Regionsformand forlader politik: Det skal han lave nu
Heino Knudsen stopper i politik. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Heino Knudsen stopper i politik.
Regionsrådsformand i Region Sjælland og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsund-kredsen, Heino Knudsen, stopper i politik.
Han skal i stedet være administrerende direktør i Dansk Håndbold (tidligere Dansk Håndboldforbund, red.).
Det oplyser Region Sjælland og Dansk Håndbold i to pressemeddelelser mandag formiddag.
Her oplyses det, at Heino Knudsen tiltræder 1. oktober.
Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) bekræfter også oplysningerne over for Folketidende.
- Det har jeg kendt til i et stykke tid, og jeg har snakket med ham om det. Jeg synes, Heino er en fantastisk dygtig politiker og et kæmpe talent, men det her er et drømmejob for Heino. Det skal han selvfølgelig forfølge. Det synes jeg bare er fedt.
- Politik er en underlig størrelse. Det er ikke et job, man er i i 25 år, og der er ingen, der ved, om de har et job efter næste valg – og hvilket job. Hvis han en dag vil vende tilbage i politik, står døren åben, siger Holger Schou Rasmussen til Folketidende.
TV2 Øst fortæller, at Heino Knudsen skal have meddelt sin beslutning til medlemmer af regionsrådet søndag aften.
Her er den nye regionsformand
Ifølge en pressemeddelelse fra Region Sjælland ventes det, at Heino Knudsen afløses på formandsposten af Trine Birk Andersen (S) fra Tølløse. Det er hende, som partierne bag konstitueringsaftalen er blevet enige om at pege på. Formelt sker skiftet på regionsrådsmødet 24. september.
44- årige Heino Knudsen stammer fra Nakskov. Ved det seneste regionsrådsvalg i 2021 fik han 50.868 personlige stemmer, så det er lidt af en stemmesluger, Socialdemokratiet nu må sige farvel til.
- Det er helt vildt. Jeg er ærligt talt mundlam over den opbakning og det stemmetal. Jeg er løbet tør for ord, for det er helt overvældende. Jeg er meget taknemmelig, sagde Heino Knudsen efter valget i 2021 til Folketidende.
Heino Knudsen blev sidste år valgt til folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsund-kredsen og meddelte samtidig, at han ville blive på posten som regionsrådsformand frem til næste valg i 2025. Men det kom altså ikke til at holde stik.
Heino Knudsen er ikke på helt bar bund i sit nye job. Han har selv været aktiv spiller og også været træner for Ravnsborgs håndboldherrer og Team Vestlollands håndboldkvinder i starten af årtusindet.
Du kan følge udviklingen i vores liveblog HER.
Blå bog, Heino Knudsen
Medlem af Socialdemokratiet.
Alder: 44 år, født i Nakskov
Uddannelse: Salgsassistent
Søn af maler Bjarne Knudsen og Lis Hage Knudsen.
Politik: Blev valgt til byrådet i Lolland i 2013 med 603 personlige stemmer. Her sad han indtil 2017, hvorefter han stillede op til regionsrådsvalget og blev valgt ind i 2018 med 23.463 personlige stemmer. Det var rekorden i personlige stemmer i Region Sjællands historie.
Ved valget i 2021 fordoblede han antallet af personlige stemmer og nåede op på 50.905 stemmer.
• Udvalgsposter: Medlem af bestyrelsen i Danske regioner fra 2018 – nu
• Formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner 2022- nu
• Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn 2022 - nu
• Formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske regioner 2018-2021
Kilde: Kilde: Wikipedia
Seneste artikler
Hvem fortjener hyldesten i år?
Nu kommer varmen for alvor, men ...
Brand i græsaffald: Kan have ulmet længe
Claus Meyer i nyt projekt
Nykøbings bymidte får et stort millionløft
Mest læste artikler
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Familien reddede sig ud af brændende hus
Har du også bemærket det? Derfor flyver der helikoptere i ring over Stubbekøbing
Stor udrykning ved Holeby: Mand fastklemt under traktor