Rygterne har svirret længe: Nu bekræfter ejeren, at "nogen overvejer at gøre noget"
Halvøen Plutteøen og området i bunden af Møllebugten er skabt af materiale, der blev gravet op, da man i 1915-18 anlagde det lige løb, som erstattede den gamle, snoede sejlrende til og fra Nakskov Havn. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen, FT
Igen usikkerhed omkring Plutteøens Bevaringsværft.
Rygterne har længe fortalt, at entreprenør Arne Hansen har indgået en forkøbsaftale med nogen om at købe Plutteøen i Nakskov.
For seks år siden købte Arne Hansen og landmand Christian Vang i fællesskab det tidligere halmvarmeværk på Plutteøen og selve halvøen ved Møllebugten af Lolland Forsyning.
De to iværksættere havde i forvejen indledt samarbejdet om Lollandsgrisen på Christian Vangs gård ved Købelev og ville nu investere i byturisme i Nakskov på de 8.000 kvadratmeter med fin udsigt over Nakskov Havn.
Arne Hansen er siden blevet eneejer af Plutteøen, og har haft planer om at opføre almennyttige boliger på arealet i samarbejde med Nakskov Almene Boligselskab. Men kommunen sagde nej til byggeriet på grund af støjgener fra havneaktiviteter.
Lejekontrakt forlænges ikke
Et andet projekt med seniorbofællesskab har han også måtte droppe.
Til Folketidende siger Arne Hansen, at han ikke kan udtale sig om de nye planer for Plutteøen lige nu:
- Det skal de selv fortælle, men nogen tænker på at lave noget her, bekræfter han.
Brugerne med anpart i Plutteøens Bevaringsværft på øen har en lejekontrakt, der strækker sig frem til 1. januar 2027, og Arne Hansen har meddelt bevaringsværftets bestyrelse, at lejekontrakten ikke bliver forlænget.
I dag er det kun foreningen bag specialfartøjet Nakskov Havn 1, der har anpart i bevaringsværftet:
- Vi købte det gamle bådværft af Hans Kadziola sammen med tre andre og fik LAG-midler til at udvikle stedet, fortæller NH 1's formand og formand for Plutteøens Bevaringsværft, Benny Jacobsen.
Stor udfordring
- Vi kom hver med et indskud på 15.000 kroner, og det er lidt usikkert, hvad der sker nu, sagde Benny Jacobsen fredag eftermiddag, kort før at NH1 skulle holde bestyrelsesmøde om sagen.
- Det er jo en stor udfordring at have et bevaringsværft liggende på en andens mands grund, tilføjede han.
Det er jo en stor udfordring at have et bevaringsværft liggende på en andens mands grund.
Benny Jacobsen
Andre anpartshavere var Produktionskolen/FGU og skipper Bertil Jensen. Kristian Hjort, der var forstander på Lolland Produktionsskole og siden konsulent for FGU og Bertil Jensen sidder fortsat i Plutteøens Bevaringsværfts bestyrelse.
Seneste artikler
Nedgang i resten af landet: På Fejø fortsætter succesen
Mand fundet død i Maribosøerne
Hærger på Vestlolland: Dødelighed højere end nogensinde
Et bizart ja - og vupti, en regning på 130.000 kroner
Hvad skal erstatte kæmpe vartegn?
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland