Annonce
Lolland

Udsatte unge ud i fritidsjob

Projektmedarbejder Jasmina Nakicevic og leder Karsten Jensen fra Helhedsplanen arbejder på at få flere udsatte unge ud i fritidsjobpraktik hos lokale erhvervsdrivende med henblik på, at de unge kan få et reelt fritidsjob. Foto: Jan Knudsen

12-14 udsatte unge er kommet ud i fast fritidsjob.

Cirka 12-14 såkaldte udsatte unge i Nakskov har fået fast fritidsjob.

Det er sket som en del af en særlig indsats under den boligsociale helhedsplan i Nakskov, som for lidt over et år siden efter ansøgning fik satspuljemidler på 865.000 kroner over halvandet år fra Ministeriet for arbejdsmarked og rekruttering.

Der er nemlig ikke bare tale om, at unge 13 til 18-årige - primært bosat i Birkevænget og Nørrevænget - bare skal have sig et fritidsjob som så mange andre unge for at tjene lidt ekstra.

En stor del af børnene i aldersgruppen kommer fra indvandrerfamilier, hvor forældrene ikke har en uddannelse og derfor heller ikke tradition for at gå i skole eller passe et arbejde.

- Det er en kultur, vi gerne vil gøre op med, så de unge kan lære at tage ansvar og i sidste ende bryde den sociale arv, fortæller Karsten Jensen, leder af den boligsociale helhedsplan i Birkevænget og Nørrevænget og tilføjer:

- Al forskning viser, at unge, der har haft et fritidsjob, bliver bedre til at klare en ungdomsuddannelse og vil have nemmere ved at falde til på en arbejdsplads den dag, de for alvor skal ud på arbejdsmarkedet, siger han.

Målet er, at 75 unge i aldersgruppen skal hjælpes til at få et fast fritidsjob via den særlige indsats, der løber indtil april 2019.

- Der er taget noget tid at løbe det i gang. Både i forhold til at få identificeret de unge, at have samtaler med familien og at rekruttere virksomheder, som vil være med til at skubbe disse unge i den rigtige retning, konstaterer Karsten Jensen, der dog mener, at konceptet for indsatsen nu er så klart og præcist, at det frem mod april 2019 kan lykkes at komme i nærheden af 50 unge i fast fritidsjob.

- I den sammenhæng vil vi også sidst i denne måned rulle indsatsen ud i Blæsenborgparken og Østre Park i Maribo. Om kort tid ansætter vi en medarbejder mere, der også skal bidrage i Maribo, fortæller han.

Karsten Jensen arbejder i øvrigt også på, at perioden for den særlige indsats kan blive forlænget ud over april 2019.

- Hvis ikke vi får forlænget puljen, så vil denne indsats fortsat være en del af Helhedsplanen, men på et lavere niveau. I den forbindelse håber vi på, at vi kan have skabt et netværk blandt 12-15 virksomheder, der kan være ambassadører for hele indsatsen, så indsatsen kan være mindre håndholdt fra vores side, siger Karsten Jensen.

Hele indsatsen skal evalueres i foråret 2019. Det er primært helhedsplanens projektmedarbejder, Jasmina Nakicevic, der tager kontakt til de unge og deres familier.

- Det har været en udfordring af finde unge, der er motiveret, eller unge, der kan motiveres. Derefter afholder vi samtaler med de unge og familierne for at sikre, at de ved, hvad de går ind til, og hvad der forventes, fortæller Jasmina Nakicevic.

De unge bliver typisk rekrutteret fra de studiegrupper, som Helhedsplanen har oprettet. Helhedsplanen har også rekrutteret fra unge, der fungerer som blokambassadører, der er positive forbilleder for andre unge i boligblokkene i boligblokkene i Birkevænget og Nørrevænget. Sidst men ikke mindst bliver unge, der sammen med deres familier deltager i Helhedsplanens familieværksteder, også rekrutteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden de unge er klar til at søge fritidsjob, skal de igennem fire ugers ulønnet praktik - en time om ugen - hos de to viceværter i området.

- Her skal de vise, at de kan møde til tiden og i det hele taget passe praktiktiden. Det sker for at gøre de unge klar til at komme ud i en rigtig virksomhed eller forretning, fortæller Jasmina Nakicevic.

Næste skridt i processen er at få en fritidsjobpraktikplads.

- Det kan eksempelvis være i en af byens butikker, hvor vi laver en aftale med virksomheden om en tre måneders fritidsjobpraktikperiode, hvor den unge skal møde minimum to timer om ugen, fortæller hun. Den unge får i den periode rigtig løn, som er betalt af Helhedsplanens satspuljemidler.

- Her skal de lære at passe et rigtigt fritidsjob, og så skal de forsøge at gøre sig selv uundværlige, så de efter fritidsjobpraktikperioden forhåbentlig kan blive ansat i et rigtigt fritidsjob. Det er i hvert fald målet, fortæller Jasmina Nakicevic.

Frihed at tjene penge

Men i hele processen hjælpes de unge også til at lære om frikort, skat, løn, Nem-ID og så videre.

- De unge skal opleve den frihed, det er at tjene egne penge, siger hun.

Jasmina Nakicevic arbejder også på at finde virksomheder, der vil bidrage med at tage et socialt ansvar ved at være med til at lære de unge, hvad det vil sige at gå på arbejde.

- Der er en del virksomheder, der er positive overfor projektet, og andre siger blankt nej. Overfor de virksomheder, der er positive og vil være med. Der skal vi også levere. De unge skal i den forbindelse tage dette meget alvorligt, slår hun fast.

Hun oplever, at de virksomheder, der i udgangspunktet har været skeptiske, er blevet glade og tilfredse med de unge.

- Men i nogle sammenhænge har jeg også forklaret virksomhederne, at det er søde, unge mennesker, der har brug for et skub. Der handler det også om, at der er nogle fordomme og myter, der skal brydes. Vi har endnu ikke haft nogle problemer med de unge, vi har haft i fritidsjobpraktik, understreger hun.

Læs også artiklen "Fritidsjobpraktik giver mod på mere for Samira" i fredagens Folketidende.

  • Projektmedarbejder Jasmina Nakicevic og leder Karsten Jensen fra Helhedsplanen arbejder på at få flere udsatte unge ud i fritidsjobpraktik hos lokale erhvervsdrivende med henblik på, at de unge kan få et reelt fritidsjob. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM