Kommune vil bevare direktørbolig for eftertiden - men to andre må lade livet
Huset her er rundet af en stolt historie som en del af et lokalt bryggeri. Den vil kommunen godt holde fast i. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Som led i ny lokalplan der skal skabe tre store boksbutikker i det tidligere Maribo Bryghus, vil Lolland Kommune udpege tre ejendomme i området som bevaringsværdige.
Vælger byrådet i Lolland Kommune til marts at sige ja til en ny lokalplan for den tidligere bryggerigrund på Vesterbrogade i Maribo, er det ikke kun en plan for at forandre området, men også for at bevare.
Nok vil planen betyde, at to huse skal rives ned på Vesterbrogade, men kommunen har samtidig lagt op til at gøre tre andre bevaringsværdige.
Vi har valgte nogle ejendommen, som er særlige repræsentanter for deres tid.
Eva Westerholt
- Der er nogle bygninger som kan noget særligt. Husrækkerne ud mod Vesterbrogade er fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og vi har været inde at kigge på dem alle. Vi har valgte nogle ejendommen, som er særlige repræsentanter for deres tid, ligesom de er i god stand og derfor bevaringsværdige, forklarede Eva Westerholt fra kommunens tekniske forvaltning forleden på et borgermøde om lokalplanen.
Især Vesterbrogade 13 rummer masser af historie. For nok er en stor hvid villa ved bredden til Klostersøen i dag kendt som bryghusets direktørbolig, men det er fra nyere tid. Oprindeligt var den noget mindre og undselig.
Bevarer direktørboligen
Annonce
For det var her på kanten af det nuværende bryggeris grund, at Christian Jørgensen i 1895 skabte bryghuset Thor, som senere blev til Maribo Bryghus - og det bevaringsværdige hus var direktørboligen
Huset ligner noget fra et industribyggeri, og minder eksempelvis om sukkerfabrikkerne i både Maribo og Holeby i stil og farve.
Som tidligere direktørbolig er det altså ikke kun udseendet, men også historien, der går bygningen bevaringsværdig.
På Bangshavevej finder man det lille byhus, der har det tidligere bryggeri liggende i baghaven. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Vesterbrogade 9 er en tre-etagers boligejendom fra 1920, og nok er stueetagen omdannet fra butikker til bolig, men de øvre etager fremstår tæt på det oprindelige udseende.
Ejendommen er, sammen med Bangshavevej 5, som er et mindre byhus fra 1911, der også fremstår tæt på sin oprindelige udseende, tæt på at blive udpeget som bevaringsværdig.
De to ejendomme på Vesterbrogade er ejet af Anders Pommer Jensen, som ikke var opmærksom på, at husene er på vej til at blive bevaringsværdige, da Folketidende får fat i ham.
Derfor vil han nu tage kontakt til Syddan, der til daglig administrere lejemålene, for at finde ud af, hvilken betydning det får.
Værner om historien
Huset på Bangshavevej er ejet af Euro-Holding Boligejendomme, som er tæt knyttet til de nuværende ejere af det tidligere bryggeri i Maribo, og her tager man godt imod idéen om at gøre huset bevaringsværdigt.
- Vi er glade for at værne om lokalområdets historie og værdier. Vi ser det som en positiv del af processen, som er med til at sikrer, at områdets karakter bevares for fremtiden, siger bestyrelsesformand Simon Mortensen.
Annonce
Butikscenter i bryggeriet
Tre butikker på i alt 5.000 kvadratmeter kan være på vej i de bygninger, der tidligere husede Maribo Bryghus. Det er ejendomsudviklerne Innovator A/S som har indgået en aftale om at købe grunden og bryggeriets bygninger, hvis ellers en nu lokalplan bliver vedtaget.
Innovator A/S vil ombygge industribygningerne til tre store boksbutikker, og det kan gøres næsten uden at bygge yderligere til.
En ny lokalplan vil betyde, at de to huse, der er placeret tættest ved indkørslen til det forhenværende bryghus på Vesterbrogade, skal rives ned. Lokalplanen giver dog mulighed for, at der kan bygges tre nye boligejendomme på Bangshavevej.
Lokalplanen og et kommuneplanstillæg er i høring frem til 4. februar.
I modsætning til en fredet ejendom, er det kun det ydre af de bevaringsværdige huse, som ejerne ikke uden videre må ændre på.
Her skal de følge anvisningerne fra lokalplanen, og de skal have tilladelse til at ændre på husets ydre fremtoning.
Glæde over tiltag
Bevaringsforeningen By & Land Maribo glæder sig over, at kommunen har blik for de tre ejendommene.
- Det støtter vi gerne op om, og vi håber at kommunen holder fast i det, siger formand Terkel Jakobsen.
Den store etageejendom på Vesterbrogade havde oprindeligt butikker i underetagen, men der er nu beboelse. Hele den øverste del står dog nogenlunde som da huset blev bygget for mere end 100 år siden. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Generelt er mange huse enten bevaringsværdige eller fredet, ikke mindst når man kommer ind omkring Bagtorvet i Maribo, men måske kunne der være flere.
- Vi oplever ikke, at kommunen længere har en politik for at gøre huse bevaringsværdige, og der er flere derude, slår Terkel Jakobsen fast, der derfor glæder sig over det sker her.
Seneste artikler
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Lynet fik taget til at eksplodere: Få timer senere holdt studentervognen i indkørslen
Ny kaserne på Lolland? Lokal forsvarstop afviser ikke idéen
- Jeg troede, jeg skulle dø: Lyn slog ned fire meter fra sovende familie
Nyudklækkede studenter besøgte plejehjem: - Vi taler stadig om det
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder