Særlige sommerferier skabte revyen: - Derfor har jeg det som blommen i et æg

Små regndråber falder ned fra en trist grå sommerhimmel, og danner små striber på vinduerne ud mod Nakskov Havn. Det sker, at Thomas Findval Sølvskov løfter en hånd og vinker ud til dem, der trasker forbi udenfor. Nok siger han, at han er "født med krudt i røven", men denne torsdag formiddag virker han helt og aldeles afslappet.

Det skyldes i høj grad byen, mener skuespilleren, der for tre år siden blev landets yngste revydirektør, da han kastede sig ud i at skabe Nakskov Revyen. For selv om Nakskov lugter lidt af storby, når man sammenligner den med resten af kommunens byer, er tempoet et helt andet end på Nørrebro og Amager, hvor Thomas Findval Sølvskov er vokset op.

- For en stresset mand nytter det ikke noget at bo i en stresset by. Derfor har jeg det som blommen i et æg, efter jeg er flyttet til Nakskov for at lave revy og bo i byen. Her kan jeg være en stresset mand i en by, der absolut ikke er stresset.

Fast arbejde på hotellet

Selv om han sammen med resten af revyholdet i aften går på scenen for sidste gang, betyder det ikke et farvel til Nakskov, når han på mandag vågner til sin 35 års fødselsdag. Ud over at være revydirektør, skuespiller og tekstforfatter er han nemlig også event manager på Hotel Harmonien.

På den måde er der sikret en fast indtægt, og revydirektøren kan holde en tæt tilknytning til Lolland. For med en endnu lille, lokal revy, er det vigtigt at den afspejler noget af det, der foregår i Nakskov og på Lolland. For at kunne det, må Thomas Findval Sølvskov både følge med i det lokale dagblad, se byrådsmøder og tale med dem, der bor her - og det er nemmest, når han også selv gør det.

Han bor her da også med glæde, og ikke kun fordi han her kan finde noget ro. Nakskov har nemlig en helt særlig plads i hans hjerte.

- Som barn boede jeg hver sommer hos min mormor på Stormarks Allé, og hun havde også en campingvogn stående på Hestehoved Camping. Det kan godt være den hedder noget andet i dag, men det vil altid være sådan jeg husker campingpladsen, og der havde jeg nogle skønne somre ude ved friluftsbadet, husker han.

Giver tilbage til Nakskov

Det var ikke nødvendigvis kun i sommerferierne, at den lille københavnerknægt fik lov at tage turen til Lolland.

- Hvis jeg var trist eller ked af det, sendte mine forældre mig altid ned til min mormor. Hernede var jeg altid så glad. Ikke mindst fordi jeg også havde min fætter og kusine, som boede hernede. De var også med ude på Hestehovedet, og overnattede i campingvognen.

I 2001, da Thomas Findval Sølvskov var 12 år gammel, mistede han sin mormor, men minderne har han aldrig sluppet. Nakskov Revyen er derfor hans måde at give noget tilbage til en by, der i den grad har formet hans barndom.

Da idéen om at skabe en revy opstod, og den ikke måtte ende alt for langt væk fra København, viste Nakskov sig som det helt rigtige sted.

- Revyen er min måde at vise taknemmelighed overfor det, som Nakskov gav mig i min barndom. Det er et projekt fyldt med kærlighed til området, slår revydirektøren fast.

På lånt tid i Nakskov

Han ved dog også godt, at Nakskov ikke nødvendigvis er sidste stop på vejen. For livet som professionel skuespiller er et liv på landevejen. Huset med udsigt til livet på havnen er da også kun lejet.

- Jeg er lidt af en nomade, og jeg bor her på lånt tid. På et eller andet tidspunkt rykker jeg videre, fordi jeg skal prøve noget nyt, siger Thomas Findval Sølvskov.

Der er stadig krudt i røven, og han ved godt, at han nok gemmer på en portion adhd, men det er også en del af drivkraften i hans karriere.

- Min force er at være entrepreneur. Jeg elsker at starte ting op, og under uddannelsen var der flere som sagde til mig, at jeg nok skulle ende som direktør på Det Kongelige Teater eller en af de store scener, men det troede jeg ikke på. Jeg mente ikke, at jeg havde evnerne til så store ting, siger han med et stille smil.

Nakskov Revyen er ikke det kongelige, eller i nærheden af revyen over på naboøen, men alligevel sidder revydirektøren og jonglerer med million-budgetter. Og det sker af ren kærlighed til en egn og en kvinde, der gav ham barndommens glæde.