Mangel på personale koster åbningstid for badehotel
Nicky Arentsen har høstet stor ros for maden på Restaurant Essence, men på grund af manglen på kokke kan Bandholm Badehotel kun holde restauranten åben tre dage om ugen. Det nye brasserie har dog åbent hver aften. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Bandholm Badehotel har ikke nok kokke og må derfor begrænse åbningstiden af Restaurant Essence.
BANDHOLM: Sommeren sidste år var hård for Bandholm Badehotel. Branchen generelt kæmpede med at skaffe arbejdskraft, og for et nyt hotel var det endnu sværere. I år har der været mere tid til at forberede sig på højsæsonen, men nemt er det stadigvæk ikke.
Vi kan simpelthen ikke finde tilstrækkeligt med kvalificerede kokke, som kan levere den meget høje gastronomi, som vi har fået stor ros for.
Allan L. Agerholm
- Folk har haft tid til at se os lidt an og fundet ud af, at vi er et sjovt sted, som vil nogle anderledes ting. Derfor er vi bedre bemandet end sidste år, men det er stadig ikke godt nok, siger bestyrelsesformand og medejer af Bandholm Badehotel Allan L. Agerholm.
Bandholm Badehotel har flere ansatte til denne højsæson i forhold til sidste år, men der mangler stadig både faglærte kokke og tjenere. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Problemer er stadig et brancheproblem, men lokalt mener hotelejeren, at udfordringerne bliver forstørret af, at tunnel-projektet i Rødbyhavn suger en masse arbejdskraft ud af markedet. Det kan hotelledelsen ikke ændre på.
- I stedet for må vi sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor folk gerne vil være. Vi har det sjovt, men der bliver også arbejdet her, slår han fast.
Går ikke på kompromis
Annonce
Manglen på arbejdskraft får betydning for hotellets spisende gæster. Brasseriet Alba, der slog dørene op tidligere på året, vil være åbent til aftensmad alle ugens dage, men til frokost er det alene onsdag til søndag. Til gengæld vil fine dining-restauranten Essence kun have åbent fra torsdag til lørdag.
- Vi kan simpelthen ikke finde tilstrækkeligt med kvalificerede kokke, som kan levere den meget høje gastronomi, som vi har fået stor ros for, og som vi heller ikke går på kompromis med, siger Allan L. Agerholm.
Brasserie Alba giver mulighed for servering på den store terrasse foran hotellet, når ellers sommervejret er til det. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Gæster, som vælger hotellets gastro- eller gourmetmenu, forventer, at de kommer til at nyde en middag på et meget, meget højt niveau, og her vil bestyrelsesformanden på ingen måder skuffe. Derfor er det bedre at begrænse åbningstiden.
Ud over de to restaurationer har hotellet en foodtruck, som ifølge Allan L. Agerholm sælger landsdelens bedste flæskestegssandwich, og et ishus. Foodtrucken har åbent onsdag til søndag, mens ishuset har åbent hver dag. Også her kan Bandholm Badehotel dog stadig bruge arbejdskraft, og gerne fra unge mennesker.
Seneste artikler
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
NFC forlænger med målsluger
Stjal seks vandmeloner og 14 poser chips
Dansker i verdensklasse står bag vinene
Elever overvåges for at undgå snyd
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Tordenvejr truer
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet