Annonce
Lolland

Lollandsk svineproducent brød dyrevelfærdsloven

Sådan kan en tatoveringshammer til svin se ud. Det var ikke denne hammer, der blev brugt i den konkrete sag. Arkivfoto: Elvig Hansen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Et svin blev ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse og angst, da det blev tatoveret hos en lollandsk svineproducent, fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet.

LOLLAND: Da Fødevarestyrelsen 20. november 2023 var på kontrolbesøg på et slagteri, stak et svin ud. Det havde et tal tatoveret på halen.

Tatoveringen var en del af svineproducentens leverandørnummer, og det har udløst en sag. Reglerne fastslår nemlig, at de kun må tatoveres én gang på hver side af skinkerne, og at der ikke må tatoveres på særligt følsomme områder - som eksempelvis halen.

I første omgang gav Fødevarestyrelsen en indskærpelse til svineproducenten, som derfor fik et opfølgende kontrolbesøg, som koster et gebyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ville svineproducenten ikke acceptere, for der var tale om et førstegangstilfælde, og den slags sanktioneres normalt ikke. Producenten klagede derfor til Miljø- og Fødevareklagenævnet over indskærpelsen.

I klagen medgiver svineproducenten, at et tal blev tatoveret på halen. Det skete ved et uheld, da grisen hoppede op i samme øjeblik, som tatoveringen blev påført, har producenten forklaret, og vedkommende har også fortalt klagenævnet, at der er blevet strammet op på arbejdsgangene.

Skal udføres omhyggeligt

Nu har klagenævnet så behandlet sagen - og stadfæstet indskærpelsen.

Fødevarestyrelsen har ganske vist bekræftet, at den som udgangspunkt ikke sanktionerer en enkelt fejlplaceret tatovering, der er påført på et sted, der ikke er hensigtsmæssigt. Men det princip gælder ikke, hvis tatoveringen er påført på et særligt følsomt sted - som eksempelvis halen på en gris.

Styrelsen henviser også til Det Veterinære Sundhedsråd, som understreger, at slag med en tatoveringshammer skal udføres med omhyggelighed, således at svinene ikke mærkes med unødige ekstraslag. Derfor bør staldene indrettes på en måde, og svinene drives frem på en måde, der tilgodeser, at svinene tatoveres korrekt og mest skånsomt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Producenten har ansvaret

Det Veterinære Sundhedsråd vurderer som udgangspunkt, at svinet bliver udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, hvis det påføres yderligere og unødvendige slag med en tatoveringshammer. Et sådant forhold vil rådet som udgangspunkt vurdere som uforsvarlig behandling af dyr.

Det vil også også stride mod Dyrevelfærdsloven, og den har svineproducenten overtrådt, konkluderer Miljø- og Fødevareklagenævnet. At der var tale om et uheld, ændrer ikke afgørelsen.

"Det er (...) nævnets vurdering, at klager (det vil sige svineproducenten, red.) bærer ansvaret for at sikre, at opmærkningen af grise til slagtning udføres ud fra en procedure og med en sådan omhyggelighed, at grisene bliver opmærket korrekt og så skånsomt som muligt trods dyrenes bevægelsesmønstre. På den baggrund finder nævnet, at grisen ikke er blevet behandlet forsvarligt", skriver nævnet.

På den baggrund finder nævnet, at grisen ikke er blevet behandlet forsvarligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Det afviser samtidig, at sagen er bagatelagtig, "idet halen udgør et særligt følsomt område for grisen". Men noterer også, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, Fødevarestyrelsen kan vælge.

  • Svin, grise, hammer
    Sådan kan en tatoveringshammer til svin se ud. Det var ikke denne hammer, der blev brugt i den konkrete sag. Arkivfoto: Elvig Hansen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster