt" for denne uge. Jørgen må atter gå tomhændet ud til de elever, som ellers er klar til at aflægge køreprøve. Frustrationen er til at tage og føle på i rummet. Foto: Anders Knudsen
  • Nak Jørgens køreskole 11
    Jørgen underviser sine elever i alle færdselstavlerne. Men hos Færdselsstyrelsen møder han kun "Fuldt stop", og det irriterer ham grænseløst. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne