Annonce
Energikrise

VARMEVÆRK HÆVER PRISEN

På generalforsamlingerne i Maribo Varmeværk har der været opbakning til bestyrelsens kamp mod Refa MSK. Nu vokser prisforskellen mellem de to værker. Arkivfoto: Claus Hansen
Høje priser på træpiller og træflis får Maribo Varmeværk til at varsle prisstigninger, mens Refa MSK nyder godt af billig halm og høje elpriser og derfor sænker prisen.

LOLLAND: "De store prisstigninger på især elektricitet og brændsel medfører desværre, at Maribo Varmeværk hermed inden den 1. oktober 2022 må varsle en prisstigning gældende fra den 1. januar 2023."

Sådan lyder det i et brev fra Maribo Varmeværk til andelshaverne, og af det nye takstblad kan man se, at prisen for en megawatttime varme inklusive moms stiger fra omkring 340 kroner til 550 kroner.

For et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatttimer vil det betyde, at varmeregningen vokser med omkring 315 kroner om måneden, anslås det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens Maribo Varmeværk altså varsler prisstigninger, går det den anden vej med Refa MSK, der som bekendt leverer varme til Sakskøbing. Her betyder de høje elpriser øgede indtægter, der kan bruges til at sænke prisen på varme. Så med virkning fra 1. oktober sænkes prisen inklusive moms fra 400 kroner til 312,50 kroner per megawatttime.

Får kompensation

Refa MSK sælger varmen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab, der distribuerer den videre til sine kunder, så hvordan prisændringen vil slå igennem hos kunderne, skal Sakskøbing Fjernvarmeselskab beslutte.

Og selskabet kan også se frem til at få en erstatning på 4,3 millioner kroner fra Refa MSK som betaling for den prisforskel, der er opstået, efter at Refa MSK gik i rekonstruktion, opsagde den gamle aftale og spillede ud med nye priser.

Her er der en slags opsigelsesvarsel, som ikke blev overholdt, og derfor får Sakskøbing Fjernvarmeselskab nu en kompensation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er så ærgerligt

Bestyrelsesformanden for Refa MSK, Henning Tønning, glæder sig over, at varmeprisen nu sænkes og understreger, at Refa MSK er parat til at levere til den samme pris til Maribo Varmeværk. Og hvis Maribo Varmeværk går med, vil Refa MSK kunne producere endnu mere elektricitet og dermed formentlig sænke varmeprisen endnu mere for alle kunderne.

Men uenighederne blokerer tilsyneladende for, at det sker.

- Det er så ærgerligt. Kunne vi dog bare hviske tavlen ren og finde en løsning, for selvfølgelig overvejer vi at få varme fra Refa MSK. Det vil vi gerne i morgen, og prisen har vi heller ikke problemer med. Men vi føler, vi bliver stillet over for nogle ultimative krav. Vi vil gerne forhandle, men det skal være på et ligeligt grundlag, siger Erik Holsko, der er bestyrelsesformand for Maribo Varmeværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ultimativt oplæg

Han forklarer, at Refa i februar kom med et udspil til en kontrakt - det udspil er netop blevet offentliggjort på Refas hjemmeside - som Maribo Varmeværk ikke kunne acceptere.

- Det var et ultimativt oplæg, der ikke kunne flyttes et komma i. Den åbnede ikke for en forhandling, og det er smadderærgerligt, siger Erik Holsko, der ikke ønsker at forhandle gennem pressen, men nævner, at uenighederne blandt andet handler om aftalens løbetid og om, at Maribo Varmeværk er et stort værk, der ligesom Refa MSK har brug for afskrivninger.

Det var et ultimativt oplæg, der ikke kunne flyttes et komma i. Den åbnede ikke for en forhandling, og det er smadderærgerligt.

Erik Holsko

- Vi stiller et kæmpe apparat, der er ligeså stort som Refa MSK's, til rådighed, og det savner jeg forståelse for, siger han.

Kan der ikke komme et punkt, hvor det er for dyrt at producere varmen selv?

- Jo, det kan der. Men tror du, de høje elpriser fortsætter? spørger Erik Holsko og tilføjer, at Maribo Varmeværks priser trods stigningen fortsat vil ligge under landsgennemsnittet.

  • 30LOL_Generalforsamling i Maribo Varmeværk i Maribo Hallen
    På generalforsamlingerne i Maribo Varmeværk har der været opbakning til bestyrelsens kamp mod Refa MSK. Nu vokser prisforskellen mellem de to værker. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken