Lodsejere skal også betale projektering af højvandsport
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) vil ikke stå alene med regningen for projekteringen af den nye højvandsport i Nakskov. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
På mødet i økonomi- og erhvervsudvalget blev det besluttet, at lodsejere i Nakskov også skal være med til at betale projekteringen af højvandsporten.
NAKSKOV: Klima-, teknik- og miljøudvalget i Lolland Kommune har allerede behandlet og indstillet projekteringen af en ny højvandsport i Nakskov til godkendelse - først i økonomi- og erhvervsudvalget og siden i byrådet. Men tirsdag ramte den indstilling lidt bump på vejen.
Selve højvandsporten kommer til at koste cirka 200 millioner kroner, men projekteringen af anlægsarbejdet vil koste 3,8 millioner eksklusive moms. Det beløb havde udvalget indstillet, at kommunen skulle betale.
Men på økonomi- og erhvervsudvalgets møde tirsdag havde borgmester Holger Schou Rasmussen (S) et par spørgsmål. Han var ikke begejstret for at skulle have ekstra penge op af lommen.
- For det første var jeg overrasket over, at der ligger en tillægsbevilling på næsten fire millioner kroner uden om det budget, vi har vedtaget for i år. Det er mindre end fire måneder siden, vi lavede budget, lyder det fra borgmesteren, der dog gik med til, at projekteringen skal gennemføres.
Men han ville dog ikke gå med til, at hele regningen på 3,8 millioner kroner skulle betales af kommunekassen.
Annonce
- Jeg var overrasket over, at lodsejerne slet ikke var nævnt. Er det virkelig kommunen, som står med hele ansvaret for at lave sikringen i det her? Der står i materialet, at for hver krone man investerer i det her, får man to igen. Men det er jo ikke kommunen, der får de to kroner igen ... det er dem, der ejer virksomhederne. De skulle have været inddraget på nuværende tidspunkt, siger Holger Schou Rasmussen (S).
Vi blev enige om at sætte det her i gang. Men at udgiften til projektering bliver regnet ind i den samlede pakke, når udgifterne skal fordeles på kommune, på stat, på fonde og på lodsejere.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune.
Borgmesteren fik snakket en løsning på plads med resten af økonomi- og erhvervsudvalget, hvor også formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), har sæde.
- Vi blev enige om at sætte det her i gang. Men at udgiften til projektering bliver regnet ind i den samlede pakke, når udgifterne skal fordeles på kommune, på stat, på fonde og på lodsejere, forklarer Holger Schou Rasmussen (S).
Skal beskytte deres værdier
Han ønsker dog på ingen måde at stikke en kæp i hjulet på projektet.
- Selvfølgelig skal vi højvandssikre Nakskov. Men lodsejerne skal trækkes ind i manegen allerede nu. Der er mange store værdier, som kan gå tabt, hvis der kommer de her oversvømmelser. De må også have en interesse i at beskytte deres værdier, siger borgmesteren, som peger på boligselskaber, virksomheder og private, der har grunde i de truede områder.
Sådan kan højvandslukkek komme til at se ud. Visualisering: Hasloev og KjaersgaardHasloev og Kjaersgaard
Borgmesteren fik tilføjet følgende pasus i sagsfremstillingen, inden sagen skal for byrådet.
"Det indstilles godkendt, at Lolland Kommune finansierer projektforslag A som et udlæg, der indgår i den samlede anlægsudgift til fordeling blandt interessenter."
Oversat betyder det, at regningen for projekteringen - 3,8 millioner kroner - lægges ind under selve anlægsprojektet, så den samlede regning betales af områdets interessenter og kommunen i fællesskab.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole