Annonce
Lolland

Varmeværker kan komme til at mangle halm

Bygmark på Sydlolland med korte strå, men først efter høsten ved man, hvad det betyder for mængden af halm til opvarmning. Foto: Jan Knudsen

Fordi det forudses, at dårlige høstudsigter vil smitte af på mængden af halm, har varmeværker på Sydlolland, der fyrer med halm, fokus på problemstillingen

Udsigten til en dårlig høst på grund af blandt andet tørken ventes at afspejle sig i mindre halm. Scenariet er, at fjernvarmeværker der fyrer med halm, så måske ikke kan få halm nok ad de vante kanaler.

- Sidst, vi havde problemer, fordi halm ikke kunne bjerges på markerne på grund af vedvarende regn, købte vi træpiller som supplement til halm, og vi har talt om, at det i år kan blive nødvendigt at supplere med træpiller igen. Vi købte et anlæg til træpiller i 2011, og det står klar til brug, hvis der igen bliver behov for det, siger Steen Jensen, formand for Holeby Fjernvarme A.m.b.A.

På en normal fyringssæson bruger Holeby Fjernvarmeværk i omegnen af 5.000 tons halm.

- Vi får halm fra 10 leverandører. Vi skal have et møde med dem efter høsten, og det vil så vise sig, om vi kan få halm nok, siger Steen Jensen.

Rødby Varmeværk A.m.b.A. er også rustet til eventuel ny mangel på halm, fordi varmeværket har en kedel til både halm og træpiller. Kedlen til træpiller blev anskaffet i 2011, fordi varmeværket da stod og manglede 1.700 tons halm, som blev erstattet af træpiller.

- Vi har kontrakt med landmænd om levering af halm, der skal opfyldes 95 procent. Hvis de ikke kan opfylde den, så skal de i henhold til kontrakten betale det, som det koster at købe andet brændsel, siger driftsleder Allan Olsen, Rødby Varmeværk og føjer til, at senest 1. oktober skal leverandørerne melde ind om, hvorvidt de kan opfylde kontrakten.

I en normal fyringssæson har Rødby Fjernvarme et forbrug på cirka 7.500 tons halm. Varmeværket kan køre med de to kedler samtidig, men anlægget er slidt, og et nyt varmeværk er derfor under projektering.

Allan Olsen er godt tilfreds med træpiller som supplement til halm, men hvis de 1.700 tons halm som varmeværket stod og manglede i 2011 skulle have været erstattet af brændselsolie, så ville regningen for den være løbet op i otte millioner kroner.

Rødbyhavn Fjernvarme A.m.b.A. har et årligt forbrug på cirka 10.000 tons halm og har kun anlæg til halmfyring.

- Men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke vurdere, om der kommer til at mangle halm. Vi har bedt vores 29 faste halmleverandører om at være opmærksomme på problematikken og eventuelt supplere med halm andre steder fra for at kunne levere den normale mængde halm til os, siger driftsleder Arne Petersen, der i tilfælde af mangel på halm også ser en mulighed for, at man kan købe træpiller og bytte dem til halm hos et af de varmeværker, som Rødbyhavn Fjernvarme samarbejder med.

- Cirka halvdelen af halmen på Lolland-Falster snittes under høsten, fordi den har en gødningsværdi og forbedrer jordstrukturen, men i en mangelsituation vil den kunne presses og anvendes til opvarmning, mener Arne Petersen og føjer til, at Rødbyhavn Fjernvarme ikke udbyder halmleverancen i licitation, men forhandler en pris med leverandørerne på plads for en årrække ad gangen.

Knud-Erik Clausen, Maribo, bestyrelsesmedlem i Danske Halmleverandører, slår fast, at udsigten til mindre halm både skyldes, at der på grund af våde marker i efteråret blev sået 60 procent mindre vinterafgrøder og sommertørken, som især præger vårbyg. Foreningen regner derfor med et 30 procent mindre korn- og halmudbytte.

- Fordi halmprisen har været trykket, men nu er 20-25 procent højere, og det således er mere attraktivt at levere halm, anbefaler vi landmænd, der snitter halmen for at pløje den ned, at de i stedet for presser og sælger den for at få en fortjeneste hjem, siger Knud-Erik Clausen og føjer til, at høsten i år vil falde tidligt, og der således vil blive god tid til håndteringen af halm.

  • Bygmark på Sydlolland med korte strå, men først efter høsten ved man, hvad det betyder for mængden af halm til opvarmning. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød