I sidste uge satte borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) og bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) deres underskrifter på en partnerskabsaftale mellem regeringen og Lolland Kommune.
Partnerskabsaftalen har været et ønske hos Lolland Kommunes byråd siden 2020, da de lokale politikere er frustrerede over gang på gang at skulle vente til sidste øjeblik med at lægge budgetter for det kommende år, da de skal afvente uddeling af diverse særtilskudspuljer. Samtidig er der en bred frustration over kommunens dårlige økonomi grundet en skæv social sammensætning.
Siden har kommunen forhandlet partnerskabsaftale med først indenrigsminister Astrid Krag (S), så indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) og nu altså indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S).
Så sent som i september 2021 lovede daværende indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S), at regeringen var lydhør over for Lolland Kommunes udfordringer.
- Der skal kigges på en bredere vifte af tiltag, der kan sikre erhvervsudvikling og uddannelse, så Lolland Kommune på langt sigt kan blive bæredygtig, uden at vi hvert år skal diskutere særtilskud, sagde ministeren under et besøg på Lolland.
Kommunens forpligtelser
Nu er den længe ventede aftale, der skal afhjælpe Lollands problemer, altså på plads. Den gælder for perioden 2022 til 2025. Indenrigs- og Boligministeriet forpligter sig i aftalen til at give Lolland Kommune et fastlagt særtilskud på 120 millioner kroner - svarende til det særtilskud, Lolland Kommune fik fra puljen til dette års budget. Men det hedder ikke en partnerskabsaftale for ingenting. Her er der tale om "noget for noget".
"Med udviklingspartnerskabet fastlægges et særtilskud i fire år med henblik på, at kommunen iværksætter langsigtede investeringer i tiltag til at forbedre deres økonomiske situation", lyder aftaleteksten.
Ministeriet lægger vægt på, at aftalen er kommet i stand, da Lolland i en årrække har været en af Danmarks mest vanskeligt stillede kommuner - med svære udfordringer inden for både demografi, økonomi og social sammensætning.
Partnerskabet skal understøtte Lolland Kommunes egne indsatser for at skabe en bedre udvikling og økonomi i kommunen. Det skal ske ved hjælp af en grøn erhvervsudvikling, turisme, tilpasning af boligmarkedet, miljøtiltag og tilpasning af kommunens serviceudbud, konkluderer partnerskabsaftalen.
Her planlægger Lolland Kommune at udvikle erhvervslivet, infrastrukturen og produktionssteder i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Der planlægges også turismeindsatser - blandt andet på Lollands sydkyst. Kommunen skal også løbende tilpasse boligmarkedet ved at udvikle nye boliger og nedrive de gamle, dårlige.
Kommunen forpligter sig også til løbende at "prioritere i driften".
En skrædder i helvede
Ministeriet skal løbende orienteres om, hvad Lolland Kommune gør for at "vende skuden", og dialogen mellem kommune og ministerium skal holdes åben i forhold til andre initiativer, der kan hjælpe - eksempelvis, hvis kommunen har behov for at låne penge.
Der er således ikke "meget nyt under solen", da de fleste af de nævnte initiativer - eksempelvis nedrivning af nedslidte boliger, grøn erhvervsudvikling og fokus på turisme - allerede er igangsat i Lolland Kommune. Det er da heller ikke en ovenud begejstret borgmester, som har sat sin underskrift på dokumentet.
- Jeg er ikke glad for den her aftale. Jeg sagde til dem, at det her rækker som en skrædder i helvede. I stedet for de her 120 millioner kroner, vi nu har fået, skulle der have stået 220 millioner kroner. Og det sagde jeg til dem. Derfor fik vi en passus om "løbende dialog" føjet ind, fortæller Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).
Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune (S)I stedet for de her 120 millioner kroner, vi nu har fået, skulle der have stået 220 millioner kroner. Og det sagde jeg til dem.
Kystbeskyttelse til debat
Lolland Kommune vil komme til at mangle 145 millioner kroner på budgettet for 20223 efter den seneste udligningslussing. Så kommunen kommer også til at søge den udvidede særtilskudspulje om flere penge - ud over de 120 millioner kroner, slår borgmesteren fast.
Andre særligt vanskeligt stillede kommuner får også partnerskabsaftaler med regeringen.
- Vi vil til næste år tale med KL om, hvorvidt særligt vanskeligt stillede kommuner kan få afdragsfrihed på deres lån. Vi afdrager 120 millioner kroner hvert år, siger Holger Schou Rasmussen (S), der har inviteret ministeren på besøg efter sommerferien.
Her vil borgmesteren blandt andet gerne diskutere permanentgørelse af elementfabrikken ved Rødbyhavn samt de nye sø- og strandbeskyttelseslinjer på Lollands sydkyst, der kan blive afgørende for, om planerne for et stort turistmekka med ferieresorts på diget kan lade sig gøre.
"Af hensyn til den videre planlægning og den fortsatte dialog med investorerne, er der behov for at få fastlagt de kommende beskyttelseslinjer nu", skriver kommunen til ministeren.
Fortsætter dialogen
Folketidende har forsøgt at få et interview om partnerskabet med bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S). Men da han er på sommerferie udenlands, sender han følgende skriftlige kommentar:
"Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale med Lolland Kommune, som forbedrer kommunens muligheder de kommende år. Aftalen giver Lolland Kommune vished om et højt årligt særtilskud på 120 millioner kroner frem til 2025. Dialogen med kommunen om langsigtede tiltag og udvikling fortsætter naturligvis i denne periode. Derudover vil Lolland kunne søge om del i den forhøjelse af særtilskudspuljen for 2023, som regeringen og KL netop har aftalt som led i forårets økonomiforhandlinger".