Alessandro Palumbo og James Knirk lader deres fingre glide ind i stenens fordybninger. Professorerne i runologi fra Oslo Universitet sidder på hug, dybt optaget af at finde bogstavet s.
De har fundet to af de tre rune-linjer.
Nu mangler de den sidste.
I indgangshallen til Stiftsmuseet Maribo står en sten omgærdet af mystik. Selvom mange har forsøgt at tyde runerne, har ingen fundet et tilfredstillende svar. Ingen kan nemlig med sikkerhed sige, hvad der faktisk står på Sædingestenen.
Michael Lerde Nielsen, lektor på institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.Den er i top ti over danske runesten
Derfor er Nordeuropas skarpeste rune-hjerner sat på opgaven. Over 30 feltrunologer fra Norge, Danmark, Sverige og Tyskland var nemlig tirsdag i Maribo for blandt andet at løse Sædingestens-mysteriet.
Kuglepenne på papiret
- Det er en af de mest omdiskuterede runesten i Danmark, siger turlederen Mirchael Lerde Nielsen, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, og forsker i runeindskrifter.
Runologernes kuglepenne løber over notepapiret, og kort efter Michael Lerde Nielsen har indledt sin præsentation, er pegefingrene allerede i vejret. For det er ikke en hvilken som helst sten, runologerne snart skal ind at mærke.
- Den er i top ti over danske runesten, måske i top fem, siger Michael Lerde Nielsen til Folketidende, da præsentationen er færdig, og de ivrige runologer har fået frit spil til at undersøge Sædingestenen.
Gennem tiden har Sædingestenen været genstand for et hav af læsninger. Flere er kommet med bud, men intet, udover runerne, står mejslet i granit.
Sædingestenen
Runestenen er fra mellem 970 - 1020 og blev i forbindelse med en pløjning fundet ved et gammelt vadested i 1854 ved Sædinge på Lolland.
Runestenen forblev dog ikke hel, den blev kløvet i ni dele, og efterfølgende samlet igen.
Dog er der forsvundet et mindre stykke af toppen, der kendes fra en tegning fra 1859.
Den er af granit og er 174 centimeter høj, 79 centimeter bred og 69 centimeter dyb.
En af tolkingerne af Sædingestenen er;
Thyra lod gøre denne sten … Krog sin ægtemand, men han var [dengang] den allerstærkeste af alle særsveere og syddaner/sydmænd. Kval åd ham/høvdingen, den bedste af nordboerne, han var da særsveernes bane … død
Det var Thyra, som lod stenen opføre, så meget er sikkert, og automatisk falder tankerne på dronning Thyra, Gorm den Gamles dronning, der er oppe i tiden, selvom hun har været død i over 1.000 år. Rune-forsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet har nemlig påvist, at hendes magt var større, end man har troet hidtil.
Er det dronning Thyra, som har fået sat stenen op på Lolland?
Det korte svar er nej, slår lektoren fast.
- Det var et af de mest almindelige pigenavne, og dronning Thyra kan ikke være her, der og alle vegne, så jeg tror ikke på det, siger Michael Lerde Nielsen.
En anden Thyra har altså sandsynligvis fået opført stenen for sin mand Krog, men ved dette er mysteriet ikke løst.
En del af stenen mangler, og særligt denne del kan være afgørende. Den kan nemlig være med til at afklare, om der bliver skrevet om folk fra det nuværende Sverige eller syd for Danmark og altså give et fingerpeg om, hvem der var på Lolland helt tilbage i vikingetiden.
Onsdag mødes runologerne på Nationalmuseet for at diskutere og måske besvare spørgsmålet: "Hvad står der på Sædingestenen?"
-
Runologerne er samlet om Sædingestenen i Stiftsmuseet Maribos indgangshal. De skal sammen forsøge at give nye svar på, hvad der faktisk står på den gamle sten fra vikingetiden. Foto: Asger Andersen
