Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Solange Rasmussen, Anders Rasmussen og Jacob van Dijk er vrede over, at Lalandia har fået lov til at anvende to grønne arealer til solcelleanlæg. Foto: Anna C. Møhl
Lalandia har fået dispensation til at sætte solceller op på to arealer nær sommerhusene.

124 indsigelser mod to solcelleanlæg på Lalandias grønne arealer har ikke gjort det store indtryk på Lolland Kommune.

I januar sendte Lalandia en ansøgning til Lolland Kommune om at stille solceller op for at dække tæt på halvdelen af virksomhedens el-forbrug. Efter en nabohøring sendte Lalandia 29. april igen en ansøgning, som har et mindre omfang med et samlet areal svarende til godt to fodboldbaner.

Tre dage senere var dispensationerne givet administrativt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra grønt areal til industrianlæg

Dispensationerne handler om lokalplanerne for området.

Det ene grønne areal, som ligger nær stranden og helt op ad nogle af sommerhusene, er udlagt til opførsel af ferieboliger. Arealet er i dag et grønt område med et par træer og en sti.

Det andet område er udlagt til rekreative formål. Her går geder rundt og guffer græs i sig og ungerne skynder sig over indhegningen for at komme ind og lege.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke kønt

Anders Rasmussen og hans kone Solange Rasmussen købte et sommerhus i 2012, da deres børn var små. Lige siden har familien nydt fred og ro, naturen og udearealerne.

Parret er blandt de 124, der har indsendt et høringssvar, hvor de protesterer mod solcelleanlæggene.

- Solcelleanlæg er ikke kønne at kigge på  og vi er bange for, at priserne på sommerhusene vil falde, når grønne arealer laves om til industrianlæg. Nogle af sommerhusejerne vil måske blive stavnsbundet til huse, der ikke kan sælges, siger Anders Rasmussen.

Parret hæfter sig ved, at Lalandia har fået dispensationer fra lokalplanerne.

- Det har altid været et bærende princip i Planloven, at dispensationer fra lokalplaner kun kan gives i forhold til mindre fravigelser fra planen. Man får måske lov at bygge en carport lidt tættere på skel end tilladt. Men her har Lolland Kommune altså givet dispensation til, at anvendelsen af området ændres fra rekreative grønne områder til energianlæg, som er en markant forskel. I mine øjne er der altså meget langt fra et rekreativt område til et industrianlæg.

- Det er meget overraskende, at man kan give dispensation og ikke har lagt en ny lokalplan frem, hvis man absolut synes, der skal etableres et stort energianlæg midt i et sommerhusområde. Det skyldes måske, at så skal man igennem en lang høringsfase og behandling i byrådet, siger Anders Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktørens svar

Direktør for Lalandia Rødby, Karsten Juhl, har endnu ikke så meget af fortælle om de kommende solcelleanlæg på de grønne områder.

- Vi er stadig i projektfasen, siger han.

Men han lægger vægt på, at Lalandias bæredygtige tiltag skal kunne ses. I 2023 investerede Lalandia mere end fem millioner kroner i blandt andet ventilationsanlæg og opvarmning af badelandet.

- Investeringer, som ingen kan se. Når man kigger på Visit Denmarks rapport om, hvad der trækker udenlandske turister til Danmark i fremtiden - og især tyske turister - så er det bæredygtighed, siger Karsten Juhl.

  • SYD Lalandiasol 3
    Solange Rasmussen, Anders Rasmussen og Jacob van Dijk er vrede over, at Lalandia har fået lov til at anvende to grønne arealer til solcelleanlæg. Foto: Anna C. Møhl
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition