Lokal vinhandler død: - Vi er forfærdelig kede af det
Christian Antoft åbnede Nakskov Vin & Specialiteter i Søndergade i april 2022. Nu er han gået bort, og det vides endnu ikke, hvad der skal ske med forretningen. Arkivfoto: Lisbet Rasmussen
.
Vinhandler fra Nakskov er gået bort. Formanden for Nakskov Handel & Erhverv begræder tabet.
Ejeren af forretningen Nakskov Vin & Specialiteter, Christian Antoft, er død. Det oplyser butikken søndag i et opslag på Facebook.
- Det er med den dybeste sorg, at vi må meddele jer, at ejer af Vin & Specialiteter, Christian Antoft, desværre ikke er iblandt os længere, står der blandt andet i opslaget.
Dødsfaldet vækker sorg i handelsstandsforeningen Nakskov Handel & Erhverv.
- Vi er forfærdelig kede af, at han pludselig er gået bort. Det er et stort tab. Christian var et virkelig rart menneske og rigtig hjælpsom. Han var et aktivt medlem hos os og en rigtig god sparringspartner i forskellige sammenhænge.
- Han var også med i styregruppen omkring Nakskov Vinfestival og stod for vores Nakskov-vin, så det er meget trist - også for Christians familie, siger Peter Dan Petersen, der er formand for Nakskov Handel & Erhverv.
Læs også: Nakskov får ny butik med vin og specialiteter
Forretningen ligger i Søndergade i Nakskov, og Peter Dan Petersen noterer, at Christian Antoft havde fået opbygget en butik med specialiteter, som havde en god kundetilstrømning.
- Vi håber, at butikken kan videreføres, og meget gerne i hans ånd, siger Peter Dan Petersen.
Nakskov Vin & Specialiteter skriver i facebookopslaget, at det endnu er uvist, hvad der skal ske med butikken, som åbnede i april 2022.
Christian Antoft bisættes i morgen, nytårsaftensdag, klokken 11 fra Langø Kirke.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker