Annonce
Motor

Welt-klasse fra næsten fejlfri Mercedes

Foto: Bilsektionen.dk

BILTEST: At sætte sig ind i kabinen i den nye A-klasse er en sand fornøjelse. Revolutionen fortsætter, når man sætter bilen i gang, og der er ikke meget at klage over ved bilen - bortset fra prisen.

Mercedes-Benz A-klasse har aldrig haft den store stjerne (...) hos danskerne, som til at starte med forbigik bilen i tavshed. Men fra 2013 skete der noget med bilen, som skiftede ham og blev voksen. I stedet for at være den bil, der i 1997 væltede under den svenske såkaldte elg-test (hvor man laver enkle undvigemanøvrer), blev den Mercedes' repræsentant i Golfklassen.

Stilskiftet gav A-klassen mere medvind i Danmark, og den gik fra at sælge 120 biler i Danmark i 2011 til i år, hvor over 1.800 alene i år har skrevet under på en slutseddel, som der står A-klasse på.

Det kan vi sådan set sagtens forstå, for der er sket rigtig meget med Mercedes-Benz A-klasse i den nyeste udgave, som vi har haft til test.

Den er helt ny fra bunden og har fået et langt mere sportsligt look. Indeni finder vi også en ordentlig bunke udstyr, som vi normal kun finder i S-klassen. Det er allerede en god start.

Foto: Bilsektionen.dk

Imponerende kabine

Vores bil var en AMG-line, der er ekstra sænket og har et sportsligt look (ekstraudstyr til 45.000 kroner). Så den ser overraskende aggressiv ud.

Overraskende fordi vi kører i benzinudgaven A200, der er udstyret med en firecylindret 1,3 l. motor, der har 163 hk. Det lyder jo ikke af alverden, men om det rækker, når vi frem til senere.

Fra man træder ind i kabinen er man ikke i tvivl om, at det er noget helt specielt, Mercedes har gjort med sin A-klasse. Der findes simpelthen ikke lige så lækre kabiner i klassen - den kompakte mellemklasse, også kaldet Golf-klassen. Men måske endda også i klassen over.

Kabinen bare oser af kvalitet, og det forstærkes af de to store og knivskarpe skærme på 10,25 tommer, som pryder instrumentbrættet. Bag det svæver et fantastisk head-up display med masser af info.

Den ny A-Klasse er desuden den første model, som kan leveres med det komplet nyudviklede infotainmentsystem MBUX - Mercedes-Benz User Experience, som Mercedes kalder '2Den intelligente bil".

Takket være kunstig intelligens er systemet nemlig i stand til at lære, og derfor tilpasser systemet sig sine brugeres vaner - det kommer endda på dansk.

Men det er også alle de andre detaljer, som de fem turbineagtige luftventiler og det virkelig lækre rat, som forstærker helhedsindtrykket.

Rattet er det samme, som vi finder i S-klassen, og det understreger atter bilens overlegenhed, når det kommer til interiøret. I sæderne har vi også (mulighed for) massage, og siddepositionen bliver styret elektrisk via døren - der er naturligvis hukommelse, så både mor, far og den store teenagedatter hurtigt kan finde på plads (teenagesønnen får ikke lov til at låne bilen længere).

Mercedes-Benz A 200

Motor: 4-cylindret benzin på 1,3 liter
Ydelse: 163 hk ved 5500 omdr./min
Max. moment 250 Nm ved 1620 omdr./min
Gearkasse: 7-trins aut. dobbeltkoblingsgearkasse
Brændstofforbrug: 18,9 km/l. ved blandet kørsel
CO2-udledning: 123 g/km
Tophastighed: 230 km/t.
Acc. 0-100 km/t.: 8,0 sek.
Køreklar vægt: 1365 kg
Længde/bredde/højde: 455/179/144 cm
Pris: Mercedes-Benz A 200 fås fra 311.080.
Den aktuelle testbil inklusiv alt udstyr, koster 553.670 kroner (uden udstyr 343.880 kroner)

Foto: Bilsektionen.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige intim nok

A-klassen er også blevet både længere og bredere end tidligere, og det kommer bagsædepassagererne til gode. Selv om pladsen på bagsædet er ok, så er den også ret intim - de store sportssæder foran og de små vinduer stjæler fornemmelsen af rummelighed, som der ellers er på bagsædet. Man har fornemmelsen af at være lukket inde.

I bagagerummet er der lidt mindre plads end i en Golf, men adgangen er bedre end i forgængeren.

Udefra er den lige lidt for meget med de store, mørke alufælge, men det er jo heldigvis en smagssag. Men det store dæk betyder også noget for kørselsegenskaberne. Der er ikke meget komfort i dem - det er der heldigvis i undervognen, som dog også er mere mod den sportslige indstilling af komfort - det er hverken for meget eller for lidt.

Foto: Bilsektionen.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Wauw!

Det er sjældent, at man ser noget helt nyt i en bil, men det gør vi her, da vi sætter GPS'en til i bilen. Hvis man kører op mod et kryds, tænder bilen for det frontplacerede kamera, og du kan i realtime se, hvordan du skal gebærde dig i det vejkryds, en sammenfletning eller den rundkørsel, du er på vej mod. Det kaldes live-view og fungerer fortrinligt. Mon ikke det bliver fremtiden i alle gps'er med tiden. Men Mercedes gjorde det altså først. Imponerende.

I mine øjne slår kabinen det, som Tesla præsenterede for efterhånden nogle af siden. Også selv om jeg stadigvæk er fan af Teslas store skærm - som dog ikke er uden problemer. Men MBUX-systemet er bare så gennemført, at det virkelig imponerer - endda i en bil i dette segment.

Når man sætter bilen i gang brummer motoren vellystigt. Lige lovlig lystigt, i forhold til at den blot er udstyret med en 1,3 benzin-motor. Jeg var i hvert fald i tvivl, om der var tilføjet kunstig lyd inde i kabinen. Det er noget man er begyndt på, fordi man derved giver føreren en større køreoplevelse, selv om jeg ikke helt forstår, hvorfor det er nødvendigt med snydelyd.

Snyd eller ej, så betyder det dog ikke det store, for motoren virker også relativt aggressiv i sin kørsel. Et let tryk på speederen sender dig langt foran de øvrige trafikanter, når du sætter i gang, og det kan have noget at gøre med den lave og lidt offensive gearing.

Bilen vil gerne fremad, og den fortsætter da også til 230 km/t, hvis du ikke selv har en stopklods. Alligevel er det gennemsnitlige forbrug blot 18,3 km/l officielt, og det hjælpes bl.a. på vej af et effektivt cylinderfrakoblingssystem, som slår til, når der ikke er brug for mange kræfter.

I sædet er det let at finde en perfekt kørestilling. Det fører endda til let vægtet styretøj, med masser af føling. Bilen reagerer med det prompte på rattets bevægelser, og det samme gør dobbeltkoblingsgearkassen, som er standard i bilen fra starten. (Endnu en) God detalje. Senere kommer også manuelt gear.

Foto: Bilsektionen.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Klasseledende?

Dommen over Mercedes A-klasse anno 2018 er rimelig klar. Der er kælet for detaljerne, der er sørget for, at udstyrsniveauet imponerer og at køreegenskaberne også er på plads. Rattet har en perfekt størrelse og tykkelse.

Bilen er udstyret med en række knapper, blandt andet to, små mus-agtige knapper på størrelse med en lillefingernegl på styret, så man har fuld kontrol over, hvad der bliver vist på den de to store, knivskarpe skærme. Også det fungerer fortrinligt. Det er næsten ikke til at forstå, at man kan få et system, der er så helstøbt i så lille en bil.

Selv hvis man ikke har råd til de helt store skærme, får man i stedet to digitale skærme på 7 tommer og færre chromdetaljer, men det overlever man jo nok også. Grundidéen er der stadig, selvom man ikke nødvendigvis kører AMG-Line. I så fald koster A-klassen

Mercedes skal have stor ros for A-klassen. Det bliver spændende, når der kommer flere benzinvarianter end den A180 (som ikke er helt så levende) og den A250, som er til salg i øjeblikket (224 hk). A-klassen får også som diesel under navnet A180d med 115 hk.

Foto: Bilsektionen.dk
Foto: Bilsektionen.dk
Foto: Bilsektionen.dk
Foto: Bilsektionen.dk
Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
  • Foto: Bilsektionen.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det