Scandlines er i gang med at opruste til en mere klimavenlig fremtid på Femern Bælt og konkurrence med den kommende Femern Bælt-tunnel.
Rederiet bygger en ny 100 procent eldrevet fragtfærge til overfarten mellem Rødby og Puttgarden, og i weekenden var der stabelafløbning på værftet i den tyrkiske by Cemre, hvor færgen blev søsat.
Der går dog noget endnu, før færgen er klar til at blive sat i drift i Femern Bælt. I første omgang blev skibsskroget sendt fra beddingen og ud i havet, hvor slæbebåde sørgede for at trække den hen til udrustningskajen, hvor en stor del af det resterende arbejde skal laves, skriver Scandlines i en pressemeddelelse.
Bagefter skal færgen i dok igen - blandt andet for at blive malet i Scandlines' farver. Den nye fragtfærge får navnet "Futura".
- Med Futura gør vi det muligt at tage turen helt uden direkte udledninger, for færgen sejler udelukkende på elektricitet. Samtidig har vi et skarpt fokus på, at hele rejsen skal være tiden værd - så vi har også arbejdet med at gøre oplevelsen ombord endnu bedre, siger Carsten Nørland, Scandlines CEO, i pressemeddelelsen.
Annonce
Han understreger, at byggeriet af den nye færge også skal ses som et udtryk for, at rederiet ikke har tænkt sig at lægge til kaj permanent, når den faste Femern Bælt-forbindelse åbner.
- Vi tror på en fremtid for færgerne. Når vi investerer i en el-færge til mange millioner, er det både fordi, vi har et ansvar for vores omverden, og fordi vi er overbeviste om, at der er brug for rejser, som ikke bare foregår bag rattet på en motorvej. Det gælder i øvrigt både for fragtchauffører, familier på vej på ferie og dem, der bare skal ned og købe stort ind, siger han i pressemeddelelsen.
Den nye fragtfærge navngives officielt til næste år, når den indsættes.
Scandlines nye elfærge:
Længde: 147,4 meter Bredde: 25,4 meter Design dybgang: 5,30 meter Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter) Maksimalt antal passagerer: 140 Servicefart: 16/10 knob Overfartstid: 45 minutter (fra 2025) Batterisystem: 10 MWh Opladning i havn: 12 minutter (fra 2025) Direkte emissioner under overfarten: 0 Investering: 80 millioner euro
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker