Lasse frygter lokal katastrofe: Foreslår alternativ til skoleløs landsby
Lasse Præstegaard, der har to børn på Horslunde Realskole, mener, at lukningen af de to skoler i Horslunde er en katastrofe. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lasse Præstegaard har flere børn i Horslunde Realskole. Han mener, at Horslunde uden en skole, er en katastrofe. Derfor kommer han med forslag.
Derfor lagde Lasse Præstegaard et opslag op på en lokal facebookgruppe, hvor han åbnede op for en anden mulighed på sigt: en friskole i byen.
- Skolerne er drivværket bag alt. Det er ikke kun de unges uddannelse. Det er også der mange voksne mødes og laver aktiviteter. Det er hjertet. Ikke kun for forældre, men for hele landsbyen, og måske skal vi være dem, der tilbyder et alternativ, os der for eksempel starter en friskole, forklarer Lasse Præstegaard.
Katastrofen
Annonce
Horslunde uden en skole, er en katastrofe, mener Lasse Præstegaard, og han illustrerer byens udvikling med væltende dominobrikker. De første er væltet. Til sidst er der ikke flere tilbage. Horslunde, der for 14 år siden blev kåret til årets landsby, dør ud.
Selv flyttede Lasse Præstegaard til byen for 12 år siden, da hans kone blev gravid. Drømmen om landsbylivet, hvor alle kender alle, hvor børnene får en tryg opvækst og kan lege ude til sent, uden forældrene skal være nervøse, trak ham til Nordvestlolland.
Artiklen fortsætter under billedet...
Horslunde Realskole lukker på grund af dårlig økonomi og mangel på lærere. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl, FT
Den drøm kræver en skole. Og det kan Horslunde snart ikke tilbyde. Selv har han børn i 1. og 5. klasse på realskolen og et tredje barn, der efter planen skulle være startet i indskolingen til marts.
Op på mælkekassen
Lasse Præstegaard mener ikke selv, at han har kompetencerne eller økonomien til at starte en friskole, men han håber, at de mange ildsjæle i lokalområdet aktiveres, så borgerne når at stille sig mellem dominobrikkerne, inden den sidste er væltet.
Men for at det kan ske, har borgerne brug for hjælp.
- Jeg ville ønske, at vores kommunalpolitikerne så de muligheder, der er i byen, at de stillede sig op på mælkekassen og spurgte; "Hvad kan vi gøre for Horslunde?" Jeg er så træt af, at det er mig, som skal opsøge viden. Hvorfor får vi ikke noget sparring? Sætter Epinion i gang med at undersøge, hvordan får vi gang i det her samfund? siger Lasse Præstegaard frustreret.
En mulighed Lasse Præstegaard selv foreslår er at undersøge om en Rudolf Steiner-skole kunne fungere i byen.
Annonce
Horslunde Realskole lukker i slutningen af februar og Horslunde Landsbyordnings folkeskole, når skoleåret slutter. Børnene vil altså fra september næste år gå på skoler, der ikke ligger i Horslunde. Men Lasse Præstegaard mener, at det vil være muligt at få eleverne tilbage, hvis en ny skole åbner i byen.
Udover at være far til børn i Horslunde Realskole, er han også næstformand i Horslunde Landsbyordnings bestyrelse.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde