Opholdssted rykker ind i nedlagt skole
Theis, der bor på Joanna, fik æren af at indvie det nye opholdssted, sammen med forstander Jeanette Stærk Larsen. Næsten 100 mødte op til indvielsen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Joanna skole og socialpædagogisk opholdssted flytter fra Søllested til Vestenborg.
VESTERBORG: Folkeskole, misbrugscenter og senest efterskole.
Skolen i Vesterborg blev forleden indviet i skikkelse af Joanna skole og socialpædagogisk opholdssted med plads til godt 14 anbragte børn og unge.
Theis, der er anbragt på opholdsstedet, fik æren af at klippe snoren ind til det sted, hvor han snart skal bo.
Renoveringen af den hærværksplagede skole er stadig i fuld gang, så indvielsen blev en slags Åbent Hus Light.
En af dem, der var med til at fejre, at der igen kommer liv på skolen, var Flemming Jensen.
Han var elev på skolen fra 1961 og er glad for, at der igen skal være grin og leg i bygningen.
Luger ukrudt
Beboerne i Vesterborg er tilsyneladende også glad for, at bygningerne igen fyldes med børn og unge.
Forstander Jeanette Stærk Larsen fortæller, at flere lokale har været med til arbejdsweekender, hvor de tilgroede omgivelser trængte til at blive luget.
I de mange år skolen har stået tom, er der blevet begået omfattende hærværk. Trapperne blev overhældt med maling, døre sparket i smadder og el-ledninger flået ud af væggene.
Som en familie
Joanna er både er et opholdssted og en skole for børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller gå i skole i kommunens øvrige specialtilbud.
Lokalerne er indrettet, så børnene har eget værelse og bor i små grupper som en lille familie.
- Vores børn er sårbare og der er en grund til, at de bor her, siger Jeanette Stærk Larsen.
Hidtil har Joanna ligget i Søllested, men lejemålet er blevet opsagt. Det skete, efter den tidligere ejer gik konkurs, og bygningen blev sat til salg. Siden blev den købt for at etablere Madens Internationale Højskole.
Vores børn er sårbare og der er en grund til, at de bor her.
Jeanette Stærk Larsen, forstander på Joanna
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst