Onsdag har Nakskov Havn, efter seks års ventetid, fået den vigtige klaptilladelse i hus.
Det betyder, at der er givet grønt lys til udretning og udvidelse af sejlrenden i Nakskov Fjord. En tilladelse, der var yderst vigtig for erhvervslivet ved Nakskov Havn. Blandt andet er uddybningen nødvendig for at sikre Vestas' produktion, når nye, større vindmøllevinger skal sejles væk fra fabrikken i Nakskov.
Kage på havnekontoret
Jørgen Buhl, der er havnechef for Nakskov Havn, er, for at sige det mildt, meget begejstret for, at det endelig er lykkedes at få tilladelsen på plads.
Annonce
- Det er helt vildt dejligt. Jeg kan godt røbe, at der er givet kage på havnekontoret i dag. Efter at have stået i stampe i startboksen i seks år er det dejligt, at snoren endelig er løsnet, så vi kan komme afsted. Jeg glæder mig, siger Jørgen Buhl.
Sagen kort
Nakskov Havn har i seks år ventet på tilladelse til at uddybe og rette sejlrenden i Nakskov Fjord. Dette er afgørende for, at havnen kan håndtere større oceangående skibe, herunder transport af vindmøllevinger fra Vestas.
Sagsbehandlingen af en klaptilladelse, som skal gøre det muligt at deponere det opgravede sediment på havbunden, er blevet forsinket gentagne gange.
Uddybningen er nødvendig for at sikre Vestas' produktion og transport af nye, større vindmøllevinger. Hvis sejlrenden ikke udvides, kan det true hundredvis af arbejdspladser i regionen og forsinke vækstmulighederne.
Sejlrenden vil først være fuldt operationel i 2027 på grund af begrænset arbejdstid i vinterhalvåret. Dette kan skabe udfordringer for Vestas, der har lovet leveringer til USA inden da.
Han fortæller, at forskellige klagemuligheder og lignende er udtømt. Tilladelsen er endeligt på plads.
- Det vil sige, vi fluks går i gang med hurtigst muligt at få det gennemført. Allerede fredag holder vi møde med vores rådgivere fra Sweco i København. Vi må kun gøre det her i vinterhalvåret, så jeg håber, vi kan lykkes med at få lavet meget allerede i det her vinterhalvår, siger han og fortsætter:
- Fase 1 indebærer, at vi "bypasser" tre sving, så vi kommer til at sejle mere lige ud. Vi vinder lidt tid på sejladsen. Og så skal vi have udvidet bredden. I hele sejlrendens længde skal der være 10 meter ekstra bredde. Det er nødvendigt, for at de større og længere skibe kan sejle der, siger havnechefen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Nakskov Havn vil gerne oprette og uddybe sejlrenden gennem fjorden. Her ses, hvordan sejlrenden vil forløbe. Illustration: Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsen.
Han kan samtidig ikke understrege nok, hvor vigtig udvidelsen er for erhvervslivet på Vestlolland.
- Det er en fuldstændigt fundamental forudsætning for vores fremtidige havnedrift med de operationer, vi har i Nakskov. Man kan simpelthen ikke overdrive, hvor vigtigt det her er, siger han og fremhæver selv vindmølleproduktionen.
- Dem, der er mest synlige, er naturligvis vores vindmølleaktiviteter for Vestas. Udvidelsen af sejlrenden er en forudsætning for deres videre produktion, fortæller Jørgen Buhl.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Så store skibe kan opleves i fjorden, når sejlrenden er gjort klar. Illustration: Bo og LandskabBy og Landskab
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er også begejstret.
Annonce
- Det er gode nyheder for Lolland og Nakskov Havn, at Miljøstyrelsens tilladelse til klapning i forbindelse med uddybningen af Nakskov Havn, er blåstemplet. For nu kan arbejdet med første fase af projektet fortsætte efter planen, og det er et stort skridt på vejen til at få gjort havnen klar til at håndtere de store vindmølledele.
- Projektet er godt for klimaet og den grønne omstilling, og det er vigtigt for den danske vindmølleindustri, som er helt afhængig af de danske havne, når de skal udskibe vindmøller til udlandet. Derfor har vi allerede fuldt fokus på at forberede anden fase af projektet i Nakskov Havn, så vi kan bane vejen for et grønt projekt, vi alle gerne vil gennemføre, siger miljøministeren i en kommentar.
Nakskov Havn har søgt – og fået – tilladelse til klapning i området her i Langelandsbæltet. Illustration: Fra VVM-redegørelse/Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsen
Hvad er klapning?
Klapning er en metode, hvor overskydende sediment, der opstår ved uddybning af havne eller sejlruter, transporteres ud på åbent hav og dumpes på særligt udpegede klappladser. Sedimentet består ofte af mudder, sand og grus.
Fordele ved klapning:
Lavere omkostninger: Klapning er ofte billigere end andre metoder, da det kræver mindre transport og håndtering af materialet.
Effektiv sedimenthåndtering: Det er en relativt hurtig og effektiv måde at fjerne store mængder materiale på.
Nemt ved etablerede klappladser: Når der findes godkendte klappladser i nærheden, kan processen gennemføres uden større miljømæssige ændringer.
Ulemper ved klapning:
Miljøpåvirkning: Klapning kan påvirke havmiljøet, da sedimentet kan forurene vandet eller dække bunden og ændre levesteder for marine arter.
Begrænsninger i materiale: Ikke alt materiale er egnet til klapning, især hvis det indeholder forurenende stoffer, som kan være skadelige for økosystemer.
Lang sagsbehandling: Godkendelse af klapning kræver ofte lange miljøundersøgelser og tilladelser, som kan forsinke projekter.
Alternativer til klapning:
Landdeponering: Sedimentet kan transporteres til land og deponeres i særlige områder. Dette er miljømæssigt sikrere, men dyrere og logistisk mere udfordrende.
Genbrug af sediment: I nogle tilfælde kan sedimentet genbruges til f.eks. kystbeskyttelse eller landopfyldning, hvilket kan være både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Det er for eksempel tilfældet ved det nyetablerede forland i forbindelse med Femernprojektet, hvor det opgravede materiale bruges til at gøre Lolland større. Plutteøen i Nakskov Havn er også et resultat af at bruge opgravet materiale fra sejlrenden til landopfyldning.
Tørring og rensning: For forurenet sediment kan rensning og efterfølgende deponering være en løsning, men det er en langsom og omkostningskrævende proces.
