Lækkede olie: Nu hæves slæbebåd

Toreby Bjærgning står for at løfte slæbebåden, som sank ved en af Rosnæs Bådelaugs broer i sidste uge. Foto: Marianne Knudsen

Slæbebåden, som sank i Nakskov, hæves tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Slæbebåden, som 9. maj sank ved en af Rosnæs Bådelaugs broer, er tirsdag eftermiddag i gang med at blive hævet.

Toreby Bjærgning er på stedet og står for arbejdet.

Der er to dykkere i vandet og en masse mandskab ved båden.

Fire løftepuder skal hæve slæbebåden. De kan hver løfte tre tons, oplyser Anders Jalkiewicz, som ejer Toreby Bjærgning.

Sendes til ophugning

Når båden er løftet, trækkes den tværs over havnen til Nakskov Havns store kran, der skal løfte den på land.

Båden bliver senere sendt til ophugning efter aftale med ejeren.

Det er Lolland Kommunes Miljømyndighed, der har besluttet, at båden skal fjernes.

Båden har lækket meget diesel, siden den sank.