Flere end hver tredje elev i 9. klasse på en gennemsnitlig lollandsk skole består ikke ikke dansk og matematik. Det kommer ikke bag på byrådsmedlem Leo Christensen valgt for Lokallisten Lolland.
Han siger, at Arbejdernes Erhvervsråds seneste analyse af, hvor stor en andel af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke består dansk og matematik, ikke er den store nyhed i Lolland Kommune.
- Det har vi vidst hele tiden, siger han.
På barrikaderne
Leo Christensen er forundret over, at forældrene ikke protesterer over, at 34 procent af lollandske afgangseleverne dumper i dansk og matematik.
- Der skulle stå 5.000 forældre på Torvet foran rådhuset og protestere. De burde sige: Nu stopper det her, siger han.
Leo Christensen, byrådsmedlem valgt for Lokallisten LollandJeg kan slet ikke forstå, at vi kasserer en tredjedel af vores børn uden at forældrene råber op.
Leo Christensen refererer til, at da 104 forældre stod frem og protesterede mod forholdene på Specialskolen, skete der for alvor noget.
- Forældrene skal holde op med at være flove over, at deres børn får lave karakterer. I stedet skal de gå på gaden og protestere. Jeg kan slet ikke forstå, at vi kasserer en tredjedel af vores børn, uden at forældrene råber op, for jeg kan da ikke komme i tanke om en vigtigere opgave for velfærdssamfundet end at uddanne vores børn, siger han.
Begynd tidligt
Leo Christensen mener, at der er to årsager til, at afgangseleverne på Lolland er dem, der klarer sig allerdårligt i hele landet, når de får dansk- og matematikkarakter.
- Vi har ikke sat grundigt nok ind over for de mindste børn, som starter i skolen og allerede har problemer. Det, vi oplever, er resultatet af social dumping fra tilflyttere, som kom hertil i 1970'erne. Desuden oplever vi tilflyttere, som ud over at påvirke kommunekassen i negativ retning, også har børn, som kommer hertil uden at kunne læse eller skrive. Det er jo ikke manglen på indberetninger, vi oplever.
Store geografiske forskelle
Her er et overblik over andelen af elever i 9. klasse, der ikke bestod dansk eller matematik, fordelt efter landsdel:
- Bornholm
Ikke bestået 2016-2019: 11,5 procent. Ikke bestået 2023: 25,5 procent.
- Vest- og Sydsjælland
Ikke bestået 2016-2019: 13,0 procent. Ikke bestået 2023: 18,9 procent.
- Sydjylland
Ikke bestået 2016-2019: 8,5 procent. Ikke bestået 2023: 13,7 procent.
- Fyn
Ikke bestået 2016-2019: 8,0 procent. Ikke bestået 2023: 11,2 procent.
- Vestjylland
Ikke bestået 2016-2019: 7,2 procent. Ikke bestået 2023: 10,8 procent.
- Byen København
Ikke bestået 2016-2019: 9,1 procent. Ikke bestået 2023: 10,4 procent.
- Københavns omegn
Ikke bestået 2016-2019: 7,7 procent. Ikke bestået 2023: 9,9 procent.
- Nordjylland
Ikke bestået 2016-2019: 8,4 procent. Ikke bestået 2023: 9,6 procent.
- Østjylland
Ikke bestået 2016-2019: 7,2 procent. Ikke bestået 2023: 9,5 procent.
- Nordsjælland
Ikke bestået 2016-2019: 6,6 procent. Ikke bestået 2023: 9,3 procent.
- Østsjælland
Ikke bestået 2016-2019: 6,1 procent. Ikke bestået 2023: 8,9 procent.
- Det har nærmest været tabubelagt at tale højt om, at nogle af tilflytter-familierne er udtryk for social dumping. De blev jaget ud af Storkøbenhavn og er blevet importeret til Lolland, siger Leo Christensen.
Han mener, at der sagtens kan gøres noget ved afgangselevernes karakter-niveau.
- Vi skal sætte ind allerede i børnehaverne og efteruddanne af personalet i daginstitutionerne, siger han.
Er du sikker på, at penge kan løse problemet?
- Ja. I hvert fald for de børn, der allerede bor her. Det er noget helt andet med tilflytteres børn, som er analfabeter. Dem kan vi ikke gøre så meget for, siger Leo Christensen.