Nu igen: Sur smiley og bøderegn til lokalt botilbud
Endnu en gang klapper fælden for botilbuddet Flintebjerg Nord & Syd. Foto og illustration: Jakob Poulsen og FødevarestyrelsenJakob Poulsen og Fødevarestyrelsen
Fælden klapper igen. For anden gang på halvanden måned skal botilbuddet Flintebjerg Nord & Syd hoste op med penge på grund af ringe omgang med fødevarer.
Sidste gang manglede botilbuddet Flintebjerg Nord & Syd i Holeby at sætte en håndvask op, der var indkøbt og leveret.
Håndvasken er nu sat op, og Fødevarestyrelsen er tilfreds med det. Men botilbuddet Flintebjerg Nord & Syd har ikke fulgt op på den anden indskærpelse, som stedet fik 27. januar.
"Virksomheden har fået anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen på minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg", står der i Fødevarestyrelsens kontrolrapport, der fortsætter:
"Det giver Fødevarestyrelsen mulighed for at tage skærpede sanktioner i brug under visse forudsætninger."
Bøden og endnu en sur smiley kommer på grund af manglende kontrol af fødevarer. Det betyder, at man i køkkenet ikke har registreret temperaturen på fødevarer, der står i køleskabet. Hvis køkkener ikke har styr på, at nedkøling af fødevarer sker, som bestemt i loven, falder hammeren.
Annonce
Jeg giver informationen videre og hænger papirer op, vi kan notere på.
Reaktion fra Flintebjerg Nord & Syd
Tusinder af kroner
"Virksomheden følger ikke egen fastsatte frekvens for dokumentation af varemodtagelse, opbevaringstemperaturer, opvarmning og nedkøling", skriver kontrollørerne.
"Virksomheden har ikke dokumenteret nedkøling siden sidste kontrolbesøg."
Bøden lyder på 10.000 kroner. Det betyder, at indenfor halvanden måned har Flintebjerg Nord & Syd modtaget bøder for samlet 15.000 kroner, samtidig med, at botilbuddet for demente og ældre skal betale for gebyrbelagte ekstra-kontroller.
Botilbuddets reaktion på dagen er følgende:
"Jeg giver informationen videre og hænger papirer op, vi kan notere på."
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bostedet indenfor den givne journalistiske tidshorisont. Lederen af botilbuddet har tilkendegivet, at hun ønsker at besvare Folketidendes spørgsmål.
Fremsendte spørgsmål
Hvad er gået galt?
Det var jo en indskærpelse fra seneste tjek, der boner ud. Hvorfor er der ikke styr på egenkontrollen?
Har I tænkt jer at betale bøden?
I har nu modtaget to bøder på halvanden måned, er det godt nok?
Hvordan forholder I jer til indskærpelsen?
Hvad kommer I til at gøre fremad?
Kan du garantere, at I ikke får en sur smiley ved næste kontrol?
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned