MARIBO/LOLLAND: Børn der stikker mad i lommerne til de frivillige organisationers bespisninger for at undgå at gå sultne i seng i dagene derefter. Børn, der allerede i 0. klasse oplever deres forældre give fortabt, når de beder om hjælp til lektierne.
Børn, der ikke har råd til at deltage i sports- og fritidsaktiviteter, holde børnefødselsdag, tage på ferie eller fejre jul.
For de frivillige organisationer i Lolland Kommune, herunder Familieringen Lolland, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær, Foreningen Ung Trivsel, Røde Kors og Broen Lolland, er det velkendt, at det er virkeligheden for alt for mange børn i Lolland Kommune.
Statistik viser stor risiko for børnefattigdom
Det kom frem, da de torsdag sammen med fagprofessionelle i Lolland Kommune deltog i en konference om børnefattigdom på Maribo Sundhedscenter, som Udsatterådet havde arrangeret. Her var forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, Peter Fallesen, som er ekspert i børnefattigdom inviteret til at holde oplæg.
Han bakkede op om den oplevelse, som de frivillige organisationer har, med tal. I Lolland Kommune er risikoen for, at børn i løbet af deres barndom kommer til at opleve børnefattigdom både stor og mange gange større end i resten af landet. I 2018 var den for eksempel på 37 procent for børn i Lolland Kommune mod otte procent i Allerød Kommune, viste et af forskningsprofessorens nedslag i statistikken.
De frivillige organisationer bød på konferencen ind med, hvordan de forsøger at afhjælpe børnefattigdommen med en række forskellige tilbud og tiltag.
Pia Stryger, projektleder af Familieringen Lolland og medlem af Udsatterådet, fortalte blandt andet om et tiltag med at lave madbanko, hvor vinderpræmien er hjælp til at lægge en madplan fulgt af en foræring af de nødvendige varer til at komme i mål med madplanen.
Godt men tiltag, men der skal også penge til
Ifølge formanden for Udsatterådet, Lars Christiansen (SF) er det svært at ændre på, hvor stor eller lille en indtægt familierne i kommunen har. Han var derfor optaget af, hvad der lokalpolitisk kunne sættes ind med for at afbøde de afledte effekter, fortalte han adspurgt af Folketidende. Han spekulerede på, om børnefattigdommen kunne hænge sammen med, at hvert tredje lollandske skolebarn forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik.
- Måske skal vi sætte ind med mentorordninger og lektiehjælpscafé, hvor vi ansætter ældre elever i fritidsjob, hvor de har til opgave at hjælpe yngre elever, foreslog han.
Lars Christiansen (SF), formand for Udsatterådet.Måske skal vi sætte ind med mentorordninger og lektiehjælpscafé, hvor vi ansætter ældre elever i fritidsjob, hvor de har til opgave at hjælpe yngre elever.
Ifølge forskningsprofessoren handler det om at sætte ind med tiltag, der sikrer mindre stress og pres i hjemmet, giver mulighed for mere langsigtede valg, sundere mad og livsstil og deltagelse. Her kan de frivillige organisationer hjælpe et stykke ad vejen, men der skal også cool cash til for at veje op for det fravær af muligheder, som børn, der lever i børnefattigdom, oplever, fastslog Peter Fallesen.
- For at adressere det, så er der nødt til at være penge nok, sagde han.
Hvem er de fattige børn i Danmark?
- De har hyppigere enlige mødre.
- De har oftere anden etnisk baggrund end dansk.
- De kommer fra hjem med forældre uden for arbejdsmarkedet.
- Deres forældre er ofte selv vokset op i fattigdom.