Annonce
Lolland

LALANDIA INDFØRER BETALINGS-PARKERING

Når anlægget kommer op at køre, vil en bom gå ned, hvis du ikke har betalt, inden du kører ud fra parkeringspladsen. I baggrunden ses arbejdet med at lave nye busholdepladser til Lalandia. Det skal frigøre endnu flere parkeringspladser til personbiler. Foto: Birgitta Andersen
Bifbilletten og turen på Bones bliver lige 45 kroner dyrere, når Lalandia Rødby som det sidste ferieland i rækken får betalingsparkering.

RØDBYHAVN: De, der har besøgt Lalandia Rødby inden for den seneste måneds tid, vil have bemærket en ret stor ændring, så snart man kører ind på ferielandets matrikel.

Fakta om Lalandias nye betalingsparkering

  • Den første time er gratis. 
  • Derefter koster det 45 kroner pr. gang. Kører man ud og ind igen, koster det 45 kroner igen. 
  • De 45 kroner gælder for den dag, man har parkeret. 
  • Man vil kunne købe et årskort til parkering til 200 kroner, og så kan man holde kvit og frit på parkeringspladsen, så meget man vil, i indeværende år. 
Lalandia

Hvor man før kunne køre direkte ind og parkere, er der nu spærret af for den direkte adgang med en række pullerter. Til gengæld sendes man til venstre og ud på lidt af en køretur rundt om hele parkeringspladsen. Et stykke ude på ruten mødes man af et parkerings-bomanlæg.

- Vi har lavet den lange omkørsel, så vi ikke skaber kaos på Hagesvej, når der kommer tryk på de travle dage til sommer, forklarer Lalandia Rødbys direktør Karsten Juhl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil køre helt til døren

Indtil nu er skiltene med det velkendte, blå "P" dækket til, og der er ikke kommet bomme op endnu. Men så snart det nye parkeringsanlæg er i drift, vil det koste 45 kroner at køre ind og holde på Lalandias parkeringsplads - hvis man skal holde der længere end en time vel og mærke.

- Den første time er gratis.

Ifølge Lalandia Rødbys direktør er det sydlollandske feriecenter det sidste af de tre Lalandia feriecentre, der nu får indført betalingsparkering.

Indførelsen af betaling skyldes, at Lalandia har mange flere besøgende, både feriecentergæster og udefrakommende, forklarer Karsten Juhl.

- Der er jo heldigvis gang i mange ting her i området - især på grund af Femernprojektet. Lige om lidt kommer der en stor camp til Femern-ansatte lige ovre på den anden side af gaden. Og vi mærker, at mange ansatte fra byggeriet kommer ind for lige at få en is, en kop kaffe eller lidt at spise. Det er dejligt. Det kan vi godt lide, siger direktøren.

 Direktør for Lalandia Rødby Karsten Juhl og marketingskoordinator Brian Lohse Hansen er glade for, at Lalandia Rødby har fået mange flere gæster. Men det betyder et pres på parkeringspladsen, så nu skal der adfærdsreguleres via et betalingsanlæg. Foto: Birgitta Andersen

De mange besøg på feriecentret betyder dog, at der er kamp om de 290 parkeringspladser ved centret og 25 ved biografen, når der som i denne uge er højsæson med fuldt booket op i feriehusene.

- Her oplever vi så også en samfundsændring. Før kunne man godt gå fra sit feriehus op til feriecentret. Men nu vil gæsterne køre helt til døren ... både fra husene nær ved og fra de bagerste, der ligger 800 meter væk. Det kan godt give lidt kaos. Så nu prøver vi at regulere den adfærd en smule. Vi ser, at det har virket i Søndervig, fortæller Karsten Juhl.

Før kunne man godt gå fra sit feriehus op til feriecentret. Men nu vil gæsterne køre helt til døren.

Karsten Juhl, direktør i Lalandia Rødby
Artiklen fortsætter efter annoncen

Skjult prisstigning

Lalandia er også et yndet udflugtsmål for lollikkerne, der bruger feriecentret som en ekstra by i byen med biograf, underholdning, butikker og restauranter. Deres biografbillet eller Bones-sparerib stiger nu med 45 kroner i kraft af parkeringsbilletten.

- Jah det er jo rigtig nok. Men det koster det jo også at parkere ved andre biografer i København, Odense og Århus eksempelvis, indvender Karsten Juhl, der gør opmærksom på, at man kan købe et årskort til parkering til 200 kroner.

- Så kan man jo gange det ud på antallet af Bones-besøg eller biografbilletter, og så er det jo ikke så meget, man betaler, påpeger Lalandia Rødbys marketingskoordinator Brian Lohse Hansen.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en adfærdsregulering eller et tiltag for at få flere penge i kassen, svarer Karsten Juhl ærligt.

- Det er begge dele. Det er primært for at adfærdsregulere. Men holder jeg fast i, at det kun er derfor, så virker det jo mærkeligt, siger han.

Det er primært for at adfærdsregulere. Men holder jeg fast i, at det kun er derfor, så virker det jo mærkeligt.

Karsten Juhl, direktør i Lalandia Rødby
Artiklen fortsætter efter annoncen

Avanceret teknik

Parkeringsanlægget er teknisk avanceret, og har kostet lidt over en million kroner. Det fungerer via et kamera, der registrerer, når du kører ind på parkeringspladsen.

Kameraet registrerer bilens nummerplade, og inden du så kører ud igen, skal du betale ved en automat, hvis du har holdt parkeret i mere end en time. Betaler du ikke, går bommen ned for dig, og du kan ikke komme ud.

- Vi laver en lille vendeplads her ved bomanlægget, og så kan man altid ringe og få hjælp i vores servicecenter, siger Karsten Juhl.

Han forventer ikke det store ramaskrig fra gæsterne i feriecentret.

- Vi har samme anlæg i Søndervig og Billund, og her fungerer det fint. Vi har ikke fået de store klager der, siger direktøren med et skuldertræk.

  • Når anlægget kommer op at køre, vil en bom gå ned, hvis du ikke har betalt, inden du kører ud fra parkeringspladsen. I baggrunden ses arbejdet med at lave nye busholdepladser til Lalandia. Det skal frigøre endnu flere parkeringspladser til personbiler. Foto: Birgitta Andersen
  •  Direktør for Lalandia Rødby Karsten Juhl og marketingskoordinator Brian Lohse Hansen er glade for, at Lalandia Rødby har fået mange flere gæster. Men det betyder et pres på parkeringspladsen, så nu skal der adfærdsreguleres via et betalingsanlæg. Foto: Birgitta Andersen
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?