Annonce
Lolland

Genåbnet i strålende sol: En hest har både en forende og en bagende

Det nye Axeltorv set oppefra med statuen af kong Christian IX til højre i billedet. Foto: Marianne Knudsen
Borgmesteren fejede ikke noget ind under de nylagte fliser ved åbningen af det ombyggede Axeltorv.

NAKSKOV: Axeltorv i Nakskov var fyldt af mennesker, da borgmester Holger Schou Rasmussen fredag, allersidst på eftermiddagen, stod for genåbningen af det ombyggede torv, som der er brugt 24 millioner kroner på. Og netop som det hele skulle til at begynde, brød solen frem over torvet.

Der har været hed debat, om det nu er den rigtige, valgte løsning, og borgmesteren forsøgte ikke at feje noget ind under de nylagte fliser, men tog fat om hestens hales og sagens rod og ridsede i sin tale nogle af de varmeste debatemner op.

Mange uenigheder

- Arbejdet med Axeltorv har været længe undervejs. Mange har bidraget, og vi kan lige så godt være ærlige at sige, at der også har været mange uenigheder. Jeg kunne nævne parkering og belægning som to temaer, hvor der har været mange forskellige ønsker, og hvor alle forslag ikke kan blive til noget på én gang, sagde Holger Schou Rasmussen.

- Der er blevet slebet kanter af, og der er - også lokalt i Nakskov - taget et stort ansvar for at nå frem til et forslag, der kan gennemføres.

Borgmesteren kom også ind på statuen af Kong Christian X, der har fået en ny placering på torvet.

- Da vi fandt tidskapslen fra da statuen blev opstillet, kunne vi se, at der også dengang var mange drøftelser om, hvor den skulle stå og hvor mange parkeringspladser, der skulle være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kongehestens bagende

- Der vil nok altid være flere meninger om, hvor statuen står bedst. Men én ting er i hvert fald helt sikkert: Heste har både en forende og en bagende, så bagenden kommer til at vende i en eller anden retning.

- For mig er den nuværende placering helt rigtig. Kongen kommer ridende fra Søndergade og ind på torvet, så alle, der opholder sig på pladsen, kan nyde synet og tage godt imod ham. Man kan jo spørge sig selv, om det ville være bedre, hvis han var på vej væk fra torvet, lød det fra Holger Schou Rasmussen.

Kongen kommer ridende fra Søndergade og ind på torvet, så alle, der opholder sig på pladsen, kan nyde synet og tage godt imod ham.

Borgmester Holger Schou Rasmussen

Han tilføjede, at når vi nu ser på statuen, så tror han, at vi alle kan blive enige om, at restaureringen har været en succes.

- Jeg glæder mig over, at Victor Kvedéris' værk igen er kommet til ære og værdighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til ophold og aktiviteter

Borgmesteren kom også ind på, at det nye Axeltorv skal understøtte ophold og aktivitet. Det handler blandt andet om det gode caféliv, og derfor har de eksisterende spisesteder omkring torvet fået mere plads til udeservering. Nye steder er på vej, og så er det ikke svært at se for sig, hvordan Axeltorv kommer til at summe af liv, når folk mødes til lidt mad og drikke, så Holger Schou Rasmussen for sig.

Der mangler dog stadig småting på torvet, men for Nakskov 2030 og for Lolland Kommune har det vigtigste været, at torvet blev taget i brug så hurtigt som muligt, for der er brug for torvet, der har plads til både store og små arrangementer, lød det videre fra borgmesteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fejret med operabrag

Borgmesteren rettede også en tak til JHH Entreprenør for det flotte stykke arbejde og til SLA, der har tegnet projektet, til Niras for rådgivning, og til Park og Vej og Nakskov 2030 for at holde snor i projektet.

Efter borgmesteren tog Den Kongelige Opera over, og Holger Schou Rasmussen sagde, at han er sikker på, at vi på fremtidens torv kan forvente mange flere mindeværdige arrangementer.

Renoveringen af Axeltorv

Renoveringen af torvet er en del af initiativet Nakskov 2030 som Lolland Kommune gennemfører i samarbejde med Realdania og A.P. Møller Fonden. Nakskov 2030 arbejder med at udvikle og styrke Nakskov som en levende og attraktiv by for borgere, besøgende, erhvervsdrivende og hele Lolland.

En udvikling, der er centreret omkring havnen, Hestehovedet, fjorden og bymidten. Og for bymidten er Axeltorv, der været byens centrum siden middelalderen, vigtig.

Som en del af projektet er Badstuestræde og Farverensstræde også blevet renoveret med nye belægninger. Det betyder, at alle de små stræder, der leder borger og turister fra bymidten ned til havnen, har fået samme udtryk. Det løfter bykernen, og det er med til at binde byen sammen, sagde borgmester Holger Schou Rasmussen.

Der blev taget spadestik til projektet i september 2022.

Nakskov 2030
Genåbningen af det nyrenoverede Axeltorv havde lokket masser af mennesker til torvet. Foto: Marianne Knudsen
Den Kongelige Opera deltog også i genåbningsfestlighederne på Axeltorv. Her synges der et stykke fra Don Juan. Foto: Marianne Knudsen
Nicoline og Gustav holdt snoren, så borgmester Holger Schou Rasmussen kunne klippe den over og erklære det renoverede Axeltorv for genåbnet. Foto: Nakskov 2030
  • Det nye Axeltorv set oppefra med statuen af kong Christian IX til højre i billedet. Foto: Marianne Knudsen
  • Genåbningen af det nyrenoverede Axeltorv havde lokket masser af mennesker til torvet. Foto: Marianne Knudsen
  • Den Kongelige Opera deltog også i genåbningsfestlighederne på Axeltorv. Her synges der et stykke fra Don Juan. Foto: Marianne Knudsen
  • Nicoline og Gustav holdt snoren, så borgmester Holger Schou Rasmussen kunne klippe den over og erklære det renoverede Axeltorv for genåbnet. Foto: Nakskov 2030
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud