Langede ud efter nattevagt: Nu får det konsekvenser
En episode på Sandby Ældrecenter har medført, at nattevagten på de fire små plejehjem i Lolland Kommune ikke længere må arbejde alene. Arkivfoto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Arbejdstilsynet har givet Sandby Ældrecenter påbud om, at der skal være to på vagt om natten.
Der blev handlet hurtigt, da det gik op for politikerne i byrådets ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalg, at arbejdsmiljøet for nattevagterne på kommunens fire små plejecentre var for ringe.
I 2023 blev en nattevagt på Sandby Ældrecenter udsat for et ikke nærmere beskrevet hændelse, da en beboer med demens gik til angreb. Nattevagten var alene og kunne ikke få hjælp af en kollega, for der var ingen andre på arbejde.
Hændelsen blev registreret som en arbejdsskade, og så kom Arbejdstilsynet på besøg. Tilsynet gav et straks-påbud om, at nattevagten ikke må være på arbejde alene.
Arbejdstilsynet forlanger desuden, at Lolland Kommune sikrer, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold over for medarbejder ved alene-arbejde om natten undgås.
Udvalgets medlemmer har derfor besluttet, at på de fire små plejecentre i henholdsvis Sandby, Stokkemarke, Horslunde og Dannemare skal der fremover være to medarbejdere på vagt om natten.
Annonce
Det var tilsyneladende ikke et enkeltstående tilfælde i 2023, da medarbejderen blev udsat for en såkaldt "hændelse" fra en beboer. Nogle af medarbejderne føler sig utrygge ved at være alene på nattevagt og siger i større grad end tidligere nej tak til nattevagter.
Alvorlig sag
Næstformand i Ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalg, Klaus Svensson (S), kalder hændelsen på Sandby Ældrecenter for "en meget alvorlig sag".
- Derfor er det ekstra ærgerligt, at vi ikke er kommet videre med vores plejehjemsstrategi, siger han.
Plejehjemsstrategien blev lanceret i 2022 og går ud på at lukke små, utidssvarende plejehjem og i stedet bygge to nye plejecentre i henholdsvis Maribo og Nakskov.
- Vi har borgere, som har det rigtig svært og tiden er løbet fra de små plejehjem med meget lav bemanding, siger Klaus Svensson.
Arbejdstilsynets vejledning
Arbejdstilsynets vejledning til at efterkomme påbuddet betyder, at Lolland Kommune skal:
Sikre, at ansatte altid kan få hurtig og effektiv hjælp i forbindelse med en episode med vold og trusler.
Sikre, at de ansatte ikke arbejder alene, hvis de ikke kan få hurtig og effektiv hjælp i forbindelse med en episode med vold eller trusler.
Stressende
Formand for Ældrerådet i Lolland Kommune, Karen Zubari, forstår godt, at personalet på de fire små plejehjem i stigende grad fravælger nattevagter.
- Man står meget alene med borgere, som for eksempel går hjemmefra, mens man samtidig skal håndtere en konflikt mellem andre beboere. Det er meget stressende, men det er godt, at Arbejdstilsynet har fået øjnene op for situationen på de små plejehjem, siger hun.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie