Ulykke kastede Mathilde ud i medicin-mareridt: En besked fra hendes far ændrede alt

Smask!

Mathilde Jensen sidder på bagsædet i en bil fuld af unge mennesker. De holder stille i kø på motorvejsafkørslen ved Greve, da en bil pludselig brager ind i dem bagfra.

- Der har været knald på, husker Mathilde Jensen, der brækker to lændehvirvler og får piskesmæld som følge af ulykken i 2014.

Ulykken kaster hende ud i et medicin-mareridt, der varer i årevis – indtil hun tager kontrollen tilbage.

Stik imod alle odds står hun søndag klar ved Brandenburger Tor i Berlin, hvor startskuddet til byens årlige halvmaraton lyder.

Vejen dertil har været noget længere end de godt 21 kilometer, hun skal tilbagelægge i Berlins gader.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Medicin-mareridt

Efter ulykken bliver hun sendt hjem fra hospitalet med morfin og muskelafslappende medicin.

- Jeg har mange smerter og nærmest går rundt i en boble, fordi jeg er så medicineret. Genoptræningen får jeg ikke passet, for når man er 18 år, vil man hellere drikke nogle bajere og ryge nogle smøger, fortæller Mathilde Jensen.

Årene går, og de tomme pilleæsker bliver flere. Samtidig stiger cifrene på badevægten – og det tager rigtig fart, da hun i 2021 bliver gravid med sin søn.

- Jeg tager 18 kilo på i min graviditet og ender på 92 kilo. Der kunne jeg virkelig ikke lide, hvad jeg så i spejlet, fortæller den i dag 29-årige kvinde, der kommer fra Nakskov.

Sideløbende har hun taget en uddannelse som farmakonom. På den måde får hun bedre indsigt i, hvad alle pillerne betyder og gør ved hende.

Det skal være slut med pillerne.

Hun bryder grædende sammen hos sin læge, der sender hende til reumatolog. Det husker hun som et lille vendepunkt.

Men det er først med et kærligt spark fra hendes far, at skoene for alvor bliver snøret.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Med far til Berlin

Mathilde Jensen mistede for nogle år siden sin faster til kræft. Hun beskriver sin faster som samlingspunktet for familien.

- Efter det besluttede min far, at han skulle gøre noget godt i sit liv. Han fandt glæden i løb, siger hun og fortsætter:

- Min far er pissesej. Han har lige løbet sit halvmaraton nummer 200, fortæller hun med tydelig begejstring.

Sidste sommer dumpede en overraskende, og i første omgang skræmmende, besked ind på hendes telefon.

- Min far skrev, han havde købt to billetter til halvmaraton i Berlin, og at jeg skulle løbe sammen med ham. Jeg blev slået ud og tænkte, at det kunne jeg da overhovedet ikke nå at blive klar til, siger hun og forklarer, at hun hurtigt tog skeen i den anden hånd.

- Men lige pludselig tænkte jeg: "Det skal fandeme være løgn, at jeg ikke kan noget! Det har jeg fået at vide hele livet, så nu prøver jeg sgu at give det et skud."

Hun begyndte at tracke sin kost, for der haltede det mest. De hurtige kulhydrater fra besøg på tanken blev skåret væk. Og så kom der først fut i løbeskoene.

Artiklen fortsætter efter før/efter-billedet ...

Fra 92 kilo til halvmaraton

Hun købte og hentede løbeappen "Runna" ned på sin telefon og begyndte så småt at lunte afsted i Nakskovs gader og stræder. Dog var løb ikke et helt ubetrådt land for Mathilde Jensen.

- Jeg har været en del af en løbeklub i Nakskov "on and off" de sidste syv år, siger hun.

Med berlinerturen i sigte blev flere og flere dage brugt i løbeklubben, som i dag hører under Vestlolland Triatlonklub.

- Jeg løber med nogle modne damer, og det handler ikke om tempo, men om at vi hygger os. De fandt ud af, jeg løb efter et program, og så ville de løbe med. De har bare støttet mig, og de kalder mig coach, griner Mathilde Jensen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Netop fællesskabet i klubben beskriver hun som en ganske stor grund til, at hun søndag kan krydse målstregen og gennemføre sit første halvmaraton – men noget er vigtigere end et tysk halvmaraton.

- Jeg fandt ud af, jeg ikke havde ondt, når jeg løb. Jeg har tabt mig 25 kilo siden sidste sommer, og mine smerter er så småt forsvundet. Jeg har faktisk bestilt tid til lægen for at trappe ud af de sidste piller, siger Mathilde Jensen, der har kaldt sin rejse for "92 kilo til halvmaraton".

- Jeg har gjort det for at få det bedre og for at leve et længere liv, siger hun.

Søndag eftermiddag krydser Mathilde Jensen sammen med sin far målstregen foran Brandenburger Tor. Til den tid har de tilbagelagt godt 21 kilometer – og Mathilde har lagt årevis med smerter og piller bag sig.

Denne gang er det sejrsrusen, der rammer hende med et smask.