KNUTHENBORG: Lørdag gik Maglemerporten op til en ny sæson i Knuthenborg Safaripark.
I år er det første gang, at parkens gæster kan opleve løver på Lolland, og efter en sløv og våd lørdag viste parkens nye rovdyr, at de har godt tag på de besøgende.
Det ser rigtig godt ud med bookinger i vores camp.
Christoffer Knuth, ejer og direktør i Knuthenborg Safaripark
- Løverne er meget, meget populære. De er rigtig gode til at være oppe ved ruden, og de er meget nysgerrige, fortæller ejer og direktør Christoffer Knuth.
De tre hunløver er alle reddet ud af Ukraine, og på sigt er det meningen, at de skal gå sammen i Tigerskoven, inden de ved årets udgang flytter i et helt nyt løveanlæg. Først skal de dog lige vænne sig til hinanden.
Evakuerede løver fra Ukraine til Knuthenborg Safaripark
Løverne er alle evakuerede i samarbejde mellem 19 dyreværnsorganisationer, zoologiske haver samt den europæiske forening af zoologiske haver og akvarier, EAZA.
I dag bor tre ukrainske løver i Knuthenborg Safaripark, og den kommende tid forventes flere løver til safariparken.
Knuthenborg Safaripark bygger nu et løveanlæg, der samlet får en størrelse på 40.000 m2 med fokus på høj dyrevelfærd.
Kilde: Knuthenborg Safaripark
Siden åbningen har der været masser af trafik ned til glasruden, som giver et kig ind til løverne, og især søndag og mandag var der mange besøgende.
Annonce
- Vi er privilegerede, at det har været tørvejr de to dage, og vejrudsigten for de kommende dage ser rigtig god ud. Det er federe at besøge Knuthenborg, når det er solskin og tre graders varme, end hvis det har samme temperatur, men i stedet for byder på slagregn, siger Christoffer Knuth.
Tror på en god sæson
I det hele taget tyder påsken på, at der venter Knuthenborg Safaripark en rigtig fin sæson.
- Det ser rigtig godt ud med bookinger i vores camp, slår direktøren fast.
Knuthenborg har åbent til oktober
Knuthenborg Safaripark har frem til 23. juni åbent fra klokken 10 til 17.
I højsæsonen er der åbent fra klokken 10 til 18 fra 24. juni til 6. august.
I perioden fra 7. august til 22. oktober er der igen åbent mellem klokken 10 og 17.
Datobestemte dagsbilletter med rabat kan købes via safariparkens hjemmeside.
Kilde: Kilde: Knuthenborg Safaripark
Efter den første kaotiske sommer med corona, hvor danskerne holdt ferie hjemme, og hvor parken visse dage bukkede under for presset af gæster, bruger Knuthenborg i dag et bookingsystem, hvor man med fordel kan købe billetterne på forhånd og få dem væsentligt billigere.
Det er med til at sikre, at der altid er nogenlunde styr på, hvor mange som bliver lukket ind.
De to løver, som kom først til Knuthenborg, hygger sig i det lollandske solskin. Foto: Knuthenborg SafariparkKnuthenborg Safaripark, FT
Med de tre ukrainske løver som et af parkens store trækplastre i år har Christoffer Knuth en rigtig god mavefornemmelse.
- Jeg tror på, at det bliver en rigtig god sæson, som vi har foran os.
Seneste artikler
Kaj og Nannas Chevrolet var med i 1937 - nu skal den køre foran kronprinsen
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen