Ramt af stormflod: Byer evakueret og strandbar smadret
Strandbaren her på sydkysten af øen Femern blev hårdt medtaget af stormfloden. Turistbureauet Tourismus-Service Fehmarn anslår, at der skete skader for millioner på Femern. Foto: Tourismus-Service Fehmarn, Sina SchweyerTourismus-Service Fehmarn, Sina Schweyer
Den danske minister Claus Ruhe Madsen var søndag ude at inspicere skaderne efter stormfloden.
NORDTYSKLAND: Også den tyske nordkyst blev hårdt ramt af weekendens stormflod: Byer blev oversvømmet, træer væltede og infrastruktur skyllede væk. Beboere blev også evakueret fra flere mindre byer, og en 33-årig kvinde blev dræbt, da et træ væltede ned over hendes bil i Ostholstein.
Omkring 2000 medarbejdere og frivillige i beredskaberne var i aktion, og alene i Slesvig-Holsten tyder de første skøn på, at oversvømmelserne har udløst skader for flere hundrede millioner euro. Alene på øen Femern er der sket skader for millioner, skønner det lokale turistbureau, Tourismus-Service Fehmarn.
Danskeren Claus Ruhe Madsen, der er minister for blandt andet økonomi og turisme i delstatsregeringen i Schleswig-Holstein, var søndag ude at besigtige skaderne i flere af turistbyerne.
Claus Ruhe Madsen besigtigede blandt andet stranden ved Lübecker Bucht. PrivatfotoClaus Ruhe Madsen
Stranden er væk
- Det er til dels voldsomt, og nogle steder er man sluppet med et blåt øje. Der har været virkelig hårde oversvømmelser omkring Flensborg. Både er sunket i havnen, beretter han og fortæller, at han også har set en kystby, hvor to meter dybt sand er skyllet væk fra en strand.
Annonce
- Stranden er væk. Der er to meter ned. Man kan stå at kigge op på et bruseanlæg i halvanden meters højde. Og jeg så en restaurant, der ligger ud til stranden. Lige ved siden af er der nu et stort hul. Det er voldsomt! konstaterer han og fortæller, at også cykelstier er skyllet væk, ligesom badebroer er ødelagt.
Ødelæggelserne ved Lübecker Bucht er omfattende. Foto: Claus Ruhe MadsenClaus Ruhe Madsen
En kæmpe opgave
Alt det skal der nu ryddes op i, og det bliver en kæmpe opgave, vurderer han og fortæller, at han og de øvrige ministre skal mødes mandag eftermiddag for at drøfte situationen. Frygten er, at genopbygningen vil tage flere måneder.
- Vi skal sørge for, at kystsikringen er i orden, og vi skal have styr på vores turisme, så folk kan komme. Og jeg tror, det er vigtigt, at man kan finde frem til nogle ikke alt for bureaukratiske metoder, der ikke tager månedsvis, siger han.
Vi skal have styr på vores turisme, så folk kan komme
Claus Ruhe Madsen
Hvad prisen bliver, ved Claus Ruhe Madsen endnu ikke.
- Det er svært at sige. Vi er nødt til de næste dage at få vurderet skaderne. Der er også skader, men ikke kan se ved første øjekast, påpeger han.
På den tyske kyst brugte man også bigbags for at forsøge at stoppe bølgernes hærgen. Foto: Claus Ruhe MadsenClaus Ruhe Madsen
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt