Det betyder dermed, at Rødbyboere får lejlighed til at bestille mad hjem fra lokale restauranter, butikker og caféer. Men det gælder også borgere, der bor imellem de to byer.
Dermed føjer Wolt endnu et par byer til sit danmarkskort, der lokalt også rummer Nykøbing.
Ekspansionsansvarlig i Wolt, Peter Haugaard udtaler i en pressemeddelelse, at han ser frem til udvidelsen:
- Vi glæder os til at tilbyde indbyggerne i Rødby hurtig levering fra byens butikker og restauranter. Wolt er nu ikke længere kun for de større byer, men også for de danske småbyer, hvor de lokale beboere har samme ønske om at spare tid i hverdagen og få levering til døren. Hurtig og nem levering af eksempelvis buketter fra Pigernes Blomster, morgenmad fra Havfruens Bager eller meget andet er derfor en service, der giver genklang i hele landet. Så nu glæder vi os til forhåbentligt at fortsætte de gode takter på i det lollandske.
Annonce
Det lyseblå område viser det eksisterende dækningsområde for Wolt på Lolland. Det mørkeblå viser det område, der udvides med fra 13. november. Foto: WoltWolt
Han tilføjer, at den enkelte butik og restaurant dermed får et større marked.
Målgrupper kan udvides
For mange virksomheder er det blevet afgørende at være til stede både fysisk og digitalt - særligt med den stigende konkurrence fra den globale nethandel, mener Peter Haugaard fra Wolt.
Fakta
Tal fra Wolt viser, at 91 procent af alle ordrer via Wolt er supplerende salg. Og et stort antal virksomheder fra Rødby og omegn har allerede tilmeldt sig. Fra 13. november kan brugerne bestille fra:
Therese's Kitchen
Therese's Bakery
Venedig Pizzaria
Café Royal & Pizza Restaurant
Kiosken Rødbyhavn
East European Food Market
Pigernes Blomster
Havfruens Bager
Havfruen's Smørrebrød
Kilde: Kilde: Wolt
- Vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at butikker og restauranter i Rødby kan nå ud til endnu flere, end de allerede gør. Danske butikker har nemlig noget, som de globale online butikker ikke har: lokalt kendskab og troværdighed. Sammen med os, kan de lokale butikker komme i kontakt med en stor gruppe lokale beboere og samtidig tilbyde kunderne en hurtig levering, hvor de kan følge med live på vores Wolt-app, siger han.