Annonce
Maribo

Skarp kritik fra Venstrekvinder: Det bliver systemet før borgerne

Iben Krog, folketingskandidat for Venstre i Guldborgsundkredsen, er en af de lokale venstremedlemmer, som kritiserer, lægeskiftet i Maribo. Arkivfoto: Ingrid Riis
Alle borgere tilknyttet et lægehus i Maribo skal søge om at få deres egen læge igen. Det udløser skarp kritik fra Iben Krog og Tine Vinther Clausen.

MARIBO: 1. januar stopper lægen Lena Haulrig hos Lægerne Haulrig, Larsen og Skafte. Alle lægehusets patienter har derfor fået besked om, at de skal vælge læge på ny - og det gælder også dem, der primært har Johannes Larsen og Tina Skafte som læger, da det er et lægehus, hvor de tre læger har dækket ind for hinanden.

For at vælge ny læge skal man fra i dag logge på borger.dk, men den procedure møder kritik fra de to lokale venstrekvinder Iben Krog, der er folketingskandidat, og Tine Vinter Clausen, der er gruppeformand for Venstres lokale byrådsgruppe. De mener, at de svageste patienter bliver tabere ved den fremgangsmåde, for det er først til mølle, så er man ikke hurtig nok med MitId, mister man sin læge.

- Særligt ældre borgere er frustrerede over, at man skal ind på borger.dk for at vælge læge klokken 10 i dag og risikerer ikke at få den læge, de har haft i 30 år, siger Tine Vinther Clausen - som selv er i gang med at hjælpe sin mor, men oplever, at systemet ikke fungerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Da Tine Vinther Clausen i formiddags skulle hjælpe sin mor med at vælge læge, rendte hun ind i tekniske problemer. Borger.dk var ude af drift, lød beskeden. Foto: Tine Vinther Clausen

Mere overordnet er udfordringen, at nogle borgere ikke bare lige kan logge på en hjemmeside og bruge MitId, og at de ikke har nogen, der kan hjælpe. Hun og Iben Krog mener derfor, at systemet mangler menneskelighed, og de kritiserer Region Sjælland for, at proceduren er bureaukratisk.

- Det bliver systemet, der kommer før borgerne. Det, at alle bliver smidt ud af eget lægehus og skal sidde klar i dag og logge på og søge hurtigst, risikerer at ramme dem, der har allermest brug for egen læge - dem, der ikke er hurtige til at logge på eller har pårørende, der kan hjælpe, siger Iben Krog.

Det bliver systemet, der kommer før borgerne.

Iben Krog (V), folketingskandidat

Kommunen kan hjælpe

Hos Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland er der ikke nogen, der ville stille op med navn og svare på kritikken. Men "systemet" oplyser, at lægevalget foregår sådan, som lovgivningen beskriver, det skal være.

Sundhedsloven fastslår således, at borgerne skal behandles lige, og i en bekendtgørelse om lægevalg fremgår det, at det er borgerne, der skal vælge, hvilken læge de ønsker. Reglerne fastslår også, at når en lægepraksis vælger, at den vil reducere antallet af patienter, den kan have tilknyttet, udløser det lægevalg for alle lægehusets patienter.

Det Nære Sundhedsvæsen oplyser også, at bopælskommunerne kan hjælpe de borgere, der ikke kan logge på borger.dk. Derfor er der i god tid udsendt information om valget, så man har kunnet bestille tid til at få hjælp hos Borgerservice.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen hjælp

Men svarene stiller ikke Iben Krog og Tine Vinther tilfredse. De påpeger således, at Lolland Kommune 30. november skrev på Facebook, at:

"Lolland Kommune kan ikke hjælpe. Det er ikke Lolland Kommune, der står for håndteringen af praksisændringer hos lægerne. Borgerservice kan derfor desværre ikke hjælpe, hverken på telefon eller ved personligt fremmøde."

- Og hvis det er sådan, at kommunen kan hjælpe, så er der sket en kommunikationsbrist. Så skulle det være kommunikeret meget bedre, så folk ikke var blevet bekymret, siger Tine Vinther, som fastholder sin kritik af procedurerne.

- Det bliver nødt til at kunne gøres anderledes. Region Sjælland siger "Vi er til for dig". Så kan det ikke være rigtigt, vi står i en situation, hvor folk, der er udfordret af it, har svært ved at følge med i det, siger hun og tilføjer, at hun og Iben Krog har aftalt et møde med de praktiserende lægers organisation for at drøfte, hvordan den slags lægevalg kan gennemføres mere hensigtsmæssigt.

  • Iben Krog, folketingskandidat for Venstre i Guldborgsundkredsen, er en af de lokale venstremedlemmer, som kritiserer, lægeskiftet i Maribo. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • Da Tine Vinther Clausen i formiddags skulle hjælpe sin mor med at vælge læge, rendte hun ind i tekniske problemer. Borger.dk var ude af drift, lød beskeden. Foto: Tine Vinther Clausen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt