VEJRØ: Der er luksusovernatning og gourmetrestaurant. Flotte havnefaciliteter, mødelokaler og en landingsbane. Foruden drivhuse, vindmølle og bæredygtige principper.
Men Vejrø er langt fra at være en rentabel forretning for ejer Kim Fournais. Det vidner Vejrø ApS' nyligt offentliggjorte årsregnskab for 2023 om. Årets resultat blev nemlig et underskud på 23 millioner kroner, hvilket kun er en lille forbedring i forhold til 2022, hvor underskuddet blev på knap 25 millioner kroner.
"Ledelsen har fortsat fokus på løbende at optimere driften og har iværksat en række initiativer, der isoleret forventes at forbedre driften i 2024", står der i regnskabet, hvor det også nævnes, at øen og dens aktiver betragtes som en langsigtet investering.
Ledelsen har fortsat fokus på løbende at optimere driften.
Vejrø ApS' årsregnskab
Trods underskuddene er der stadig penge i kassen. Årets tab betyder, at egenkapitalen reduceres til lige knap 48 millioner kroner, og Kim Fournais (Fournais Holding A/S) er klar til at poste flere penge i øen, hvis det er nødvendigt.
"For at sikre selskabets fortsatte drift, er der modtaget tilsagn fra moderselskabet om at tilføre selskabet den nødvendige likviditet til at opfylde likviditetsbehovet i 2024", står der i regnskabet.
Det var i 2005, Kim Fournais købte Vejrø, og siden har han investeret en større formue i at omdanne øen til et sted, man kan få "unikke totaloplevelser".
Underskud i Vejr ApS
Gennem årene har Vejrø ApS haft følgende tab (heri indgik fra 2012 til 2021 Hotel Stella Maris i Svendborg):
2005: -0,4 millioner kroner.
2006: -2,5 millioner millioner.
2007: -4 millioner kroner.
2008: -6,2 millioner kroner.
2009: -7,4 millioner kroner.
2010: -8,4 millioner kroner.
2011: -10,5 millioner kroner.
2012: -21 millioner kroner.
2013: -33 millioner kroner.
2014: -26,6 millioner kroner.
2015: -27 millioner kroner.
2016: -15,9 millioner kroner.
2017: -14,8 millioner kroner.
2018: -16,5 millioner kroner.
2019: -69,7 millioner kroner (resultatet var væsentligt påvirket af en nedskrivning på 52 millioner kroner af selskabets faciliteter på Vejrø).
Seneste artikler
Nu skal sukkerfabrikkens afløser findes
Chauffør advarede om fare før dødsulykke: Nu skal hans chef i retten
- Du skal bare være glad for, at du havde ham så længe
Efter tabet af ægtefællen stod ét spørgsmål tilbage
På onsdag mister Rune sit ben: Men først venter et særligt øjeblik på stadion
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst