Måtte skifte transportmiddel: Byens juletræ var for stort
Årets juletræ er ankommet til Axeltorv i Nakskov. Foto: Gitte Andersen.
Det store juletræ, der i år skal skabe julestemning på Axeltorv i Nakskov, måtte skifte transportmiddel undervejs, da det mandag skulle køres ind til byen.
Opdateret med oplysninger om juletræstænding i Sakskøbing og Nysted.
Julens nærmer sig ganske langsomt, og det bliver efterhånden mere og mere synligt i gadebilledet rundt omkring. Et af de sikre tegn på, at julen snart står for døren er, når juletræet kommer op på torvet i flere af de lokale byer.
I dag, mandag, kom juletræet også op på Axeltorv i Nakskov, som man kan se på vores læser Gitte Andersens billeder herover og herunder. Men det tog lidt længere tid end forventet at få transporteret træet ind til torvet, fortæller Nakskov Handel & Erhverv på foreningens facebookside.
Man var nemlig nødt til at skifte transportmiddel, da juletræet viste sig at være for stort til lastbilen fra kommunens Park og Vej-afdeling.
- Park og Vej kæmpede en brav kamp for at få det på lastbilen, men måtte til sidst give op og holde det hængende i luften, indtil en blokvogn kunne transportere det fra Højrebyvej til Axeltorv – selv der var det med tungen lige i munden og sved på panden gennem de smalle stræder, det nåede destinationen, skriver handelsstandsforeningen i opslaget på Facebook.
Annonce
Men missionen lykkedes, og træet er nu anbragt i den nye juletræsbrønd på det renoverede torv. Og på fredag, 17. november, klokken 17.30 bliver det så - næsten - jul, når juletræet tændes.
På samme tidspunkt tændes juletræet også på Maribo Torv.
Ligeledes fredag tændes juletræet på Torvet i Nykøbing og i Sakskøbing. Begge steder sker det klokken 17.
I Nysted tænder man også juletræet fredag. Det sker klokken 16.45.
Det var med at holde tungen lige i munden. da juletræet skulle køres gennem de smalle stræder i Nakskov. Foto: Gitte Andersen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker